Ledighed og arbejdsstyrke - metode

Om statistikken

Statistikken over ledighed og arbejdsstyrke belyser udviklingen i den gennemsnitlige månedlige arbejdsstyrke og ledighed. Den udarbejdes, så vidt muligt, efter retningslinjerne fra The International Labour Organisation (ILO), der er den internationale arbejdsorganisation under FN.

Frem for interviewbaserede arbejdskraftundersøgelser — som er udbredt i de fleste lande — beregnes den grønlandske arbejdsmarkedsstatistik på grundlag af administrative registre fra kommunerne og Selvstyret. Baggrunden er, at interviewundersøgelser er dyre at gennemføre i et land med Grønlands befolkningstæthed og geografiske spredning.

Grønlands Statistik foretog i 2012 en omfattende revision af ledighedsstatistikken med henblik på at tilnærme opgørelsesmetoderne de standarder, som ILO anbefaler. En tilsvarende revision blev foretaget af beskæftigelsesstatistikken. Der foreligger dermed en sammenhængende arbejdsmarkedsstatistik med udgangspunkt i internationale standarder, hvor beskæftigelses- og ledighedsstatistikken tilsammen danner grundlag for opgørelserne over arbejdsstyrken.

Datakilder

Winformatik er den primære kilde til ledighedsstatistikken. Det fælleskommunale administrationssystem anvendes af kommunernes arbejdsmarkedskontorer til at registrere borgere, der henvender sig som arbejdssøgende. Hver måned modtager Grønlands Statistik et Winformatik-udtræk fra samtlige kommuner med alle elektronisk registrerede henvendelser.

Beskæftigelsesregistret anvendes til at frasortere arbejdssøgende, som i samme måned har været i beskæftigelse — i overensstemmelse med ILOs krav om, at en person ikke kan betragtes som ledig, hvis vedkommende er i beskæftigelse i referenceperioden. Registret er dannet med udgangspunkt i arbejdsgivernes månedlige a-skatindberetninger til Skattestyrelsen og er den kilde, der typisk foreligger senest, hvilket er den primære årsag til den relativt sene udgivelse af ledighedsstatistikken. Beskæftigelsesregistret danner desuden grundlag for opgørelse af arbejdsstyrken.

Befolkningsregistret fra Grønlands Statistik anvendes til at afgrænse statistikken til den fastboende befolkning i den erhvervsaktive alder og til at tilknytte demografiske baggrundsoplysninger — herunder bopæl og køn — til ledighedsregistret og arbejdsstyrkeregistret.

Uddannelsesregistret (HFU — register over højest fuldførte uddannelser) opgøres ultimo hvert år og anvendes til at belyse ledighed og arbejdsstyrke fordelt på uddannelsesniveau. Inddelingen foretages med udgangspunkt i ISCED11-uddannelsesnomenklaturen, komprimeret til fem niveauer (fra Folkeskole til Videregående uddannelse) med en yderligere underopdeling af Erhvervsuddannelser på syv sektorer.

ILOs ledighedsdefinition

ILO-definitionen af ledighed bygger på tre kriterier, som alle skal være opfyldt samtidigt. En person er ledig i referenceperioden, såfremt personen:

ikke er i beskæftigelse,
aktivt søger arbejde og
umiddelbart er klar til at påbegynde arbejde.

ILO anbefaler en kort referenceperiode — eksempelvis én dag eller én uge — og definerer endvidere en minimumsalder for arbejdsstyrken ud fra de særlige forhold i det pågældende land, mens der ikke anbefales en øvre aldersgrænse.

Grønlands Statistiks ledighedsdefinition

Da den korteste referenceperiode, de tilgængelige data muliggør, er én måned — og da det administrative grundlag ikke fuldt ud opfylder ILOs tre kriterier — har Grønlands Statistik valgt følgende operative definition: en person er ledig i en given måned, når personen er registreret som arbejdssøgende ved et arbejdsmarkedskontor og ikke er registreret som beskæftiget i beskæftigelsesregistret i samme måned.

