Indkomst - metode
Formålet med indkomststatistikken er at belyse niveauet og fordelingen af de optjente indkomster i samfundet. Ved at sammenholde indkomstoplysninger med demografi er det muligt at belyse indkomsterne i forskellige grupper fordelt på køn, alder og fødested. Statistikken giver endvidere mulighed for at belyse indkomstudviklingen over tid samt indkomstforholdene i forskellige familietyper.
Det skal understreges, at indkomststatistikken ikke giver et fuldstændigt billede af velstand og forbrugsmuligheder — områder som formue og subsistensøkonomi behandles ikke. Statistikken må endvidere ikke forveksles med en lønstatistik.
Datagrundlag
Grundlaget for indkomststatistikken er Skattestyrelsens ligningsmateriale samt slutopgørelsen (S31) for samtlige personer, der har været skattepligtige til Grønland i det pågældende ligningsår. For at inkludere eventuelle revisioner indhentes tillige de to foregående perioders ligningsmateriale.
Med udgangspunkt i dette materiale danner Grønlands Statistik tre registre: personindkomstregistret, familieindkomstregistret og skatteindkomstregistret.
Personindkomstregister
Registret over personindkomst er det primære indkomstregister og udgør grundlaget for familieindkomstregistret. For at fuldende registret inddrages Grønlands Statistiks social- og uddannelsesstøtteregister med det formål at inkludere skattefri indkomst — dvs. skattefri offentlige ydelser som boligsikring, børnetilskud, børnetillæg, skattefri tillæg til alderspension og førtidspension, offentlig hjælp samt uddannelsesstøtte.
Statistikken omfatter personer, der er fuldt skattepligtige det pågældende år og fyldt 15 år ved årets slutning, og som optræder i Grønlands Statistiks befolkningsregister både primo og ultimo det pågældende år.
Familieindkomstregister
Når personindkomstregistret er komplet, dannes familieindkomstregistret. Med udgangspunkt i personindkomstregistret samt Grønlands Statistiks befolknings- og familieregister summeres de personlige indkomster på familieniveau, og familiernes summariske indkomstforhold og indkomstskat beregnes.
For at optræde i familieindkomstregistret skal hver familie have mindst én fuldt skattepligtig person fyldt 15 år ultimo det pågældende år, som bor i Grønland både primo og ultimo året. Familier af forskellig størrelse og sammensætning sammenlignes ved hjælp af den ækvivalerede disponible indkomst.
Familieindkomstregistret er velegnet som indikator for forbrugsmulighederne i samfundet og danner grundlag for belysning af indkomstfordelingen — også kaldet indkomstuligheden.
Skatteindkomstregister
Registret over skatteindkomst omfatter alle skattepligtige personer i et givet år, uanset bopæl og skattepligtens omfang. Registret egner sig primært til summariske opgørelser og bør bruges som en indikator for den generelle konjunkturudvikling. Det egner sig hverken til betragtninger på individniveau eller til vurdering af indkomstfordelingen.
Disponibel indkomst
Disponibel indkomst anvendes som det primære mål for personers og familiers forbrugsmuligheder. Det er det beløb, en person eller familie har til rådighed til boligudgifter, forbrug eller opsparing, efter at skatter, renteudgifter og eventuelt underholdsbidrag er betalt. Eventuelt udbetalt beskæftigelsesfradrag tillægges den disponible indkomst.
Disponibel indkomst beregnes ved at summere erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomst (alle opgjort brutto), og derfra trække indkomstskat, renteudgifter og betalt underholdsbidrag. Beskæftigelsesfradrag lægges til sidst til.
Boligudgifter, a-kasse- og fagforeningskontingenter, transport og licens fratrækkes ikke, da alle personer og familier i en vis udstrækning selv kan bestemme omfanget af disse udgifter. Betalt underholdsbidrag fratrækkes derimod, da det er en tvungen betaling, som personen ikke selv kan fravælge.
Grønlands Statistik søger at sikre, at alle indkomster kun indgår én gang over et livsforløb, første gang pengene er til rådighed. Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner indgår derfor først, når pensionen udbetales, mens frivillige pensionsopsparinger medtages ved indbetaling.
Følgende indkomsttyper indgår ikke i den disponible indkomst og heller ikke i andre forhold i indkomststatistikken: naturalieindkomst fra fangst og fiskeri, indkomst fra sort arbejde, arv og gaver fra familiemedlemmer, lotteri- og spillegevinster, forsikringsudbetalinger, arbejdsgiveradministreret pensionsbidrag, løbende afkast på frivilligt indbetalte pensionsordninger, hævede kapitalpensioner i utide, tilskud til fysioterapi samt avancer på boliger som følge af prisændringer.
Pensionsordninger placeret uden for Grønland
I henhold til regler for beskatning af pension, der trådte i kraft den 1. januar 2017, skal fuldt skattepligtige til Grønland betale skat af indbetalinger til pensionsordninger placeret uden for Grønland. Private indbetalinger på sådanne ordninger er ikke længere fradragsberettigede, og arbejdsgiveradministrerede indbetalinger er skattepligtige.
Skattepligtige pensionsindbetalinger i udlandet fjernes fra alle andre indkomstvariable end skattepligtig indkomst — i tråd med praksis i bl.a. Danmarks Statistik — da beløbene normalt ikke er umiddelbart til rådighed for den enkelte person. De lignede arbejdsgiveradministrerede indbetalinger er første identificerbare i Skattestyrelsens ligningsmateriale fra 2018, hvilket medfører et niveauskift fra 2016 til 2017 i alle fordelingsmål.
