2024 Grønlands energiforbrug

Revisioner i denne publikation

Revisioner i denne publikation

Denne publikation indeholder mindre revisioner i forhold til den seneste publikation.

Det branchefordelte forbrug af el, vand og varme er revideret på baggrund af forbedret materiale af Nukissiorfiits salg på kundeniveau.

Det branchefordelte forbrug af Diesel Fuel Arctic (DFA) er revideret. Data fra Mittarfeqarfiit har gjort det muligt at opgøre forbruget af DFA i Kangerlussuaq på kundeniveau. Data fra Mittarfeqarfiit har ligeledes gjort det muligt at revidere forbruget af gasolie i Narsarsuaq samt Mittarfeqarfiit eget forbrug af gasolie.

Fremadrettet ønsker Grønlands Statistik at sætte fokus på energiforbrug til transport, forbrug på lokationer samt husholdningernes energiforbrug. Datamaterialet til brug for denne del af revisionen foreligger dog endnu ikke.

I denne publikation præsenteres tal for perioden 1990-2024, med særlig fokus på de seneste år 2020-2024.

1. Et hurtigt overblik

Det faktiske energiforbrug er nærmest uændret

Det faktiske energiforbrug faldt med 0,1 pct. fra 9.976 TJ i 2023 til 9.966 TJ i 2024, og var dermed nærmest uændret. Forbruget af fossile olieprodukter faldt samlet set med 0,4 pct. Forbrug af vedvarende energi steg 1,5 pct. i 2024.

Det klimakorrigerede energiforbrug steg 1,8 pct.

Foruden det faktiske energiforbrug opgør Grønlands Statistik også et klimakorrigeret energiforbrug, hvor der korrigeres for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet med den korrigerede opgørelse er at få et billede af de underliggende tendenser i udviklingen. Det klimakorrigerede energiforbrug var på 10.257 TJ i 2024, hvilket er 1,8 pct. mere end året før.

Den primære energiproduktion og selvforsyningsgraden steg

Den grønlandske produktion af primær energi steg i 2024 med 1,1 pct. til 1.826 TJ. Den primære energiproduktion er baseret på vandkraft og affald. Grønlands selvforsyningsgrad steg til 17,9 pct. fra 17,6 pct. året før. Stigningen i den primære energiproduktion og selvforsyningsgraden er et udtryk for, at forbruget af den indenlandsk producerede primære energi steg mere end forbruget af importerede fossile brændsler.

Elforsyning dækkes hovedsageligt af vedvarende energi

Produktionen af el baseret på energi fra vandkraft udgjorde 82,5 pct. af Nukissiorfiits samlede elproduktion i 2024. Nukissiorfiits samlede elproduktion var 2.124 TJ.

Fald i udledning af drivhusgasser

Den faktiske emission af drivhusgasser fra energiforbrug faldt i 2024 med 0,4 pct. til 606.659 ton CO₂-ækvivalent. I 2024 var den samlede emission af drivhusgas 2,9 pct. under niveauet i 1990.

2. Faktisk energiforbrug

2. Faktisk energiforbrug

Grønlands faktiske energiforbrug er opgjort til 9.966 TJ i 2024. Det er 0,1 pct. mindre end i 2023, hvor energiforbruget var 9.976 TJ. Energiforbruget er dermed nærmest uændret i 2024.

Energiforbruget var 16,9 pct. højere i 2024 sammenlignet med 1990. I 1990 var Grønland imidlertid fuldkommen afhængig af flydende olieprodukter med undtagelse af en smule affaldsvarme, hvorom der imidlertid ikke foreligger nogen tal før 1992. Således blev der i 1990 anvendt 8.527 TJ fossile brændsler imod 8.179 TJ i 2024.

Tabel 1. Faktisk energiforbrug og klimakorrigeret forbrug

	1990	2020	2021	2022	2023	2024
	TJ
Faktisk energiforbrug i alt	8.527	9.002	8.982	9.646	9.976	9.966
Fossile brændsler	8.527	7.386	7.359	7.919	8.216	8.179
/- Gasolie	7.490	5.730	5.949	6.363	6.581	6.758
/- Motorbenzin	318	796	834	810	839	866
/- Jet A-1/petroleum	696	399	389	571	612	542
/- Diesel Fuel Arctic	/-	170	170	162	169	/-
/- LPG/flaskegas	13	3	3	3	3	3
/- Flybenzin	/-	0	1	2	1	1
/- Fuelolie	/-	279	4	/-	/-	0
/- Spildolie	9	9	9	9	9	9
Vedvarende energi m.m.	…	1.616	1.623	1.727	1.761	1.787
/- Affald	…	103	102	88	76	72
/- Vandkraft	/-	1.513	1.521	1.639	1.684	1.714
Klimakorrigeret forbrug/ Faktisk energiforbrug i alt	8.407	8.930	9.067	9.537	10.075	10.257

Anm. For affald skelnes der mellem ikke-bionedbrydeligt affald og bionedbrydeligt affald, hvoraf kun sidstnævnte betragtes som vedvarende energi. Alligevel indgår affald i den brede gruppe “vedvarende energi m.m.” Da forbrænding af affald medfører emission af drivhusgasser, indgår affald dog også som en emissionskilde i emissionsopgørelsen.

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1ACT

Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. For at få et klarere billede af udviklingen korrigeres forbruget for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år.

Det klimakorrigerede energiforbrug udgjorde 10.257 TJ i 2024. Det er 1,8 pct. mere end i 2023. I forhold til 1990 er det klimakorrigerede energiforbrug steget 22,0 pct.

Figur 1. Faktisk energiforbrug og klimakorrigeret forbrug

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1ACT

Siden 1990 er det faktiske energiforbrug skiftevis steget og faldet afhængigt af den økonomiske aktivitet i samfundet, kolde og varme år, varierende aktivitet på råstofområdet samt ikke mindst produktionen af elektricitet fra vandkraft, der har fortrængt store mængder gasolie i konverteringssektoren.

I 2024 lå det faktiske energiforbrug 16,9 pct. over niveauet i 1990. Mens energiforbruget i 1990 udelukkende bestod af fossile brændsler, udgjorde vedvarende energi m.m. – vandkraft og affald – til gengæld 17,9 pct. af det faktiske energiforbrug i 2024.

Figur 2. Faktisk energiforbrug fordelt på fossile brændsler og vedvarende energi m.m.

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1ACT

Den vedvarende energi m.m. blev taget i brug i 1989 (affald) og 1993 (vandkraft). Siden er forbruget steget som følge af øget kapacitet og produktion på vandkraftværket i Buksefjorden, der forsyner Nuuk samt anlæggelsen af vandkraftværker i Tasiilaq, Narsaq/Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat. Den øgede vandkraft har fortrængt store mængder gasolie i produktionen af el og varme. Den markante stigning i forbruget af fossile brændsler i 2010 og 2011 skyldes øget forbrug af især gasolie i forbindelse med udførelsen af henholdsvis tre og fem olieefterforskningsboringer ud for Vestgrønland i 2010 og 2011.