Statistikken afgrænses til den fastboende befolkning, defineret som alle personer, der havde bopæl i landet både primo og ultimo opgørelsesåret. Den erhvervsaktive alder er 18–64 år (2016), 18–65 år (2017–2020) og 18–66 år (2021–), hvor den øvre grænse følger den officielle pensionsalder. Den nedre grænse på 18 år er valgt, fordi arbejdssøgende under 18 år sjældent lader sig registrere ved det lokale arbejdsmarkedskontor — dels fordi de ikke er berettiget til indkomsterstattende ydelser betinget af registrering.

Definition af arbejdsstyrken

ILO definerer arbejdsstyrken som den del af befolkningen, der enten er i beskæftigelse eller er ledige. Grønlands Statistik definerer arbejdsstyrken i en given måned som den del af den fastboende befolkning i den erhvervsaktive alder, der enten er registreret som beskæftiget i beskæftigelsesregistret eller registreret som ledig i ledighedsregistret. Afgrænsningen følger den samme fastboende befolkning og det samme alderspanel som ledighedsstatistikken.

Bopæl, køn og alder for de enkelte personer stammer fra befolkningsregistret opgjort ultimo opgørelsesåret. Ledighed og arbejdsstyrke registreres således på den lokalitet, hvor personen boede ved udgangen af opgørelsesåret — ikke nødvendigvis der, hvor vedkommende er registreret som arbejdssøgende eller har været i beskæftigelse.

Forholdet til registrerede arbejdssøgende

Ledighedsstatistikken må ikke forveksles med Grønlands Statistiks månedlige opgørelser over registrerede arbejdssøgende. Opgørelsen over registrerede arbejdssøgende udgives månedligt og kan anvendes som aktuel indikator for ledighedsudviklingen, men er ikke i samme grad valideret og tilpasset internationale standarder.

Antallet af ledige vil generelt ligge lavere end antallet af registrerede arbejdssøgende, fordi en person for at tælle som ledig ikke må have været i beskæftigelse i den pågældende måned. Desuden afgrænser ledighedsstatistikken sig til den fastboende befolkning, mens opgørelsen over registrerede arbejdssøgende også kan omfatte personer, der ind- eller udvandrer i løbet af året. Geografiske opdelinger foretages i ledighedsstatistikken efter bopæl ved årets udgang, mens registrerede arbejdssøgende opgøres efter bopæl på tidspunktet for henvendelse til kommunen.

Fejlkilder

Ledighedsstatistikken rummer en række potentielle fejlkilder, der primært udspringer af afvigelserne fra ILO-definitionen eller hidrører de anvendte datakilder.

Der findes formentlig personer, der er ledige ud fra ILO-definitionen, men som af den ene eller anden grund ikke lader sig registrere ved et arbejdsmarkedskontor — primært personer, der ikke er berettiget til indkomsterstattende ydelser betinget af registrering som arbejdssøgende. Omvendt kan der forekomme personer, der er registreret som arbejdssøgende, uden at de aktivt søger arbejde eller umiddelbart er klar til at påbegynde arbejde — eksempelvis kursusdeltagere under opkvalificering.

Vurderingen af den arbejdssøgendes arbejdsmarkedsparathed foretages af det lokale arbejdsmarkedskontor og afspejles i en inddeling i tre matchgrupper. Da opgørelserne på matchgrupper indikerer betydelige forskelle i inddelingsgrundlaget på tværs af arbejdsmarkedskontorer, anvendes matchgruppedata endnu ikke i udarbejdelsen af ledighedsstatistikken.

Registreringspraksis varierer desuden mellem de enkelte arbejdsmarkedskontorer og kan have ændret sig over tid — eksempelvis som følge af kommunale standardiseringer eller medarbejderudskiftning. Forskelle i ledighedstallene mellem lokaliteter kan således til dels afspejle forskelle i registreringspraksis snarere end reel variation i ledighed.

Eventuelle fejlkilder i de tre støtteregistre — beskæftigelsesregistret, befolkningsregistret og uddannelsesregistret — overføres til ledighedsregistret og arbejdsstyrkeregistret. Opgørelsesperiodens længde på én måned er endvidere betydeligt længere end ILOs anbefalede referenceperiode på én dag eller én uge.

