Befolkningsstatistik, metode

Udgivet

30.04.2026

Befolkningsstatistikregisteret

Befolkningsstatistikken bygger på Grønlands Statistiks befolkningsstatistikregister. Registeret baseres på oplysninger fra det danske CPR-system, som blandt andet opdateres med oplysninger fra de grønlandske folkeregistre.

Statusopgørelser omfatter personer med bopæl i Grønland pr. 1. januar. Bopælskriteriet følger de principper, der er beskrevet i Indenrigsministeriets vejledning om registrering af bopæl i folkeregistrene og CPR.

Forsinkelse i indberetninger

Fødsler, dødsfald, flytninger og andre hændelser registreres ofte med en vis forsinkelse efter hændelsestidspunktet. Ved opgørelsen af befolkningsstatistikken anvendes derfor en afgrænsningsperiode, hvor der tages højde for forsinkede indberetninger.

Der er ingen forældelsesfrist for rapportering eller korrektion af oplysninger.

Vandringer

Oplysninger om ind- og udvandringer indberettes af det kommunale folkeregister. Registreringen afhænger derfor både af, hvornår flytningen anmeldes, og hvornår kommunen får kendskab til hændelsen.

Ikke alle personer, der flytter, er opmærksomme på regler og frister for anmeldelse af flytning. Omkring 60 pct. af alle ind- og udvandringer registreres dog inden for den første uge efter hændelsen.

Tidsafgrænsning

For at kunne offentliggøre aktuel statistik ventes der én kalendermåned efter opgørelsesdatoen.

Af hensyn til en enkel og konsistent opgørelse medregnes vandringer kun, hvis der er mindre end 5 år, svarende til 1.825 dage, mellem hændelsesdato og rapporterings- eller registreringsdato. Vandringer med længere forsinkelse betragtes som fejlregistreringer og vedrører kun ganske få hændelser. I 2018 var der ingen vandringer med en indberetningstid på mere end 5 år.

Oplysninger fra CPR-systemet

Befolkningsstatistikregisteret indeholder udvalgte oplysninger fra CPR-systemet. De modtagne grundoplysninger kontrolleres for fejl.

Køn og alder afledes direkte af personnummeret. Disse oplysninger er kun i enkeltstående tilfælde fejlbehæftede, og fejl rettes typisk inden for barnets første leveår.

Bostedskoden dannes på grundlag af registrerede adresseoplysninger. Disse oplysninger er generelt mere usikre end oplysninger om køn og alder. Det skyldes dels, at borgeren selv har pligt til at anmelde adresseændringer, dels at adresser kan være angivet med forskellig præcision i folkeregistrene.

Efter 2009 er der knyttet en lokalitetskode til adresseoplysningerne. Denne anvendes uændret i behandling og formidling. Lokalitetskoden fastsættes af Asiaq, der som uofficiel tommelfingerregel angiver, at en lokalitets udstrækning ikke må være større, end at man kan bo og have sit daglige arbejde inden for lokaliteten.

Registrerede partnere

På grund af det lille antal registrerede partnere vises disse ikke særskilt i statistikken. Oplysningen omkodes i stedet til de traditionelle civilstandskoder.

Familie og husstande

Udgangspunktet for familieopgørelserne er husstandsopgørelsen. En husstand består af alle personer, der deler adresse, uanset relationerne mellem dem. En adresse kan være en almindelig bolig eller en institution, fx kollegium, alderdomshjem eller børnehjem.

Derudover anvendes visse adresser administrativt til registrering af personer uden fast bopæl. Det kan fx være hjemløse, besætningsmedlemmer på skibe eller ansatte på stationer.

En familie består af én eller flere personer, der bor på samme folkeregisteradresse. Familien kan bestå af en enlig eller et par med eller uden børn. I nogle tilfælde omfatter familien alle personer i husstanden; i andre tilfælde opdeles en husstand i flere familier.

