Offentlige finanser - metode
Kilder
Statistikken over de offentlige finanser bygger på en række kilder, der bearbejdes og sammenstykkes til en samlet og fuldt dækkende opgørelse over Grønlands offentlige økonomi. Hovedkilderne er de kommunale regnskaber, Landskassens regnskab samt opgørelser over de danske ministeriers udgifter i og ved Grønland. Desuden anvendes en række virksomhedsregnskaber. I tilfælde hvor primærstatistiske data ikke foreligger, anvendes såkaldte imputationer. Det gælder fx opgørelsen af forbrug af fast realkapital.
Siden 2018 er de offentlige regnskaber gradvist omlagt i henhold til en ny fællesoffentlig kontoplan. Fremadrettet konteres udgifter og indtægter i kommuner og selvstyre således mere ensartet.
Begreber og retningslinjer
Statistikken opgøres i henhold til retningslinjerne beskrevet i de internationale nationalregnskabsmanualer, dvs. System of National Accounts 1993 (SNA 93) og Det Europæiske Nationalregnskabssystem 1995 (ENS 1995). Det danske statistiksystem over de offentlige finanser har været en væsentlig inspirationskilde for nærværende statistik.
Offentlig forvaltning og service
Den offentlige forvaltning og servicesektor omfatter myndigheder og institutioner, der overvejende producerer ikke-markedsmæssige offentlige tjenester til kollektivt forbrug, foretager omfordelinger af samfundets indkomster og formuer, samt generelt søger at fremme den økonomiske udvikling. Ved ikke-markedsmæssige tjenester forstås de tjenester, der aktivt kontrolleres af offentlige myndigheder, og som stilles gratis til rådighed for offentligheden.
Finansieringen af den offentlige forvaltning og servicesektor sker hovedsageligt gennem opkrævning af skatter og afgifter, til en mindre grad også gennem salg af varer og tjenester eller brugerbetaling fx i daginstitutioner.
Offentlig forvaltning og service i Grønland opdeles i tre delsektorer: den kommunale sektor, den selvstyrede sektor og den statslige sektor i Grønland.
Kangerlussuaq og Pituffik
Den kommunale sektor er en samlet opgørelse af de offentlige finanser i de grønlandske kommuner. Pituffik – et område udenfor den kommunale inddeling – falder ind under den selvstyrede sektor. Kangerlussuaq behandles tilsvarende i perioden 1999–2001. Siden januar 2002 er administrationen af Kangerlussuaq samt finansieringen heraf varetaget som en bygd under Qeqqata Kommunia.
Den statslige sektor og den danske stat
Der skelnes mellem den statslige sektor i Grønland og den danske stat. Bloktilskuddet fra den danske stat til selvstyret indgår således i statistikken som en indtægt for selvstyret, men ikke som en udgift for den statslige sektor i Grønland. Den statslige sektor i Grønland omfatter kun udgifter afholdt i eller ved Grønland; de danske ministeriers opgørelser medtager ofte udgifter afholdt i Danmark, som ikke indgår her.
Den offentlige del af selskabssektoren
Et særligt træk ved Grønland er det store offentlige engagement i erhvervslivet. I henhold til de internationale retningslinjer skelnes der mellem tre typer enheder: selskaber der er en del af offentlig forvaltning og service, offentlige selskabslignende enheder (kvasiselskaber) samt offentlige selskaber.
Selskaber under forvaltningen er selskaber, hvor en større del af driftsudgifterne dækkes ved salg af varer og tjenester, dog under 50 pct. Selskabets driftsudgifter indgår som en del af det offentlige konsum, mens selskabets indtægter indgår som salg af varer og tjenester. Eksempler er Asiaq/Misissueqqaarnerit (Grønlands Forundersøgelser) og Kalaallit Nunaata Radioa (KNR).
Offentlige kvasiselskaber er enheder organiseret under selvstyret eller kommuner, hvor mere end 50 pct. af de løbende driftsudgifter dækkes gennem salg af varer og tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår. I den selvstyrede sektor betragtes Nukissiorfiit (Energiforsyningen) som offentligt kvasiselskab. Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) blev betragtet som kvasiselskab til og med 2023 og håndteres fra 2024 som et offentligt ejet aktieselskab.
Offentlige selskaber ejes og/eller kontrolleres af det offentlige fx gennem aktiemajoritet, og er som regel organiseret som privatretlige enheder. Eksempler er INI A/S, Royal Greenland A/S, KNI Pilersuisoq A/S, Tusass A/S, Royal Arctic Line A/S, Great Greenland A/S, Kalaallit Airports International A/S og Mittarfeqarfiit A/S.