Figur 3. Forbrug af fossile brændsler

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1ACT, hvor råstofudvinding og efterforskning er inkluderet under produktionserhverv i alt.

Fossile brændsler omfatter produkterne gasolie, benzin, petroleum, Diesel Fuel Arctic (herfra kaldet DFA), flybenzin, fuelolie, spildolie samt flaskegas.

Figur 4. Forbrug af fossile brændsler fordelt på produkter

Anm.: Benzin omfatter motorbenzin og flybenzin. Andre brændsler omfatter fuelolie, spildolie og flaskegas. Kurven viser den del af de fossile brændsler, der er anvendt til produktion af el og varme i konverteringssektoren.

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1ACT

Gasolie er det mest benyttede brændsel. Produktet omfatter motorgasolie samt arktisk gasolie, der anvendes ved produktion af el og varme, til opvarmning i husholdninger, institutioner og erhverv, i industrien samt til transport. Forbruget af gasolie steg med 2,7 pct. i 2024. Kurven i figur 4 viser den mængde gasolie og DFA, der anvendes i konverteringssektoren.

Benzin anvendes som drivmiddel i fiske- og fritidsfartøjer og til landtransport. Flybenzin anvendes i fly og helikoptere indenfor luftfart.

Petroleum omfatter jet A-1 og petroleum. Produktet anvendes primært som brændstof i fly men også til opvarmning.

DFA anvendes til opvarmning og som drivmiddel i køretøjer. Produktet sælges i Kangerlussuaq, hvor det erstatter gasolie. DFA sælges også i Upernavik og Qaanaaq, hvor det blandes halvt om halvt med arktisk gasolie. Blandingsproduktet har bedre kuldeegenskaber og udgør derfor et bedre gasolieprodukt i de to nordligste byer. Mængden af DFA, som anvendes i denne blanding er dog indtil videre registreret som gasolie. Bemærk, at forbruget af Diesel Fuel Arctic er lig nul i 2024.

Fuelolie omfatter de svære olier IFO-30, IFO-180 og HFO-380. Det er tyktflydende brændsler, som anvendes søværts af større skibe, trawlere m.m. Fra 2020 importerer Polaroil ikke længere fuelolie til Grønland. Dog var der fortsat et mindre forbrug fra lagre i 2021 samt et lejlighedsvis forbrug herefter, hvor primært råstofselskaber selv importerer produktet.

Flaskegas (LPG) anvendes i industrien, i bygge- og anlægsvirksomheder samt til opvarmning, madlavning og som drivmiddel. Forbruget af flaskegas er faldet jævnt siden 1990.

3. Offentlig el- og varmeforsyning fra Nukissiorfiit

3. Offentlig el- og varmeforsyning fra Nukissiorfiit

Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning) er det nationale forsyningsselskab med hensyn til el, vand og varme. Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) varetog forsyningen i Narsarsuaq og Kangerlussuaq til og med 2022, og forsyner fortsat lufthavnene i Qaarsut, Kulusuk og Nerlerit Inaat.

3.1 Elproduktion

Nukissiorfiits elproduktion var på 2.124 TJ i 2024. Det er en stigning på 1,1 pct. i forhold til 2023. Siden 2023 har Nukissiorfiit også stået for el- og varmeforsyning i Narsarsuaq og Kangerlussuaq.

På bygdeværkerne og byernes kraftvarmeværker produceres strømmen ved forbrænding af gasolie. El fra disse værker betegnes derfor som oliebaseret.

På vandkraftværkerne produceres strømmen ved at lade vandet fra et opdæmmet reservoir falde gennem et antal turbiner under højt tryk. Turbinerne, der drives af det strømmende vand, er forbundet med generatorer i det tilhørende kraftværk, der producerer elektricitet.

I 2024 blev 109 TJ produceret på elværker i bygder, 262 TJ på byernes kraftvarmeværker samt 1.754 TJ på vandkraftværkerne. Siden 2009 er den oliebaserede elproduktion faldet til fordel for en større produktion af vandkraft. At produktionen af vandkraft kunne stige skyldtes i første omgang en udvidelse af vandkraftværket i Buksefjorden i 2008 samt ibrugtagning af de nye vandkraftværker i henholdsvis Sisimiut i 2010 og Ilulissat i 2012.

Figur 5. Elproduktion fordelt efter produktionsanlæg

Kilde: Nukissiorfiit

I 2024 blev 371 TJ svarende til 17,5 pct. af den samlede elproduktion produceret ved forbrænding af gasolie. Vandkraft tegnede sig for 82,5 pct. af elproduktionen. Den vandkraftbaserede elproduktion var på 1.754 TJ i 2024. Det er 1,4 pct. mere end i 2023.

Figur 6. Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel

Kilde: Nukissiorfiit

I begyndelsen af 1990’erne var gasolie det helt dominerende brændsel ved produktion af el. Indtil vandkraft blev taget i brug fra 1993 udgjorde gasolie derfor 100 pct. af det samlede brændselsforbrug i Nukissiorfiits elproduktion.

Andelen af vandkraftbaseret el er steget jævnt over årene siden vandkraftens indførelse, jf. figur 7. I 2024 udgjorde energi fra vandkraft 62,9 pct. af brændselsforbruget i Nukissiorfiits elproduktion.

Figur 7. Brændselsforbrug til elproduktion

Kilde: Nukissiorfiit

I 2024 afsatte Nukissiorfiit 1.408 TJ elektricitet i form af lys, kraft og elvarme inkl. egetforbrug i produktionen. Nukissiorfiits eget forbrug udgjorde 71 TJ, mens 889 TJ blev afsat som lys og kraft til kunder. Den samlede afsætning af elvarme var på 448 TJ fordelt på 242 TJ afbrydelig elvarme og 207 TJ fast elvarme.

Figur 8. Nukissiorfiits afsætning af el inkl. eget forbrug

Anm.: Nukissiorfiits egetforbrug er estimeret i perioden 2004-2010 pga. delvist manglende oplysninger.

Kilde: Nukissiorfiit

Oplysninger om Nukissiorfiits produktion af el herunder brændselsforbrug, produktion fordelt på brændsler, egetforbrug ved produktionen m.m. fremgår af tabel 2 herunder.