Familier opdeles i tre hovedtyper:

Parfamilier
Enlige
Ikke-hjemmeboende børn

For parfamilier og enlige kan familien desuden omfatte hjemmeboende børn på 0–17 år og hjemmeboende unge på 18–24 år.

Børn er personer, der:

er under 18 år
aldrig har været gift
ikke selv har børn
ikke indgår i et samlevende eller samboende par

Hjemmeboende børn bor på samme adresse som mindst én af forældrene. Hvis barnet ikke deler adresse med mindst én forælder, regnes barnet som ikke-hjemmeboende. Ikke-hjemmeboende børn kan fx bo hos andre nære slægtninge, i familiepleje, på social institution eller på kollegium.

Hjemmeboende unge er personer på 18–24 år, som bortset fra aldersbetingelsen opfylder betingelserne for at være hjemmeboende børn. De regnes med til forældrenes familie.

Alle personer, der ikke er børn eller hjemmeboende unge, regnes som voksne. Voksne, der ikke indgår i et par, regnes som enlige.

Partyper

Der skelnes mellem tre typer par.

Ægtepar To personer, som er gift eller lever i registreret partnerskab.

Samlevende par To personer, der bor på samme adresse og har fælles børn, uanset børnenes alder, og uanset om børnene stadig bor hjemme.

Samboende par To personer af hvert sit køn, som bor på samme adresse uden at være gift med hinanden og uden at have fælles børn. De kan dog have særbørn. Personerne skal have en aldersforskel på under 15 år og må, så vidt familiehenvisningerne i CPR viser, ikke være nært beslægtede. Personer ned til 16 år kan indgå i et samboende par.

Voksne i alle familietyper kan have hjemmeboende børn og unge. Disse kan være fælles børn eller særbørn. Fælles børn kan dog kun forekomme i familietyperne ægtepar og samlevende par.

En familie består højst af to generationer. Hvis tre generationer bor sammen, opdeles de i to eller flere familier.

Metode og datagrundlag for familiestatistikken

Kilden til familiestatistikken er Grønlands Statistiks befolkningsregister. Registeret indeholder adresseoplysninger samt oplysninger om forældre og ægtefæller for personer med adresse i Grønland pr. 1. januar. Der findes oplysninger for hvert år fra 1994 til 2019.

Adresser

Der findes ikke en autoriseret adressefortegnelse i Grønland. Ved flytning til en ny adresse i Grønland indtaster kommunerne derfor adressen som fritekst i folkeregisteret. Den samme adresse kan derfor være skrevet på flere forskellige måder, hvilket kan gøre det vanskeligt at identificere, hvilke personer der faktisk deler adresse.

Forskellige skrivemåder er sjældent et problem, når en hel familie flytter samlet og melder flytning på samme tidspunkt. Problemet opstår især, når personer flytter til adressen på forskellige tidspunkter, fx når børn flytter hjem efter efterskoleophold, eller når nye par dannes.

Nogle personer er tilmeldt folkeregisteret på adresser, der ikke er egentlige boliger, men erhvervsadresser eller administrative adresser. Administrative adresser anvendes typisk til hjemløse og til personer, der reelt ikke har fast bopæl i Grønland, men som alligevel har behov for en grønlandsk adresse, fx besætningsmedlemmer eller håndværkere på kortere ophold.

Administrative adresser opgøres særskilt i familiestatistikken, så de i udvalgte statistikbanktabeller kan til- og fravælges. Erhvervsadresser kan ikke umiddelbart identificeres. Personer på samme erhvervsadresse antages dog sjældent at have tætte familiemæssige relationer og kategoriseres derfor som hovedregel som enlige voksne.

Forældrehenvisninger

Registrene indeholder oplysninger om borgernes juridiske forældre, i det omfang oplysningerne er registreret.

En person er ikke nødvendigvis registreret med de samme forældre i alle år. Forældrehenvisningen kan ændres, fx ved adoption.