Overskud og subsidier
Offentlige kvasiselskaber og offentlige selskaber er ikke omfattet af statistikken over offentlig forvaltning og service, da disse enheder indgår i selskabssektoren. I det omfang offentlig forvaltning og service dækker sådanne selskabers løbende driftsunderskud, registreres nettoudgiften som subsidier. Overførsler af eventuelle overskud registreres som overført formueindkomst.
Kapitaltilskud
I henhold til de internationale retningslinjer medtages kapitaltilskud til offentlige kvasiselskaber ikke i statistikken, medmindre der er tale om kapitaloverførsler til et kvasiselskab i en anden sektor end tilskudsyderen. Kapitaltilskud til kvasiselskaber i samme offentlige delsektor som tilskudsyderen betragtes som erhvervelse af ejerandelsbeviser og dermed som en finansiel forskydning. I 2024 udgør sådanne kapitaltilskud 32 mio. kr., som holdes udenfor statistikken.
Realøkonomisk fordeling
Den realøkonomiske fordeling af offentlige udgifter og indtægter opdeler aktiviteterne efter den måde, hvorpå ressourceallokeringen i økonomien påvirkes. Den er forholdsvis entydig og derfor velegnet til sammenligning på tværs af lande samt over tid.
Overordnet skelnes der mellem driftsudgifter og kapitaludgifter. Driftsudgifter vedrører selve driften af den offentlige forvaltning og den deraf følgende produktion af varer og tjenesteydelser. Kapitaludgifter vedrører investeringer og udbygning af kapitalapparatet i form af bygninger, maskiner o.l.
Driftsudgifter opdeles på konsum og overførsler: konsum er udgifter til forbrugs- og investeringsaktivitet, hvor det offentlige umiddelbart lægger beslag på ressourcer i den private sektor; overførsler er omfordelende aktiviteter fx folkepension, hvortil der ikke knyttes ressourcer.
Kapitaludgifter opdeles på kapitalakkumulation og kapitaloverførsler: kapitalakkumulation er opbygning af kapitalapparatet i form af nyinvesteringer samt bygge- og anlægsudgifter; kapitaloverførsler er investeringstilskud øremærket til anlægsudgifter i andre offentlige delsektorer og virksomheder.
Realøkonomiske udgiftsposter
Aflønning af ansatte — alle betalinger og ydelser fra offentlige arbejdsgivere som betaling for ansattes arbejde, herunder naturalieydelser og bidrag til sociale sikringsordninger som fx pensionsbidrag.
Forbrug af fast realkapital — et skøn over værdiforringelsen af kapitalapparatets værdi pga. økonomisk forældelse og fysisk nedslidning. Må ikke forveksles med skattemæssige afskrivninger.
Forbrug i produktionen — udgifter til køb af varer og tjenester, herunder ekstern konsulenthjælp, der forbruges i produktionen af offentlige ydelser.
Sociale overførsler i naturalier — ydelser produceret af private, men købt af det offentlige og stillet til rådighed for brugerne. Der er p.t. ikke tilstrækkelig information for opgørelse heraf i Grønland.
Salg af varer og tjenester — brugerbetaling, salg af brugt inventar, salg af konsulentydelser mv. Offentlige kvasiselskabers og offentlige selskabers salg på markedsvilkår er ikke medregnet.
Konsum i alt — da det offentliges tjenesteydelser stilles gratis til rådighed, måles værdien af konsumet som omkostningssummen fratrukket salgsindtægter: aflønning af ansatte + forbrug af fast realkapital + forbrug i produktionen + sociale overførsler i naturalier − salg af varer og tjenester.
Renter m.v. — renteudgifter på offentlig gæld og kurstab på udstedte obligationer, fordelt over lånets løbetid.
Subsidier — løbende overførsler i form af driftstilskud til producenter af markedsmæssige ydelser med henblik på at skabe arbejdspladser samt påvirke priser og/eller lønninger. Opdeles på tilskud til offentlige kvasiselskaber og tilskud til andre selskaber.
Andre løbende overførsler — løbende overførsler til andre offentlige delsektorer (selvstyrets bloktilskud til kommunerne), til husholdninger (primært sociale overførsler som pensioner, dagpenge og boligydelser), til private nonprofit institutioner samt til udlandet.
10–11. Løbende overførsler i alt og Driftsudgifter i alt er hhv. summen af posterne 7–9 og posterne 1–9.
Faste nyinvesteringer — erhvervelse af fast realkapital med forventet levetid over ét år, fx maskiner, bygninger, forbrændingsanlæg, veje, havne og broer.