Tabel 2. Nukissiorfiits elproduktion og forsyning

	2020	2021	2022	2023	2024
	TJ
Brændselsforbrug til elproduktion
Brændselsforbrug i alt	2.418	2.492	2.576	2.765	2.787
Gasolie	868	935	896	1.035	1.033
Vandkraft	1.550	1.557	1.680	1.729	1.754
Elproduktion fordelt på brændsler
Elproduktion i alt (brutto)	1.889	1.918	2.030	2.101	2.124
Gasolie	339	361	350	372	371
Vandkraft	1.550	1.557	1.680	1.729	1.754
Elproduktion fordelt på anlæg
Elproduktion i alt (brutto)	1.889	1.918	2.030	2.101	2.124
Bygdeelværker	94	106	94	119	109
Kraftvarmeværker i byer	245	255	257	253	262
Vandkraftværker	1.550	1.557	1.680	1.729	1.754
Egetforbrug ved produktionen	68	60	64	102	71
Bygdeelværker	17	15	14	17	17
Kraftvarmeværker i byer	51	45	50	85	54
Elproduktion i alt (netto)	1.822	1.859	1.966	1.999	2.053
Forbrug ved konvertering1	362	486	317	250	458
Distributionstab m.m.2	222	143	364	425	258
Endeligt elforbrug	1.238	1.230	1.285	1.324	1.338
Nukissiorfiits samlede afsætning inkl. egetforbrug	1.305	1.290	1.349	1.426	1.408
Egetforbrug	68	60	64	102	71
Afsat som lys og kraft	821	819	847	879	889
Afsat som elvarme	417	411	439	445	448

Noter: 1) Forbrug af vandkraftbaseret el til produktion af fjernvarme. 2) Bestemmes som forskellen mellem produktion og endeligt forbrug.

Kilde: Nukissiorfiit

3.2 Fjernvarmeproduktion

Fjernvarme er varmt vand, der distribueres via et højisoleret rørsystem. Produktionen af fjernvarme sker på et varmeværk, kraftvarmeværk eller forbrændingsanlæg. Den samlede fjernvarmeproduktion er opgjort til 1.132 TJ i 2024. Det er en stigning på 4,0 pct. i forhold til 2023. I forhold til 2004 er produktionen af fjernvarme steget 32,3 pct.

Figur 9. Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg

Anm.: Produktion af fjernvarme består af en oliebaseret produktion på varme- og kraftvarmeværker, restvarme fra elværker, affaldsvarme fra forbrændingsanlæg samt en vandkraftbaseret fjernvarme produceret på elektrokedler. Som følge af manglende oplysninger fra Nukissiorfiit vedr. produktion af vandkraftbaseret fjernvarme i 2004-2008 er den vandkraftbaserede fjernvarmeproduktion i disse år estimeret ud fra den kendte afsatte mængde af vandkraftbaseret fjernvarme tillagt et tab på 16-18 pct. svarende til tabet i perioden 2009-2013.

Kilde: Nukissiorfiit

Det største bidrag til fjernvarmeproduktionen kommer fra varme- og kraftvarmeværker, der i 2024 stod for 1.060 TJ af den producerede fjernvarme svarende til 93,6 pct. af den samlede produktion. De resterende 6,4 pct. svarende til 72 TJ blev produceret på forbrændingsanlæggene.

En fordeling af fjernvarmeproduktionen på brændsler viser, at 461 TJ i 2024 blev produceret på varme- og kraftvarmeværker ved forbrænding af gasolie. Forbrænding af affald på forbrændingsanlæggene bidrog med 72 TJ. Endelig tegnede den vandkraftbaserede fjernvarme sig for 599 TJ.

Figur 10. Fjernvarmeproduktion fordelt efter anvendt brændsel

Kilde: Nukissiorfiit

Nukissiorfiit producerede 1.132 TJ fjernvarme i 2024. For at producere denne mængde fjernvarme blev der anvendt et input på 937 TJ. Input kan – som i dette tilfælde – godt være mindre end output. Det skyldes, at en stor del af fjernvarmen er overskudsvarme fra elproduktion, også kaldet restvarme.

Produktionen af fjernvarme styres af behovet for varme, der overvejende bestemmes af udendørstemperaturen. Den affaldsbaserede fjernvarme-produktion er forholdsvis stabil på 85-110 TJ, og er da også blot et udtryk for den mængde affaldsvarme, som Nukissiorfiit modtager fra de kommunale forbrændingsanlæg. Den olie- og vandkraftbaserede produktion varierer imidlertid relativt meget fra år til år, som det fremgår af figur 11 herunder.

Figur 11. Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion

Kilde: Nukissiorfiit

Den vandkraftbaserede fjernvarme er udelukkende tilgængelig i vandkraftbyerne Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat, og afhænger af den til rådighed værende el fra vandkraftværkerne. I perioder med utilstrækkelig produktion på vandkraftværkerne må der i disse byer suppleres med oliebaseret fjernvarme. I alle øvrige byer er fjernvarmeproduktionen fuldt ud fossilt baseret på enten affald eller gasolie. Nukissiorfiit sælger ikke vandkraftbaseret fjernvarme i vandkraftbyerne Narsaq og Tasiilaq.

Oplysninger om Nukissiorfiits produktion af fjernvarme herunder brændselsforbrug, produktion fordelt på brændsler, egetforbrug ved produktionen m.m. fremgår af tabel 3 herunder.

Tabel 3. Nukissiorfiits fjernvarmeproduktion og forsyning

	2020	2021	2022	2023	2024
	TJ
Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion
Brændselsforbrug i alt	844	830	862	904	937
Gasolie	268	220	221	229	266
Affaldsvarme	103	102	88	76	72
Vandkraft	473	508	553	598	599
Fjernvarmeproduktion fordelt på brændsler
Produktion i alt (brutto)	1.039	958	1.061	1.089	1.132
Gasolie	463	348	421	414	461
Affaldsvarme	103	102	88	76	72
Vandkraft	473	508	553	598	599
Fjernvarmeproduktion fordelt på anlæg
Produktion i alt (brutto)	1.039	958	1.061	1.089	1.132
Kraftvarmeværker i byer	936	856	974	1.012	1.060
Forbrændingsanlæg	103	102	88	76	72
Egetforbrug ved produktionen	6	5	6	5	6
Produktion i alt (netto)	1.033	952	1.056	1.083	1.127
Distributionstab m.m.1	241	210	242	253	269
Endeligt indenlandsk fjernvarmeforbrug	792	742	814	830	857
Nukissiorfiits samlede afsætning/ inkl. egetforbrug	798	747	820	836	863
Egetforbrug	6	5	6	5	6
Afsat som fjernvarme	792	742	814	830	857

Note: 1) Bestemmes som forskellen mellem nettoproduktion og forbrug.

Kilde: Nukissiorfiit

3.3. Samlet offentlig varmeforsyning

Den samlede offentlige varmeforsyning fra Nukissiorfiit består af såvel fjernvarme som elvarme. Vi afrunder derfor dette kapitel om offentlig el og varmeforsyning med et afsnit om den samlede offentlige varmeforsyning fra Nukissiorfiit i form af såvel fjernvarme som elvarme. Desuden klimakorrigeres den samlede varmeproduktion i forhold til et vejrmæssigt normalt år.