Forældrehenvisningen kan også mangle i et eller flere år. For børn og unge mangler oftest henvisningen til faderen. Det kan skyldes, at faderen er ukendt, eller at faderskabet først anerkendes flere år efter barnets fødsel.

Åbenlyse fejl i forældrehenvisninger rettes. Det gælder fx tilfælde, hvor en bedsteforælder er registreret som forælder, eller hvor aldersforskellen mellem barn og forælder er urealistisk lav.

Gifte

Gifte personer, der ikke er registreret med bopæl på samme adresse, regnes i familiestatistikken som tilhørende forskellige familier.

Der er foretaget enkelte justeringer i forhold til folkeregisterets oplysninger om ægteskab, fx hvor ægteskabet kun er registreret hos den ene part, eller hvor en part er for ung til at kunne indgå ægteskab.

Registrerede partnere og gifte af samme køn opgøres ikke særskilt, men indgår sammen med ægtefæller af forskellige køn.

Samlevende

Samlevende er to personer på samme adresse, som har et eller flere fælles børn. Personerne regnes som samlevende, uanset om barnet bor på samme adresse.

Hvis det fælles barn ikke har haft adresse i Grønland i perioden 1994–2016, har Grønlands Statistik ikke oplysninger om barnets forældre. I sådanne tilfælde er der risiko for, at samlevende par ikke identificeres. Det kan fx gælde par, der indvandrer til Grønland i en sen alder.

Samboende

Samboende defineres som to personer på samme adresse, der hverken er gift med hinanden eller har fælles børn, men som er af hvert sit køn og har en aldersforskel på under 15 år. Det er desuden en betingelse, at der ikke bor andre voksne eller ikke-hjemmeboende personer på 16 eller 17 år på adressen. Personer ned til 16 år kan indgå i et samboende par.

Personer, der identificeres som potentielt samboende, kontrolleres for nære slægtsrelationer ud fra CPR’s forældrehenvisninger. Dermed undgås det, at personer fejlagtigt registreres som par med fx børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller fætre/kusiner.

Ændringer siden sidste opgørelse

Med udgivelsen af familiestatistikken for 2019 er der indført en række mindre metodeændringer. Tidligere byggede statistikken på folkeregisteroplysninger frem til udgivelsestidspunktet. Fremover anvendes alene folkeregisteroplysninger frem til opgørelsestidspunktet.

Ændringerne har størst betydning for opgørelsen af faderskab for børn i førskolealderen og for antallet af personer, der antages at være samboende.

Begreber

Geografiske inddelinger

Den 1. januar 2018 blev Qaasuitsup Kommunia delt i to kommuner. Der er fortsat behov for opgørelser efter den kommuneinddeling, der gjaldt før kommunalreformen i 2009. Disse områder betegnes som distrikter. Befolkningsopgørelser findes også på et mere detaljeret geografisk niveau, nemlig beboede lokaliteter.

Tidligere fandtes også kategorien “uden for den kommunale inddeling”. Den omfattede blandt andet civilbefolkningen i de forsvarsområder, der blev oprettet ved den dansk-amerikanske traktat i 1951, samt vejrstationer. Kangerlussuaq blev underlagt Sisimiut Kommune i 2001.

Statistikbankens tabeller viser den gældende geografiske inddeling, også tilbage i tid. Eksempelvis opgøres Kangerlussuaq som en del af Qeqqata Kommunia, Sisimiut distrikt, fra 1977 og frem.

Pr. 1. august 2017 er der fortsat usikkerhed om afgrænsningen mellem bygd, fåreholdersted, station og flere andre lokalitetstyper. Befolkningsstatistikken medregner derfor alle disse som bygder. I nogle tilfælde kan adresseoplysningen ikke bestemmes; her anvendes kategorien “andre lokaliteter”.

Asiaqs lokalitetsregister ajourføres løbende, men oplysningerne skal anvendes af folkeregistrene, før befolkningsstatistikregisteret kan tage dem i brug.