Køb af bygninger o.a. — køb af ejendomme med eksisterende bygninger og anlæg, opgjort netto efter salgsindtægter.
Lagerændring — kun strategiske lagre (fx nødhjælpslagre). Opgjort netto.
Køb af jord og rettigheder — køb af ejendomme (ekskl. bygninger) samt rettigheder som patenter og varemærker. Opgjort netto.
Investeringstilskud og kapitaloverførsler i øvrigt — overførsler øremærket til hel eller delvis finansiering af nyinvesteringer, herunder kompensation for ødelæggelse ved naturkatastrofer.
Realøkonomiske indtægtsposter
Bruttorestindkomst — den del af bruttofaktorindkomsten, der tilfalder den offentlige forvaltning og servicesektor; svarer pr. definition til forbruget af fast realkapital.
Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber — udbytte fra de udbyttegivende offentlige kvasiselskaber. Underskudsgivende kvasiselskaber posteres på udgiftssiden under subsidier.
Renter samt udbytter — renteindtægter samt udbytter fra offentligt ejede aktieselskaber.
Indtægter fra jord og rettigheder — den indtægt det offentlige via ejerskab af jord og rettigheder modtager som modydelse for overdragelse af brugsretten.
Produktions- og importskatter (indirekte skatter) — skatter og afgifter på produktion og import. Importskatter (told) er den største enkeltpost.
Løbende indkomst- og formueskatter (direkte skatter) — alle obligatoriske betalinger opkrævet regelmæssigt af selskaber og husholdninger; personlige indkomstskatter, selskabsskatter samt afgifter på køretøjer.
7–9. Bidrag til sociale sikringsordninger — obligatoriske, frivillige og imputerede bidrag. Findes p.t. ikke i Grønland.
- Andre løbende overførsler — primært bloktilskud fra den danske stat til selvstyret samt indtægter fra fiskerilicens i forbindelse med aftalen med EU.
Funktionel fordeling
Den funktionelle fordeling belyser det umiddelbare formål med de offentlige udgifter ved hjælp af den internationalt anerkendte klassifikation Classification of Functions of Government (COFOG). Der skelnes overordnet mellem ti hovedgrupper:
generelle offentlige tjenester, forsvar, offentlig orden og sikkerhed, økonomiske anliggender, miljøbeskyttelse, boliger og offentlige faciliteter, sundhedsvæsen, fritid, kultur og religion, undervisning og social beskyttelse.
Generelle offentlige tjenester omfatter bl.a. udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen (Landsstyret, Landstinget, Ombudsmandsinstitutionen), generelle statistiske tjenesteydelser (Grønlands Statistik), grundforskning (fx ASIAQ), afholdelse af valg samt rentebetalinger og generelle overførsler mellem forvaltningsniveauer.
Forsvar omfatter militære forsvar (Arktisk Kommando og Siriuspatruljen) samt civilforsvar.
Offentlig orden og sikkerhed omfatter politi og fiskeriinspektion, brandvæsen, retsvæsen samt fængsler og anstalter.
Økonomiske anliggender omfatter generelle anliggender indenfor økonomi, handel og arbejdsmarked, tilskud til landbrug, fiskeri og jagt, brændstof og energi, råstofudvinding, transport, kommunikation samt forskning og udvikling indenfor økonomi.
Miljøbeskyttelse omfatter indsamling, behandling og bortskaffelse af affald og spildevand, drift af forbrændingsanlæg samt beskyttelse af biodiversitet og landskab.
Boliger og offentlige faciliteter omfatter udgifter til boligbyggeri, byggemodning, vandforsyning, gadebelysning samt by- og egnsudvikling.
Sundhedsvæsen omfatter medicinske produkter og udstyr, ambulant behandling (almen lægehjælp, speciallægehjælp, tandbehandling), hospitalstjenester samt øvrig drift af sundhedsvæsenet.
Fritid, kultur og religion omfatter fritids- og sportstjenester, kulturtjenester (biblioteker, museer, teatre, radio og tv), religiøse og andre organisationer samt tilskud til ungdoms- og sociale organisationer.
Undervisning omfatter folkeskolen, ungdomsuddannelser, højere og videregående uddannelse, voksen- og efteruddannelse samt drift af kollegier.
Social beskyttelse omfatter sygdom og invaliditet (sygedagpenge, revalidering, institutioner for handicappede), alderdom (pensioner, hjemmehjælp, alderdomshjem), familie og børn (barselsdagpenge, børnepenge, dagpleje, børnehaver), arbejdsløshed, boligsikring samt individuelle sociale ydelser til marginaliserede grupper.