Behovet for – og dermed – produktionen af varme afhænger som nævnt af udendørstemperaturen i de enkelte år. Af den grund er der en tendens til, at varmere år kræver en lavere produktion, mens koldere år fordrer en højere varmeproduktion. Nukissiorfiits samlede varmeforsyning består af fjern- og elvarme. Begge produkter leveres som en enten fast eller afbrydelig forsyning. Ved en fast varmeforsyning bærer Nukissiorfiit forsyningspligten, mens aftagere af den afbrydelige varmeforsyning har egne backup anlæg til produktion af varme i tilfælde af forsyningssvigt.

I figuren herunder vises Nukissiorfiits faktiske og klimakorrigerede varmeproduktion.

Figur 12. Faktisk og klimakorrigeret varmeproduktion

Kilde: Nukissiorfiit (Faktisk varmeproduktion) og Grønlands Statistik (klimakorrigeret varmeproduktion)

I 2024 afsatte Nukissiorfiit 1.311 TJ i form af fjernvarme og elvarme inkl. eget forbrug. Mens Nukissiorfiits eget forbrug udgjorde 6 TJ, blev 857 TJ afsat som fjernvarme til kunder. Den samlede afsætning af elvarme var på 448 TJ. Heraf blev 242 TJ afsat som afbrydelig elvarme og 207 TJ afsat som fast elvarme.

Figur 13. Nukissiorfiits afsætning af varme inkl. eget forbrug

Kilde: Nukissiorfiit

4. Produktion af primær energi

4. Produktion af primær energi

Ved primær energiproduktion forstås udvinding af råolie, naturgas, vedvarende energi samt ikke-bionedbrydeligt affald. På nuværende tidspunkt har Grønland kun primær produktion af vedvarende energi fra vandkraft, solenergi og affaldsvarme fra afbrænding af overvejende ikke-bionedbrydeligt affald.

I 1989 begyndte man i Nuuk at afbrænde affald med henblik på at anvende den herved opståede affaldsvarme. I dag udnyttes affaldsvarmen fra kommunale forbrændingsanlæg i byerne Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat. Affaldsvarmen købes af Nukissiorfiit, og distribueres i de nævnte byers fjernvarmenet.

Solenergi produceres i private anlæg. Nukissiorfiit køber overskydende el fra disse anlæg og distribuerer kraften via deres forsyningsnet. Solenergi udgjorde mindre end 0,1 pct. af den samlede primære energiproduktion i 2024.

Figur 14. Primær energiproduktion

Kilde: Nukissiorfiit

I 2024 udgjorde den primære energiproduktion 1.826 TJ. Det er 1,1 pct. mere end i 2023, hvor produktionen var 1.805 TJ.

Produktionen af affaldsvarme udgjorde 72 TJ svarende til 4 pct. af den samlede primære energiproduktion i 2024. Produktionen af affaldsvarme opgøres i energistatistikken som den mængde affaldsvarme Nukissiorfiit køber fra de kommunale forbrændingsanlæg.

I 2024 blev der produceret 1.754 TJ vedvarende energi fra vandkraft svarende til 96 pct. af den samlede primære energiproduktion. Heraf producerede landets største vandkraftværk i Buksefjorden 1.065 TJ, mens vandkraftværkerne i Tasiilaq, Qorlortorsuaq, Sisimiut og Ilulissat producerede henholdsvis 23 TJ, 127 TJ, 217 TJ og 321 TJ.

Produktionen af primær energi er steget jævnt siden 1993, hvor landets første vandkraftværk blev indviet i Buksefjorden. Dette værk er fortsat landets største. Vandkraftværket i Tasiilaq blev taget i brug i december 2004 og Qorlortorsuaq værket i Sydgrønland i 2007. Værket i Qorlortorsuaq forsyner byerne Qaqortoq og Narsaq, og er det første vandkraftværk i Grønland, der ikke kun forsyner den nærmeste by. Et fjerde vandkraftværk ved Sisimiut blev taget i brug i april 2010. Det femte vandkraftværk, ved Ilulissat, blev taget i brug i 2012 og officielt indviet i september 2013.

Andre vedvarende energikilder udgør en mindre andel af det samlede energiforbrug, men kan have betydning i isolerede lokalområder. Det drejer sig primært om små vindmøller, mikro vandkraftanlæg, solenergi samt fiskeolie. Disse energikilder indgår endnu ikke i energistatistikken. Den stigende produktion af primær energi har gennem årene øget selvforsyningsgraden og dermed reduceret Grønlands afhængighed af olie.

4.1 Selvforsyningsgrad

Selvforsyningsgraden er opgjort som forbruget af primær energi i forhold til det faktiske energiforbrug.

I 1996 var selvforsyningsgraden på 7,7 pct. Af figuren herunder fremgår det, hvordan selvforsyningen tog et hop opad i 2009, hvor udvidelsen af Buksefjorden i 2008 gjorde det muligt at øge produktionen på værket. Den øgede produktion af vandkraft øgede selvforsyningsgraden til 11,3 pct. i 2009.

Frem til 2024 har selvforsyningsgraden svinget mellem 16,5 pct. og 18 pct. I 2024 var selvforsyningsgraden 17,9 pct.

Figur 15. Selvforsyningsgrad

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END6KEY

5. Vedvarende energi m.m.

5. Vedvarende energi m.m.

Forbruget af vedvarende energi m.m. er steget siden starten af 1990’erne. I 2024 var forbruget af vedvarende energi på 1.787 TJ, hvilket er 1,5 pct. mere end året før. I 1996 var det samlede forbrug af vedvarende energi på 675 TJ.

Figur 16. Forbrug af vedvarende energi m.m.

Kilde: Nukissiorfiit

Øget anvendelse af vandkraft giver et væsentligt bidrag til at reducere de grønlandske CO₂-emissioner. Affald er inkluderet som en vedvarende energikilde i dette afsnit, - dog er det vigtigt at pointere, at det udelukkende er affaldets biomassefraktion, der kan betragtes som værende CO₂-neutral. Såvel biomassen som den ikke-bionedbrydelige affald medfører emission af metan og lattergas, lige som den ikke-bionedbrydelige affald medfører CO₂-emission. Af disse grunde indgår affald som en kilde til emission, jf. afsnittet herom.

I 2024 svarende produktionen af vandkraft til 82,5 pct. af Nukissiorfiits samlede elproduktion mod 82,3 pct. i 2023 og 58,1 pct. i 1996.

Siden 2012 har vandkraftkapaciteten ligget på 91,3 MW mod 68,8 MW i 2010 og 31,2 MW i 2005. Indtil 2005 var der kun et vandkraftværk i Buksefjorden, der indtil dets udvidelse i 2008 havde en kapacitet på 30 MW, jf. tabel 4.