Slægtsmæssig tilknytning

Slægtsmæssig tilknytning til Grønland defineres ved, at en eller begge forældre er født i Grønland.

Bruttoreproduktion (BRR)

Bruttoreproduktionstallet angiver, hvor mange levendefødte piger der fødes pr. 1.000 kvinder i den reproduktive alder, 15–49 år, hvis kvinderne føder i overensstemmelse med fertiliteten i beregningsperioden, og ingen kvinder dør før de fylder 50 år.

Forældre

Folkeregistrene indeholder oplysninger om befolkningens juridiske forældre. Oplysningerne kan dog være mangelfulde for nyfødte, fordi ugifte fædre først skal anerkende faderskabet. Det samme gælder for personer født før 1960. I afsnittet om fødsler anvendes oplysninger om biologiske forældre.

Fødested

Befolkningen fordeles i de fleste opgørelser efter fødested. Der anvendes to hovedkategorier: født i Grønland og født uden for Grønland.

Der findes et mindre antal personer med uoplyst fødested. Efter metodeændringen i 2017 opgøres disse af diskretionshensyn som født i Grønland.

Generel fertilitetskvotient

Antal levendefødte pr. 1.000 kvinder i alderen 15–49 år.

Middelfolketal

Middelfolketallet er en tilnærmelse til det teoretiske begreb gennemlevet tid. Det beregnes som et simpelt gennemsnit af to efterfølgende statusopgørelser.

Middellevetid

Middellevetid angiver den gennemsnitlige resterende levetid for et individ i en bestemt alder under antagelse af, at dødeligheden i hver alder svarer til dødeligheden i den periode, beregningen vedrører. Med middellevetid menes oftest middellevetiden for en 0-årig.

Neonatal dødelighed

Antal dødsfald i de første fire leveuger pr. 1.000 levendefødte.

Nettoreproduktion (NRR)

Nettoreproduktionstallet angiver det forventede antal levendefødte piger, der fødes af en generation på 1.000 kvinder gennem den reproduktive periode, når kvinderne både føder og dør i overensstemmelse med erfaringerne i beregningsperioden.

Perinatal dødelighed

Antal dødfødte samt dødsfald i første leveuge pr. 1.000 fødte.

Samlet fertilitet (TFR)

Samlet fertilitet angiver, hvor mange børn en hypotetisk generation på 1.000 kvinder vil føde gennem de fertile aldre, 15–49 år, forudsat at ingen af kvinderne dør før 50-årsalderen, og at de føder i overensstemmelse med fertiliteten i beregningsperioden.

Spædbørnsdødelighed

Antal dødsfald i første leveår pr. 1.000 levendefødte.

Standardiserede kvotienter

Forskelle i befolkningers alderssammensætning kan give misvisende sammenligninger. Standardiserede kvotienter beregnes derfor ved at anvende den samme aldersfordeling for de befolkninger, der sammenlignes. For at mindske betydningen af tilfældige udsving beregnes kvotienterne typisk for en samlet 5-årsperiode.

Summarisk fertilitetskvotient

Antal levendefødte pr. 1.000 indbyggere.

Summarisk dødskvotient

Antal døde pr. 1.000 indbyggere.

Bilag 1. Befolkningens fødested, metodeændring 2017

Siden 1993 har befolkningsstatistikken antaget, at personer med uoplyst fødested var født uden for Grønland. Denne antagelse blev anvendt i mangel af bedre information.

Med opgørelsen for 2017 blev der indført en ekstra indhentning af data fra CPR. Disse oplysninger er mere opdaterede end oplysningerne fra den oprindelige dataindsamling. På den baggrund kan befolkningens fødested opgøres mere korrekt.

Efter metodeændringen er der kun ganske få personer, hvor fødestedet ikke kendes. Af diskretionshensyn opgøres disse få personer som født i Grønland.

Folketallet for 2002 og 2004 er desuden justeret, fordi disse opgørelser fejlagtigt indeholdt 30 personer, der døde i 1999.