--- title: "Ledighed og arbejdsstyrke - metode" toc: true toc-title: Metode --- ### Om statistikken Statistikken over ledighed og arbejdsstyrke belyser udviklingen i den gennemsnitlige månedlige arbejdsstyrke og ledighed. Den udarbejdes, så vidt muligt, efter retningslinjerne fra The International Labour Organisation (ILO), der er den internationale arbejdsorganisation under FN. Frem for interviewbaserede arbejdskraftundersøgelser — som er udbredt i de fleste lande — beregnes den grønlandske arbejdsmarkedsstatistik på grundlag af administrative registre fra kommunerne og Selvstyret. Baggrunden er, at interviewundersøgelser er dyre at gennemføre i et land med Grønlands befolkningstæthed og geografiske spredning. Grønlands Statistik foretog i 2012 en omfattende revision af ledighedsstatistikken med henblik på at tilnærme opgørelsesmetoderne de standarder, som ILO anbefaler. En tilsvarende revision blev foretaget af beskæftigelsesstatistikken. Der foreligger dermed en sammenhængende arbejdsmarkedsstatistik med udgangspunkt i internationale standarder, hvor beskæftigelses- og ledighedsstatistikken tilsammen danner grundlag for opgørelserne over arbejdsstyrken. ### Datakilder **Winformatik** er den primære kilde til ledighedsstatistikken. Det fælleskommunale administrationssystem anvendes af kommunernes arbejdsmarkedskontorer til at registrere borgere, der henvender sig som arbejdssøgende. Hver måned modtager Grønlands Statistik et Winformatik-udtræk fra samtlige kommuner med alle elektronisk registrerede henvendelser. **Beskæftigelsesregistret** anvendes til at frasortere arbejdssøgende, som i samme måned har været i beskæftigelse — i overensstemmelse med ILOs krav om, at en person ikke kan betragtes som ledig, hvis vedkommende er i beskæftigelse i referenceperioden. Registret er dannet med udgangspunkt i arbejdsgivernes månedlige a-skatindberetninger til Skattestyrelsen og er den kilde, der typisk foreligger senest, hvilket er den primære årsag til den relativt sene udgivelse af ledighedsstatistikken. Beskæftigelsesregistret danner desuden grundlag for opgørelse af arbejdsstyrken. **Befolkningsregistret** fra Grønlands Statistik anvendes til at afgrænse statistikken til den fastboende befolkning i den erhvervsaktive alder og til at tilknytte demografiske baggrundsoplysninger — herunder bopæl og køn — til ledighedsregistret og arbejdsstyrkeregistret. **Uddannelsesregistret** (HFU — register over højest fuldførte uddannelser) opgøres ultimo hvert år og anvendes til at belyse ledighed og arbejdsstyrke fordelt på uddannelsesniveau. Inddelingen foretages med udgangspunkt i ISCED11-uddannelsesnomenklaturen, komprimeret til fem niveauer (fra Folkeskole til Videregående uddannelse) med en yderligere underopdeling af Erhvervsuddannelser på syv sektorer. ### ILOs ledighedsdefinition ILO-definitionen af ledighed bygger på tre kriterier, som alle skal være opfyldt samtidigt. En person er ledig i referenceperioden, såfremt personen: - ikke er i beskæftigelse, - aktivt søger arbejde og - umiddelbart er klar til at påbegynde arbejde. ILO anbefaler en kort referenceperiode — eksempelvis én dag eller én uge — og definerer endvidere en minimumsalder for arbejdsstyrken ud fra de særlige forhold i det pågældende land, mens der ikke anbefales en øvre aldersgrænse. ### Grønlands Statistiks ledighedsdefinition Da den korteste referenceperiode, de tilgængelige data muliggør, er én måned — og da det administrative grundlag ikke fuldt ud opfylder ILOs tre kriterier — har Grønlands Statistik valgt følgende operative definition: en person er ledig i en given måned, når personen er registreret som arbejdssøgende ved et arbejdsmarkedskontor og ikke er registreret som beskæftiget i beskæftigelsesregistret i samme måned. Statistikken afgrænses til den fastboende befolkning, defineret som alle personer, der havde bopæl