Figur 17. Vandkraftkapacitet ultimo året samt vandkraftens andel af samlet elproduktion

Kilde: Nukissiorfiit

Udviklingen i vandkraftanlæggenes kapacitet og produktion følges ikke nødvendigvis ad, idet produktionen af vandkraft i de enkelte år afhænger af vandforholdene i de enkelte værkers tilhørende vandreservoir, som kan være svingende afhængigt af nedbør og smeltevand. Når værkets kapacitet øges, afspejles det desuden først fuldt ud i produktionen det følgende år, idet produktion fra ny kapacitet begrænser sig til den resterende del af året, hvor anlægget er i drift. Udvidelsen af værket i Buksefjorden i juni 2008 er et eksempel herpå, idet anlægget måtte tages ud af drift under installationen af den tredje turbine og derfor producerede mindre elektricitet end i 2007.

Tabel 4. Vandkraft – anlæg og kapacitet

	Taget i brug	Forsyner	1995	2000	2005	2010	2012-
			MW
Alle anlæg	-	-	30,0	30,0	31,2	68,8	91,3
Buksefjorden	1993	Nuuk	30,0	30,0	30,0	45,0	45,0
Tasiilaq	2004	Tasiilaq	/-	/-	1,2	1,2	1,2
Qorlortorsuaq	2007	Qaqortoq, Narsaq	/-	/-	/-	7,6	7,6
Sisimiut	2010	Sisimiut	/-	/-	/-	15,0	15,0
Ilulissat	2012	Ilulissat	/-	/-	/-	/-	22,5

Anm.: Vandkraftværket i Buksefjorden blev udvidet i 2008.

Kilde: Nukissiorfiit

Al vedvarende energi m.m., der opgøres i denne publikation, anvendes af Nukissiorfiit til produktion af el og varme.

6. Endeligt energiforbrug

6. Endeligt energiforbrug

I dette afsnit kigges der på det endelige energiforbrug, - først overordnet og derefter på de enkelte sektorer; transport, produktionserhverv, handels- og serviceerhverv samt husholdninger.

Det endelige energiforbrug udtrykker forbruget hos slutbrugerne dvs. private og offentlige erhverv samt husholdninger. Formålene med energianvendelsen er fremstilling af varer og tjenester, rumopvarmning, belysning og andet apparatforbrug samt transport. Hertil kommer forbrug til ikke energiformål fx smøring, rensning og bitumen til asfaltering samt taglægning.

Energiforbrug ved udvinding af energi, raffinering og konvertering er ikke inkluderet i det endelige energiforbrug. Energiforbrug til transport – uanset forbruger – udskilles som en særlig transportkategori. Det betyder, at energiforbrug i erhverv og husholdninger opgøres ekskl. forbrug til transportformål.

Tabel 5. Endeligt energiforbrug fordelt på energivarer og anvendelser

	2020	2021	2022	2023	2024
	TJ
Endeligt energiforbrug i alt	8.234	8.146	8.894	9.213	9.214
Motorbenzin	796	834	810	839	866
DFA	70	84	67	70	/-
Gasolie	4.594	4.794	5.245	5.416	5.462
Petroleum	399	389	571	612	542
Flybenzin	0	1	2	1	1
Fuelolie	279	4	/-	/-	0
LPG	3	3	3	3	3
El	821	819	847	879	889
Varme	1.208	1.153	1.253	1.275	1.305
Andet	64	65	97	117	145
Fordelt på anvendelser
Endeligt energiforbrug i alt	8.234	8.146	8.894	9.213	9.214
Ikke energiformål	64	65	97	117	145
Transport i alt	1.285	1.298	1.554	1.631	1.727
Vejtransport	459	453	504	492	494
Søtransport	471	494	531	587	715
Luftfart	299	291	466	494	473
Forsvarets transport	56	59	54	57	46
Produktionserhverv i alt	2.887	2.959	3.137	3.368	3.142
Landbrug, skovbrug og gartneri	10	9	10	11	11
Fiskeri	1.981	2.024	2.012	2.083	2.063
Råstofudvinding og efterforskning	81	96	67	114	108
Fremstillingsvirksomhed	439	423	490	484	485
Byggeri- og anlægsvirksomhed	376	407	558	677	476
Handels- og serviceerhverv i alt	1.345	1.263	1.486	1.539	1.665
Engroshandel	132	123	156	139	166
Detailhandel	353	344	397	423	440
Privat service	182	175	221	200	222
Offentlig service	677	621	712	778	837
Husholdninger	2.653	2.561	2.620	2.558	2.534
Klimakorrigeret forbrug/ Endeligt energiforbrug i alt	8.148	8.247	8.764	9.332	9.564

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1FIN

I 2024 var det endelige energiforbrug på 9.214 TJ. Det er nærmest uændret i forhold til 2023. Sammenlignet med 2004 er energiforbruget steget 13,0 pct.

Energiforbruget i produktionserhverv tog et spring opad i 2010 og 2011 som følge af olieefterforskningsboringerne på vestkysten. Produktionserhvervenes energiforbrug er steget 30,2 pct. siden 2004. Energiforbruget i husholdninger har været lettere faldende siden 2004. Som følge af Corona-pandemien faldt energiforbruget til transport, særligt luftfart i 2020.

Figur 18. Endeligt forbrug fordelt på anvendelser

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1FIN

Det samlede forbrug af fossile brændsler faldt 0,6 pct. i 2024. Elforbruget steg med 1,1 pct. og forbruget af varme (fjern- og elvarme) var 2,4 pct. højere end i 2023. Siden 2004 er forbruget af el og varme steget henholdsvis 45,8 pct. og 42,3 pct. I samme periode er olieforbruget øget med 5,9 pct.

Figur 19. Endeligt forbrug fordelt på energivarer

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1FIN

Den økonomiske aktivitet i Grønland målt ved bruttonationalproduktet (BNP) i kædede værdier (2010-priser) viste i 2023 en mindre vækst på 0,9 pct. Samme år steg det endelige energiforbrug med 3,6 pct. På udgivelsestidspunktet for denne publikation forelå BNP for 2024 endnu ikke.

Energiintensiteten er almindeligvis det mål, der anvendes til at vurdere energieffektiviteten. Jo lavere intensitet, des mere energieffektiv. Beregnes energiintensiteten som forholdet mellem det totale energiforbrug og bruttonationalproduktet, opnås et mål for, hvor effektivt energien anvendes inden for landets samlede økonomi.

I 2023 var der knyttet et klimakorrigeret faktisk energiforbrug på 0,62 TJ til hver mio. BNP mod 0,81 i 2004. Energiintensiteten er dermed faldet 23,8 pct. siden 2004, hvilket betyder at energieffektiviteten er steget.