--- title: "Befolkningsstatistik, metode" toc: true toc-title: Metode date: last-modified date-format: "DD.MM.YYYY" --- ### Befolkningsstatistikregisteret Befolkningsstatistikken bygger på Grønlands Statistiks befolkningsstatistikregister. Registeret baseres på oplysninger fra det danske CPR-system, som blandt andet opdateres med oplysninger fra de grønlandske folkeregistre. Statusopgørelser omfatter personer med bopæl i Grønland pr. 1. januar. Bopælskriteriet følger de principper, der er beskrevet i Indenrigsministeriets vejledning om registrering af bopæl i folkeregistrene og CPR. ### Forsinkelse i indberetninger Fødsler, dødsfald, flytninger og andre hændelser registreres ofte med en vis forsinkelse efter hændelsestidspunktet. Ved opgørelsen af befolkningsstatistikken anvendes derfor en afgrænsningsperiode, hvor der tages højde for forsinkede indberetninger. Der er ingen forældelsesfrist for rapportering eller korrektion af oplysninger. ### Vandringer Oplysninger om ind- og udvandringer indberettes af det kommunale folkeregister. Registreringen afhænger derfor både af, hvornår flytningen anmeldes, og hvornår kommunen får kendskab til hændelsen. Ikke alle personer, der flytter, er opmærksomme på regler og frister for anmeldelse af flytning. Omkring 60 pct. af alle ind- og udvandringer registreres dog inden for den første uge efter hændelsen. ### Tidsafgrænsning For at kunne offentliggøre aktuel statistik ventes der én kalendermåned efter opgørelsesdatoen. Af hensyn til en enkel og konsistent opgørelse medregnes vandringer kun, hvis der er mindre end 5 år, svarende til 1.825 dage, mellem hændelsesdato og rapporterings- eller registreringsdato. Vandringer med længere forsinkelse betragtes som fejlregistreringer og vedrører kun ganske få hændelser. I 2018 var der ingen vandringer med en indberetningstid på mere end 5 år. ### Oplysninger fra CPR-systemet Befolkningsstatistikregisteret indeholder udvalgte oplysninger fra CPR-systemet. De modtagne grundoplysninger kontrolleres for fejl. Køn og alder afledes direkte af personnummeret. Disse oplysninger er kun i enkeltstående tilfælde fejlbehæftede, og fejl rettes typisk inden for barnets første leveår. Bostedskoden dannes på grundlag af registrerede adresseoplysninger. Disse oplysninger er generelt mere usikre end oplysninger om køn og alder. Det skyldes dels, at borgeren selv har pligt til at anmelde adresseændringer, dels at adresser kan være angivet med forskellig præcision i folkeregistrene. Efter 2009 er der knyttet en lokalitetskode til adresseoplysningerne. Denne anvendes uændret i behandling og formidling. Lokalitetskoden fastsættes af Asiaq, der som uofficiel tommelfingerregel angiver, at en lokalitets udstrækning ikke må være større, end at man kan bo og have sit daglige arbejde inden for lokaliteten. ### Registrerede partnere På grund af det lille antal registrerede partnere vises disse ikke særskilt i statistikken. Oplysningen omkodes i stedet til de traditionelle civilstandskoder. ## Familie og husstande Udgangspunktet for familieopgørelserne er husstandsopgørelsen. En husstand består af alle personer, der deler adresse, uanset relationerne mellem dem. En adresse kan være en almindelig bolig eller en institution, fx kollegium, alderdomshjem eller børnehjem. Derudover anvendes visse adresser administrativt til registrering af personer uden fast bopæl. Det kan fx være hjemløse, besætningsmedlemmer på skibe eller ansatte på stationer. En familie består af én eller flere personer, der bor på samme folkeregisteradresse. Familien kan bestå af en enlig eller et par med eller uden børn. I nogle tilfælde omfatter familien alle personer i husstanden; i andre tilfælde