i landet både primo og ultimo opgørelsesåret. Den erhvervsaktive alder er 18–64 år (2016), 18–65 år (2017–2020) og 18–66 år (2021–), hvor den øvre grænse følger den officielle pensionsalder. Den nedre grænse på 18 år er valgt, fordi arbejdssøgende under 18 år sjældent lader sig registrere ved det lokale arbejdsmarkedskontor — dels fordi de ikke er berettiget til indkomsterstattende ydelser betinget af registrering. ### Definition af arbejdsstyrken ILO definerer arbejdsstyrken som den del af befolkningen, der enten er i beskæftigelse eller er ledige. Grønlands Statistik definerer arbejdsstyrken i en given måned som den del af den fastboende befolkning i den erhvervsaktive alder, der enten er registreret som beskæftiget i beskæftigelsesregistret eller registreret som ledig i ledighedsregistret. Afgrænsningen følger den samme fastboende befolkning og det samme alderspanel som ledighedsstatistikken. Bopæl, køn og alder for de enkelte personer stammer fra befolkningsregistret opgjort ultimo opgørelsesåret. Ledighed og arbejdsstyrke registreres således på den lokalitet, hvor personen boede ved udgangen af opgørelsesåret — ikke nødvendigvis der, hvor vedkommende er registreret som arbejdssøgende eller har været i beskæftigelse. ### Forholdet til registrerede arbejdssøgende Ledighedsstatistikken må ikke forveksles med Grønlands Statistiks månedlige opgørelser over registrerede arbejdssøgende. Opgørelsen over registrerede arbejdssøgende udgives månedligt og kan anvendes som aktuel indikator for ledighedsudviklingen, men er ikke i samme grad valideret og tilpasset internationale standarder. Antallet af ledige vil generelt ligge lavere end antallet af registrerede arbejdssøgende, fordi en person for at tælle som ledig ikke må have været i beskæftigelse i den pågældende måned. Desuden afgrænser ledighedsstatistikken sig til den fastboende befolkning, mens opgørelsen over registrerede arbejdssøgende også kan omfatte personer, der ind- eller udvandrer i løbet af året. Geografiske opdelinger foretages i ledighedsstatistikken efter bopæl ved årets udgang, mens registrerede arbejdssøgende opgøres efter bopæl på tidspunktet for henvendelse til kommunen. ### Fejlkilder Ledighedsstatistikken rummer en række potentielle fejlkilder, der primært udspringer af afvigelserne fra ILO-definitionen eller hidrører de anvendte datakilder. Der findes formentlig personer, der er ledige ud fra ILO-definitionen, men som af den ene eller anden grund ikke lader sig registrere ved et arbejdsmarkedskontor — primært personer, der ikke er berettiget til indkomsterstattende ydelser betinget af registrering som arbejdssøgende. Omvendt kan der forekomme personer, der er registreret som arbejdssøgende, uden at de aktivt søger arbejde eller umiddelbart er klar til at påbegynde arbejde — eksempelvis kursusdeltagere under opkvalificering. Vurderingen af den arbejdssøgendes arbejdsmarkedsparathed foretages af det lokale arbejdsmarkedskontor og afspejles i en inddeling i tre matchgrupper. Da opgørelserne på matchgrupper indikerer betydelige forskelle i inddelingsgrundlaget på tværs af arbejdsmarkedskontorer, anvendes matchgruppedata endnu ikke i udarbejdelsen af ledighedsstatistikken. Registreringspraksis varierer desuden mellem de enkelte arbejdsmarkedskontorer og kan have ændret sig over tid — eksempelvis som følge af kommunale standardiseringer eller medarbejderudskiftning. Forskelle i ledighedstallene mellem lokaliteter kan således til dels afspejle forskelle i registreringspraksis snarere end reel variation i ledighed. Eventuelle fejlkilder i de tre støtteregistre — beskæftigelsesregistret, befolkningsregistret og uddannelsesregistret — overføres til ledighedsregistret og arbejdsstyrkeregistret. Opgørelsesperiodens længde på én måned er endvidere betydeligt længere end ILOs anbefalede referenceperiode på én dag eller én uge.