Sammenholdes udviklingen i BNP i stedet med udviklingen i det endelige energiforbrug ses et fald i energiintensiteten på 20,9 pct. fra 2004 til 2023. Reduktionen er mindre her, fordi effektiviseringerne i konverteringssektoren ikke regnes med.

Figur 20. Klimakorrigeret faktisk energiforbrug og endeligt energiforbrug pr. mio. BNP (energiintensitet)

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1FIN

Bemærk: Figuren er ikke opdateret med tal for 2024, idet BNP-tallet for 2024 ikke forelå på udgivelsestidspunktet.

6.1 Transport

Energiforbrug til transport består af vejtransport, søtransport, luftfart samt forsvarets transport, der både indeholder luftfart samt søværts trafik.

I 2024 udgjorde energiforbruget til vejtransport 494 TJ. Energiforbruget til luftfart udgjorde 473 TJ. Til søtransport anvendtes 715 TJ. Forsvarets energiforbrug til transport varierer fra år til år, dog på et væsentligt lavere niveau. Energiforbrug i forbindelse med fiskeri er inkluderet under produktionserhvervene, der efterfølger dette afsnit om transport.

Figur 21. Energiforbrug til transport fordelt på transportform

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1FIN

I 2024 udgjorde gas- og dieselolie 57,0 pct. af energiforbruget til transport, mens flybrændstof i form af Jet A-1 og flybenzin udgjorde 28,4 pct. Motorbenzin udgjorde 14,6 pct. af energiforbruget, mens andre drivmidler, fx LPG udgjorde mindre end 0,01 pct.

Figur 22. Energiforbrug til transport fordelt på drivmidler

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1FIN

Mens luftfart primært er baseret på flybrændstoffet Jet A-1, og søfart på gasolie, er vejtransport baseret på et forbrug af både motorbenzin og gasolie, idet gasolie dog dominerer.

Tabel 6. Endeligt energiforbrug til transport

	2020	2021	2022	2023	2024
	TJ
Endeligt energiforbrug i alt	1.285	1.298	1.554	1.631	1.727
Motorbenzin	245	256	253	254	253
DFA	21	28	19	21	/-
Gasolie	716	720	813	847	984
Petroleum	302	294	468	507	489
Flybenzin	0	1	2	1	1
Fuelolie	/-	/-	/-	/-	/-
LPG	0	0	0	0	0
Fordelt på anvendelser
Transport i alt	1.285	1.298	1.554	1.631	1.727
Vejtransport	459	453	504	492	494
Søtransport	471	494	531	587	715
Luftfart	299	291	466	494	473
Forsvarets transport	56	59	54	57	46

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1FIN

6.2 Produktionserhverv

Energiforbrug i produktionserhverv opgøres på kategorierne landbrug m.m., fiskeri, råstofudvinding m.m., fremstillingsvirksomhed samt byggeri- og anlægsvirksomhed. Fiskefabrikker og lignende indgår under fremstillings-virksomhed, mens energiforbrug anvendt på havet til fiskeri og fangst indgår under fiskeri. I figur 23 er fiskeri og det relativt lille erhverv landbrug lagt sammen.

Produktionserhvervene domineres af fiskeri, der – sammen med landbrug – udgjorde 66,0 pct. af energiforbruget i 2024. Fremstillingsvirksomheder, primært fiskefabrikker og lignende fulgte efter med en andel på 15,4 pct. Bygge- og anlægsbranchen udgjorde 15,1 pct. Råstofudvinding og efterforskning 3,4 pct.

I 2024 udgjorde energiforbruget til landbrug og fiskeri 2.074 TJ, hvilket er et mindre fald i forhold til 2023. Energiforbruget til fremstillingsvirksomheder udgjorde 485 TJ, - en lille stigning på 0,2 pct. i forhold til året før. Byggeri- og anlægsvirksomhed anvendte 476 TJ, hvilket er et fald i forhold til 2023. Endelig faldt energiforbruget til råstofudvinding og efterforskning med 5,4 pct. fra 114 TJ i 2023 til 108 TJ i 2024. Bemærk det store energiforbrug til råstofudvinding og efterforskning i 2010 og 2011 pga. de førnævnte olieefterforskningsboringer.

Figur 23. Energiforbrug fordelt på produktionserhverv

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1FIN

I 2024 steg produktionserhvervenes samlede forbrug af motorbenzin med 4,7 pct. Forbruget af gas- og dieselolie faldt 9,1 pct. Elforbruget faldt med 2,9 pct. Ophøret af Nuuk Imeq har medvirket til det faldende forbrug af gasolie og el..

Figur 24. Energiforbrug i produktionserhverv fordelt på energivarer

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1FIN

Tabel 7. Endeligt energiforbrug i produktionserhverv

	2020	2021	2022	2023	2024
	TJ
Endeligt energiforbrug i alt	2.887	2.959	3.137	3.368	3.142
Motorbenzin	551	578	557	585	613
DFA	5	7	5	6	/-
Gasolie	1.810	2.115	2.289	2.480	2.258
Petroleum	5	15	26	25	8
Fuelolie	279	4	/-	/-	0
LPG	1	2	2	1	1
El	187	191	206	209	203
Varme	49	47	53	62	58
Fordelt på anvendelser
Produktionserhverv i alt	2.887	2.959	3.137	3.368	3.142
Landbrug, skovbrug og gartneri	10	9	10	11	11
Fiskeri	1.981	2.024	2.012	2.083	2.063
Råstofudvinding og efterforskning	81	96	67	114	108
Fremstillingsvirksomhed	439	423	490	484	485
Byggeri- og anlægsvirksomhed	376	407	558	677	476

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1FIN

6.3 Handels- og serviceerhverv

Handels- og serviceerhverv omfatter engroshandel, detailhandel samt privat og offentlig service. Det samlede energiforbrug udgjorde 1.665 TJ i 2024. Det er 8,2 pct. mere end året før. Elforbruget var på 347 TJ, hvilket er 4,5 pct. mere end i 2023.

Figur 25. Energi- og elforbrug i handels- og serviceerhverv

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1FIN

Forbruget af el og varme er de dominerende energikilder i handels- og serviceerhverv. Men sådan har det ikke altid været. Til og med 2008 var olieforbruget dominerende, idet erhvervet i højere grad end i dag selv stod for produktionen af varme. I dag forsynes en større andel af erhvervet med varme fra Nukissiorfiit.

I 2024 steg elforbruget med 4,5 pct., mens forbruget af varme steg 1,8 pct. i forhold til året før. Olieforbruget steg 12,8 pct. i 2024.