opdeles en husstand i flere familier. Familier opdeles i tre hovedtyper: * Parfamilier * Enlige * Ikke-hjemmeboende børn For parfamilier og enlige kan familien desuden omfatte hjemmeboende børn på 0–17 år og hjemmeboende unge på 18–24 år. **Børn** er personer, der: * er under 18 år * aldrig har været gift * ikke selv har børn * ikke indgår i et samlevende eller samboende par **Hjemmeboende børn** bor på samme adresse som mindst én af forældrene. Hvis barnet ikke deler adresse med mindst én forælder, regnes barnet som ikke-hjemmeboende. Ikke-hjemmeboende børn kan fx bo hos andre nære slægtninge, i familiepleje, på social institution eller på kollegium. **Hjemmeboende unge** er personer på 18–24 år, som bortset fra aldersbetingelsen opfylder betingelserne for at være hjemmeboende børn. De regnes med til forældrenes familie. Alle personer, der ikke er børn eller hjemmeboende unge, regnes som voksne. Voksne, der ikke indgår i et par, regnes som enlige. ### Partyper Der skelnes mellem tre typer par. **Ægtepar** To personer, som er gift eller lever i registreret partnerskab. **Samlevende par** To personer, der bor på samme adresse og har fælles børn, uanset børnenes alder, og uanset om børnene stadig bor hjemme. **Samboende par** To personer af hvert sit køn, som bor på samme adresse uden at være gift med hinanden og uden at have fælles børn. De kan dog have særbørn. Personerne skal have en aldersforskel på under 15 år og må, så vidt familiehenvisningerne i CPR viser, ikke være nært beslægtede. Personer ned til 16 år kan indgå i et samboende par. Voksne i alle familietyper kan have hjemmeboende børn og unge. Disse kan være fælles børn eller særbørn. Fælles børn kan dog kun forekomme i familietyperne ægtepar og samlevende par. En familie består højst af to generationer. Hvis tre generationer bor sammen, opdeles de i to eller flere familier. ## Metode og datagrundlag for familiestatistikken Kilden til familiestatistikken er Grønlands Statistiks befolkningsregister. Registeret indeholder adresseoplysninger samt oplysninger om forældre og ægtefæller for personer med adresse i Grønland pr. 1. januar. Der findes oplysninger for hvert år fra 1994 til 2019. ### Adresser Der findes ikke en autoriseret adressefortegnelse i Grønland. Ved flytning til en ny adresse i Grønland indtaster kommunerne derfor adressen som fritekst i folkeregisteret. Den samme adresse kan derfor være skrevet på flere forskellige måder, hvilket kan gøre det vanskeligt at identificere, hvilke personer der faktisk deler adresse. Forskellige skrivemåder er sjældent et problem, når en hel familie flytter samlet og melder flytning på samme tidspunkt. Problemet opstår især, når personer flytter til adressen på forskellige tidspunkter, fx når børn flytter hjem efter efterskoleophold, eller når nye par dannes. Nogle personer er tilmeldt folkeregisteret på adresser, der ikke er egentlige boliger, men erhvervsadresser eller administrative adresser. Administrative adresser anvendes typisk til hjemløse og til personer, der reelt ikke har fast bopæl i Grønland, men som alligevel har behov for en grønlandsk adresse, fx besætningsmedlemmer eller håndværkere på kortere ophold. Administrative adresser opgøres særskilt i familiestatistikken, så de i udvalgte statistikbanktabeller kan til- og fravælges. Erhvervsadresser kan ikke umiddelbart identificeres. Personer på samme erhvervsadresse antages dog sjældent at have tætte familiemæssige relationer og kategoriseres derfor som hovedregel som enlige voksne. ### Forældrehenvisninger Registrene indeholder oplysninger om borgernes juridiske forældre, i det omfang oplysningerne er registreret. En person er ikke nødvendigvis