Metode til belysning af indkomstfordeling
Udgangspunktet for analyserne af indkomstfordelingen er principperne i The European Union Statistics on Income and Living Conditions (EU-SILC), der er et koordineret statistisk samarbejde i EU-regi omhandlende befolkningernes levevilkår — særdeleshed indkomstforhold. SILC sikrer en høj grad af sammenlignelighed med andre lande og opfylder OECD-kravene på området.
Ligesom Danmark er Grønland et af de få lande, der har sikret, at ekstreme indkomster — positive såvel som negative — repræsenteres fuldt i SILC. Dette giver det mest korrekte billede af grønlandske indkomstforhold, men begrænser sammenlignelighed med lande, der sætter negative indkomster til nul eller anvender stikprøvebaseret dataindsamling.
Grønland har et relativt højt individuelt offentligt forbrug, og sammenlignelighed med de nordiske lande vurderes at være størst. Det skal dog understreges, at selv med samme niveau af offentligt forbrug kan den faktiske fordeling heraf på indkomstgrupper variere betydeligt mellem lande. Subsistensfangst og -fiskeri udgør derudover et væsentligt bidrag til forbrugsmulighederne for dele af den grønlandske befolkning, men indgår — i overensstemmelse med SILC-praksis — ikke i indkomstregistrene.
Begrænsninger
Grønlands forholdsvis lille befolkning medfører, at der må forventes relativt store udsving, når opgørelser sammenlignes over tid. Dette gælder i endnu højere grad for analyser på mindre befolkningsgrupper. Man bør derfor være varsom med at drage vidtgående konklusioner på baggrund af enkeltstående årlige ændringer.
Tallene for det seneste og næstseneste indkomstår er foreløbige, da skatteforholdene for enkelte borgere kan ændres i en periode efter årets udgang. Grønlands Statistik indhenter derfor revideret skattemateriale for de to foregående perioder ved hver publikation.
Begreber
Indkomst i alt er summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomst — personens eller familiens samlede indkomst før skat, renteudgifter m.m. Negative indkomster forekommer fx for selvstændige med underskud i virksomheden eller personer med store tab på aktier.
Skattepligtig indkomst er en skatteteknisk størrelse, der danner grundlag for den endelige skatteberegning. Den beregnes ved at trække de i skattelovgivningen definerede fradrag fra den samlede indkomst, der kommer til almindelig beskatning.
Beskæftigelsesfradrag er et indkomstafhængigt skattefrit beskæftigelsestilskud, der blev indført i skatteåret 2020. Fradraget optrappes for faldende indkomst, således at personer i lav- og mellemindkomstgruppen i beskæftigelse får en forøgelse af deres rådighedsbeløb. Beskæftigelsesfradraget udbetales på samme måde som overskydende skat og tillægges den disponible indkomst.
Disponibel indkomst er indkomst i alt fratrukket personlige renteudgifter, indkomstskat og betalt underholdsbidrag, med tillæg af eventuelt beskæftigelsesfradrag.
Ækvivaleret disponibel indkomst anvendes til at undersøge uligheden i indkomster på tværs af familier af forskellig størrelse og alderssammensætning. Den beregnes ved at dividere familiens disponible indkomst med familiens ækvivalensvægt.
Ækvivalensvægte afspejler en families størrelse og alderssammensætning og beregnes efter OECDs modificerede skala: første voksen (over 14 år) vægter 1, øvrige voksne og børn over 14 år vægter 0,5 each, og børn til og med 14 år vægter 0,3. En familie bestående af to voksne uden børn har således ækvivalensvægten 1,5, mens én voksen med to børn under 15 år har vægten 1,6.
Realindkomst beskriver forholdet mellem indkomstniveau og prisniveau og er et udtryk for de reelle forbrugsmuligheder. Den beregnes som den gennemsnitlige personlige indkomst i alt sat i forhold til prisændringerne i den gennemsnitlige forbrugssammensætning via nationalregnskabets forbrugerprisindeks.
Gini-koefficient er et mål for graden af indkomstulighed med værdier mellem 0 og 100. Jo tættere koefficienten er på 0, jo mere ligeligt er indkomsterne fordelt. Den beregnes ud fra familiens ækvivalerede disponible indkomst.
Relativ fattigdom angiver den andel af befolkningen, der bor i en familie, hvis ækvivalerede disponible indkomst ligger under en fastsat procentdel af medianindkomsten — den kritiske indkomstgrænse. I denne publikation anvendes grænser på 40, 50 og 60 pct. af medianindkomsten.
S80/20 angiver forholdet mellem den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med højest indkomst og den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med lavest indkomst, beregnet på baggrund af familiens ækvivalerede disponible indkomst på personniveau.
Decilfordeling fremkommer ved at sortere de observerede indkomstværdier efter størrelse og opdele dem i 10 delmængder med samme antal observationer. 1. decil er de 10 pct. med laveste indkomster. Medianindkomsten kan aflæses som den maksimale indkomst i 5. decil. Af diskretionshensyn offentliggøres maksimale indkomster i 10. decil ikke.
Familie består af en eller to voksne med eller uden hjemmeboende børn (0–17 år) eller hjemmeboende unge (18–24 år), som bor på samme folkeregisteradresse og er indbyrdes relaterede.
Kommuner og distrikter. Pr. 1. januar 2009 blev de 18 tidligere kommuner sammenlagt til fire kommuner. Betegnelsen distrikt refererer til de 18 kommuner fra før sammenlægningen og benyttes som sekundær geografisk inddeling. Med virkning fra 1. januar 2018 blev Qaasuitsup Kommunia opdelt i Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik.
Uddannelsesniveau angiver niveauet af en persons højest fuldførte uddannelse opgjort ultimo året, baseret på Grønlands Statistiks uddannelsesregister og ISCED11-nomenklaturen, komprimeret til seks niveauer med Grundskole som det laveste og Lang videregående uddannelse som det højeste.