Figur 26. Energiforbrug i handels- og serviceerhverv fordelt på energivarer

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1FIN

Tabel 8. Endeligt energiforbrug i handels- og serviceerhverv

	2020	2021	2022	2023	2024
	TJ
Endeligt energiforbrug i alt	1.345	1.263	1.486	1.539	1.665
DFA	30	37	32	33	/-
Gasolie	582	514	745	759	906
Petroleum	20	15	13	15	4
LPG	0	1	1	1	2
El	307	307	308	332	347
Varme	405	389	386	399	406
Fordelt på anvendelser
Handels- og serviceerhverv i alt	1.345	1.263	1.486	1.539	1.665
Engroshandel	132	123	156	139	166
Detailhandel	353	344	397	423	440
Privat service	182	175	221	200	222
Offentlig service	677	621	712	778	837
Klimakorrigeret forbrug/ Endeligt energiforbrug i alt	1.317	1.294	1.440	1.581	1.797

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1FIN

6.4 Husholdninger

Husholdningernes energiforbrug påvirkes relativt meget af vejret, da en stor del af forbruget går til opvarmning af boliger. 2024 var et relativt varmt år, varmere end 2023, der dog også lå over normalen.

I 2024 var husholdningernes endelige energiforbrug 2.534 TJ svarende til 27,5 pct. af landets samlede energiforbrug. Forbruget omfatter offentligt el og varme, forbrug af olie til egen produktion af varme samt benzin og gasolie til vejtransport. Husholdningernes klimakorrigerede energiforbrug udgjorde 2.743 TJ i 2024, hvilket var 4,2 pct. mere end året før.

Figur 27. Energiforbrug i husholdninger

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1FIN

Der er sket betydelige ændringer i husholdningernes energiforbrug siden 2004. Olieforbruget er fortsat dominerende, men forbruget af olie har været gradvist faldende som følge af en overgang til el- og fjernvarme samt bedre isolerede boliger. Således er olieforbruget faldet fra 2.328 TJ i 2004 til 1.354 TJ i 2024 svarende til en reduktion på 41,8 pct.

Husholdningernes elforbrug er vokset fra 231 TJ i 2004 til 339 TJ i 2024. Forbruget af varme er steget fra 583 TJ i 2004 til 841 TJ i 2024. I 2024 var der gennemsnitligt 21.986 husholdninger mod 20.682 i 2004.

Figur 28. Husholdningernes forbrug fordelt på energivarer

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

---

Tabel 9. Endeligt energiforbrug i husholdninger

	2020	2021	2022	2023	2024
	TJ
Endeligt energiforbrug i alt	2.653	2.561	2.620	2.558	2.534
DFA	13	11	11	10	/-
Gasolie	1.485	1.445	1.398	1.330	1.313
Petroleum	72	66	64	65	41
LPG	1	1	1	1	0
El	327	322	332	338	339
Varme	755	716	814	814	841
Fordelt på anvendelser
Klimakorrigeret forbrug/ Endeligt energiforbrug i alt	2.597	2.628	2.538	2.631	2.743

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1FIN

7. Emission af drivhusgasser

7. Emission af drivhusgasser

Opgørelser over emission af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til internationale mål for reduktion af drivhusgas-udledninger. I 2023 tilsluttede Grønland sig den internationale Paris-aftale. Det indebærer, at Grønland forpligter sig til at reducere udledningen af drivhusgasser. Grønland er ligeledes forpligtiget til at udarbejde årlige emissionsopgørelser til FNs Klima Konvention (UNFCCC) med henblik på at monitorere den samlede emission af drivhusgasser.

I de samlede drivhusgasopgørelser indgår CO₂-emission fra energiforbrug og andre kilder samt emission af andre drivhusgasser, hvoraf Grønland indberetter emission af følgende: metan CH₄, lattergas N₂O, hydroflour-karboner HFC samt svovlhexaflourid SF₆. Alle omregnes til CO₂-ækvivalent.

Grønlands Statistik opgør såvel faktiske emissioner som klimakorrigerede emissioner, der tager højde for årlige temperaturforskelle. Formålet med den klimakorrigerede opgørelse er at få et billede af de underliggende tendenser i udviklingen.

I 2024 udgjorde den faktiske emission af drivhusgasser fra energiforbrug 606.659 ton CO₂-ækvivalent. Det er 0,4 pct. mindre end i 2023. I forhold til 1990 er den faktiske emission af drivhusgasser fra energiforbrug faldet 2,9 pct. Drivhusgassen kuldioxid (CO₂) udgjorde 602.787 ton svarende til 99,4 pct. af den samlede emission fra energiforbruget i 2024.

De klimakorrigerede emissioner fra energiforbrug steg 1,3 pct. i 2024 i forhold til året før.

Figur 29. Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END2CO2e

Siden 1990 er der sket et skifte i energiforbrugets sammensætning fordelt på brændsler. Den vedvarende energi er introduceret og andelen heraf øget på bekostning af gasolie.

Ændringen i energiforbrugets sammensætning har ikke medført en entydig nedgang i emissionen af drivhusgasser. I perioder med generel økonomisk udvikling har Grønland fortsat haft et stigende forbrug af fossile brændsler.

Forbruget af vedvarende energi er imidlertid steget støt siden introduktionen af affaldsvarme i 1989 og vandkraft i 1993. Den kontinuerlige stigning i forbruget af vedvarende energi har bidraget til, at emissionen af drivhusgasser ikke er steget proportionalt med det faktiske energiforbrug. Mens energiforbruget siden 1990 er steget 16,9 pct., er emissionen af drivhusgasser fra energiforbrug således faldet 2,9 pct.

Figur 30. Emission af drivhusgasser fordelt på brændsler

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END2CO2e

Ændringen i energiforbrugets brændselssammensætning dvs. skiftet fra fossile brændsler til vedvarende energi har betydet, at der i dag udledes mindre drivhusgas pr. forbrugt enhed brændsel. I 2024 var der til hver GJ faktisk energiforbrug knyttet 60,9 kg drivhusgasser mod 73,3 kg. i 1990. Det svarer til en reduktion på 17,0 pct.

Figur 31. Emission af drivhusgasser pr. brændselsenhed

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END2CO2e og https://bank.stat.gl/END1ACT

I 2024 udgjorde den samlede faktiske emission af drivhusgasser fra energiforbrug som nævnt 606.659 ton CO₂-ækvivalent. Heraf kom 105.946 ton fra konverteringssektoren, 125.784 ton fra transport, 66.847 ton fra handels- og serviceerhverv, 99.374 ton fra husholdninger, 200.874 ton fra produktionserhverv samt 7.834 ton fra råstofudvinding og efterforskning, hvor sidstnævnte er uddraget fra produktionserhverv for at illustrere emissionen af drivhusgasser i 2010 og 2011 under olieefterforskningen.