registreret med de samme forældre i alle år. Forældrehenvisningen kan ændres, fx ved adoption. Forældrehenvisningen kan også mangle i et eller flere år. For børn og unge mangler oftest henvisningen til faderen. Det kan skyldes, at faderen er ukendt, eller at faderskabet først anerkendes flere år efter barnets fødsel. Åbenlyse fejl i forældrehenvisninger rettes. Det gælder fx tilfælde, hvor en bedsteforælder er registreret som forælder, eller hvor aldersforskellen mellem barn og forælder er urealistisk lav. ### Gifte Gifte personer, der ikke er registreret med bopæl på samme adresse, regnes i familiestatistikken som tilhørende forskellige familier. Der er foretaget enkelte justeringer i forhold til folkeregisterets oplysninger om ægteskab, fx hvor ægteskabet kun er registreret hos den ene part, eller hvor en part er for ung til at kunne indgå ægteskab. Registrerede partnere og gifte af samme køn opgøres ikke særskilt, men indgår sammen med ægtefæller af forskellige køn. ### Samlevende Samlevende er to personer på samme adresse, som har et eller flere fælles børn. Personerne regnes som samlevende, uanset om barnet bor på samme adresse. Hvis det fælles barn ikke har haft adresse i Grønland i perioden 1994–2016, har Grønlands Statistik ikke oplysninger om barnets forældre. I sådanne tilfælde er der risiko for, at samlevende par ikke identificeres. Det kan fx gælde par, der indvandrer til Grønland i en sen alder. ### Samboende Samboende defineres som to personer på samme adresse, der hverken er gift med hinanden eller har fælles børn, men som er af hvert sit køn og har en aldersforskel på under 15 år. Det er desuden en betingelse, at der ikke bor andre voksne eller ikke-hjemmeboende personer på 16 eller 17 år på adressen. Personer ned til 16 år kan indgå i et samboende par. Personer, der identificeres som potentielt samboende, kontrolleres for nære slægtsrelationer ud fra CPR’s forældrehenvisninger. Dermed undgås det, at personer fejlagtigt registreres som par med fx børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller fætre/kusiner. ### Ændringer siden sidste opgørelse Med udgivelsen af familiestatistikken for 2019 er der indført en række mindre metodeændringer. Tidligere byggede statistikken på folkeregisteroplysninger frem til udgivelsestidspunktet. Fremover anvendes alene folkeregisteroplysninger frem til opgørelsestidspunktet. Ændringerne har størst betydning for opgørelsen af faderskab for børn i førskolealderen og for antallet af personer, der antages at være samboende. ## Begreber ### Geografiske inddelinger Den 1. januar 2018 blev Qaasuitsup Kommunia delt i to kommuner. Der er fortsat behov for opgørelser efter den kommuneinddeling, der gjaldt før kommunalreformen i 2009. Disse områder betegnes som distrikter. Befolkningsopgørelser findes også på et mere detaljeret geografisk niveau, nemlig beboede lokaliteter. Tidligere fandtes også kategorien “uden for den kommunale inddeling”. Den omfattede blandt andet civilbefolkningen i de forsvarsområder, der blev oprettet ved den dansk-amerikanske traktat i 1951, samt vejrstationer. Kangerlussuaq blev underlagt Sisimiut Kommune i 2001. Statistikbankens tabeller viser den gældende geografiske inddeling, også tilbage i tid. Eksempelvis opgøres Kangerlussuaq som en del af Qeqqata Kommunia, Sisimiut distrikt, fra 1977 og frem. Pr. 1. august 2017 er der fortsat usikkerhed om afgrænsningen mellem bygd, fåreholdersted, station og flere andre lokalitetstyper. Befolkningsstatistikken medregner derfor alle disse som bygder. I nogle tilfælde kan adresseoplysningen ikke bestemmes; her anvendes kategorien “andre lokaliteter”. Asiaqs lokalitetsregister ajourføres løbende, men oplysningerne skal anvendes af folkeregistrene, før befolkningsstatistikregisteret kan tage dem i brug. ### Slægtsmæssig tilknytning Slægtsmæssig tilknytning til Grønland defineres ved, at en eller begge forældre er født i Grønland. ### Bruttoreproduktion (BRR) Bruttoreproduktionstallet angiver, hvor mange levendefødte piger der fødes pr. 1.000 kvinder i den reproduktive alder, 15–49 år, hvis kvinderne føder i overensstemmelse med fertiliteten i beregningsperioden, og ingen kvinder dør før de fylder 50 år. ### Forældre Folkeregistrene indeholder oplysninger om befolkningens juridiske forældre. Oplysningerne kan dog være mangelfulde for nyfødte, fordi ugifte fædre først skal anerkende faderskabet. Det samme gælder for personer født før 1960. I afsnittet om fødsler anvendes oplysninger om biologiske forældre. ### Fødested Befolkningen fordeles i de fleste opgørelser efter fødested. Der anvendes to hovedkategorier: født i Grønland og født uden for Grønland. Der findes et mindre antal personer med uoplyst fødested. Efter metodeændringen i 2017 opgøres disse af diskretionshensyn som født i Grønland. ### Generel fertilitetskvotient Antal levendefødte pr. 1.000 kvinder i alderen 15–49 år. ### Middelfolketal Middelfolketallet er en tilnærmelse til det teoretiske begreb gennemlevet tid. Det beregnes som et simpelt gennemsnit af to efterfølgende statusopgørelser. ### Middellevetid Middellevetid angiver den gennemsnitlige resterende levetid for et individ i en bestemt alder under antagelse af, at dødeligheden i hver alder svarer til dødeligheden i den periode, beregningen vedrører. Med middellevetid menes oftest middellevetiden for en 0-årig. ### Neonatal dødelighed Antal dødsfald i de første fire leveuger pr. 1.000 levendefødte. ### Nettoreproduktion (NRR) Nettoreproduktionstallet angiver det forventede antal levendefødte piger, der fødes af en generation på 1.000 kvinder gennem den reproduktive periode, når kvinderne både føder og dør i overensstemmelse med erfaringerne i beregningsperioden. ### Perinatal dødelighed Antal dødfødte samt dødsfald i første leveuge pr. 1.000 fødte. ### Samlet fertilitet (TFR) Samlet fertilitet angiver, hvor mange børn en hypotetisk generation på 1.000 kvinder vil føde gennem de fertile aldre, 15–49 år, forudsat at ingen af kvinderne dør før 50-årsalderen, og at de føder i overensstemmelse med fertiliteten i beregningsperioden. ### Spædbørnsdødelighed Antal dødsfald i første leveår pr. 1.000 levendefødte. ### Standardiserede kvotienter Forskelle i befolkningers alderssammensætning kan give misvisende sammenligninger. Standardiserede kvotienter beregnes derfor ved at anvende den samme aldersfordeling for de befolkninger, der sammenlignes. For at mindske betydningen af tilfældige udsving beregnes kvotienterne typisk for en samlet 5-årsperiode. ### Summarisk fertilitetskvotient Antal levendefødte pr. 1.000 indbyggere. ### Summarisk dødskvotient Antal døde pr. 1.000 indbyggere. ## Bilag 1. Befolkningens fødested, metodeændring 2017 Siden 1993 har befolkningsstatistikken antaget, at personer med uoplyst fødested var født uden for Grønland. Denne antagelse blev anvendt i mangel af bedre information. Med opgørelsen for 2017 blev der indført en ekstra indhentning af data fra CPR. Disse oplysninger er mere opdaterede end oplysningerne fra den oprindelige dataindsamling. På den baggrund kan befolkningens fødested opgøres mere korrekt. Efter metodeændringen er der kun ganske få personer, hvor fødestedet ikke kendes. Af diskretionshensyn opgøres disse få personer som født i Grønland. Folketallet for 2002 og 2004 er desuden justeret, fordi disse opgørelser fejlagtigt indeholdt 30 personer, der døde i 1999.