Figur 32. Faktisk emission af drivhusgasser fordelt på anvendelser

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END2CO2e

Tabel 10. Faktisk emission af drivhusgas fra energiforbrug

	1990	2000	2010	2020	2021	2022	2023	2024
	ton CO2-ækvivalent
Emission i alt	624.981	667.868	661.052	549.396	546.244	587.395	609.132	606.659
Emission fordelt på brændsler	624.981	667.868	661.052	549.396	546.244	587.395	609.132	606.659
Motorbenzin	22.270	32.753	39.016	55.771	58.465	56.763	58.830	60.676
DFA	/-	16.848	14.475	12.471	12.450	11.858	12.425	/-
Gasolie	549.234	548.812	541.420	420.239	436.223	466.620	482.601	495.563
Petroleum	50.177	63.708	51.380	28.760	28.059	41.163	44.124	39.088
Flybenzin	/-	/-	204	22	43	114	90	65
Fuelolie	/-	/-	6.589	21.691	315	/-	/-	10
Spildolie	712	719	724	719	723	725	726	725
Affald	1.761	4.608	6.977	9.551	9.765	9.950	10.145	10.333
LPG	827	419	267	172	201	202	191	200
Emission fordelt på anvendelser	624.981	667.868	661.052	549.396	546.244	587.395	609.132	606.659
Konverteringssektor	182.878	131.093	112.399	100.799	101.337	99.408	103.468	105.946
Endeligt energiforbrug	442.103	536.775	548.653	448.598	444.907	487.988	505.664	500.713
Transport	94.173	119.660	101.000	93.864	94.860	113.379	118.936	125.784
Landbrug og fiskeri	108.136	125.691	111.868	145.025	146.796	146.096	151.156	149.539
Råstofudvinding og efterforskning	3	39	137.673	5.923	6.933	4.831	8.272	7.834
Produktionserhverv	26.516	48.750	34.592	42.415	43.376	57.813	65.174	51.334
Handels- og serviceerhverv	42.550	54.343	35.844	46.090	41.210	57.803	58.991	66.847
Husholdninger	170.725	188.292	127.677	115.281	111.732	108.066	103.135	99.374

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END2CO2e

Tabel 11. Emission af drivhusgas fra energiforbrug, klimakorrigeret

	1990	2000	2010	2020	2021	2022	2023	2024
	ton CO2-ækvivalent
Klimakorrigeret emission i alt	619.423	675.027	708.092	561.183	567.918	597.628	632.197	641.653
Emission fordelt på brændsler	619.423	675.027	708.092	561.183	567.918	597.628	632.197	641.653
Motorbenzin	22.270	32.753	39.016	55.771	58.465	56.763	58.830	60.676
DFA	/-	16.787	15.135	12.403	12.542	11.759	12.516	/-
Gasolie	540.910	547.293	569.145	416.664	440.404	461.184	487.422	510.366
Petroleum	49.756	63.639	53.121	28.615	28.216	40.985	44.294	39.368
Flybenzin	/-	/-	204	22	43	114	90	65
Fuelolie	/-	/-	6.589	21.691	315	/-	/-	10
Spildolie	712	719	724	719	723	725	726	725
Affald	4.969	13.419	23.867	25.128	27.006	25.900	28.125	30.233
LPG	806	417	292	170	203	198	194	211
Emission fordelt på anvendelser	616.149	815.841	822.163	673.339	683.740	715.868	782.395	803.227
Konverteringssektor	181.923	130.958	116.366	100.420	101.817	98.818	103.983	107.464
Endeligt energiforbrug	434.226	684.883	705.797	572.919	581.923	617.050	678.412	695.764
Transport	94.173	222.485	185.999	186.307	184.643	203.912	228.391	240.560
Landbrug og fiskeri	108.136	126.132	112.321	145.607	147.391	146.704	151.761	150.165
Råstofudvinding og efterforskning	3	39	137.673	5.923	6.933	4.831	8.272	7.834
Produktionserhverv	26.516	95.138	78.934	77.337	85.792	101.189	122.987	116.508
Handels- og serviceerhverv	40.979	53.997	41.838	45.054	42.348	55.902	60.764	72.669
Husholdninger	164.419	187.092	149.032	112.690	114.816	104.512	106.236	108.029

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END2CO2e

8. Energipriser

8. Energipriser

I 2024 var den gennemsnitlige forbrugerpris på 1 liter motorbenzin 4,85 kr. En stigning på 45 øre ift. 2023. Forbrugerprisen på 1 liter gasolie var 5,00 kr. Ligeledes en stigning på 45 øre. Siden indførslen af en miljøafgift på energiprodukter pr. 1. januar 2011 har afgiften på såvel motorbenzin som gasolie udgjort 0,10 kr. pr. liter.

Den gennemsnitlige pris på el var fortsat 1,74 kr. pr. kWh i 2024. Prisen på fjernvarme var, ligeledes uændret, på 0,71 kr. pr. kWh.

Figur 33. Energipriser for husholdninger (løbende priser)

Kilde: Polaroil og Nukissiorfiit

I figur 34 på næste side er husholdningernes energipriser opgjort i faste 2024-priser, som fremkommer ved at rense de løbende priser for udviklingen i det generelle prisniveau som angivet ved forbrugerprisindekset.

Målt i faste priser steg prisen på motorbenzin med 7,2 pct. i 2024 sammenlignet med 2023. I samme periode steg prisen på gasolie med 6,9 pct.

Målt i faste priser er benzinprisen i dag fortsat højere end benzinprisen 10-15 år tilbage. Prisen på motorbenzin var dog højere i 1980’erne, hvor efterdønningerne fra den anden oliekrise i 1978 fortsat påvirkede prisen kraftigt. I 1983 var benzinprisen 5,50 kr. pr. liter svarende til en nutidspris på 15,20 kr. Samtidig kørte biler kun cirka halvt så langt på literen i forhold til i dag. Så selvom prisen på benzin i de senere år har været høj ved standeren, var det faktisk væsentligt dyrere for husholdningsbudgettet at tanke i 1980’erne samt i starten af 1990’erne.

Figur 34. Energipriser for husholdninger (faste 2024-priser)

Kilde: Polaroil, Nukissiorfiit og Grønlands Statistik

Indtil udgangen af 2004 var der ens forbrugerpriser på el, vand og varme. Fra 2005 startede udfasningen af ensprissystemet, hvilket har medført differentierede priser fra by til by og fra bygd til bygd. De gennemsnitlige priser på el er beregnet som Nukissiorfiits samlede indtægt ved salg af el til lys og kraft divideret med Nukissiorfiits samlede afsætning af el til lys og kraft. Nukissiorfiit sælger el og vand til fiskeindustrien til priser, der er lavere end de almindelige forbrugerpriser.

9. Energibalance 2024

9. Energibalance 2024

På de følgende sider vises den grønlandske energibalance for 2024.

Energibalancen giver et samlet overblik over forsyning, konvertering samt forbrug af de enkelte energivarer.

Tabel 12. Energiforsyning og energiforbrug 2024

	I alt	Gasolie	DFA	Motor-/ benzin	Fly-/ benzin	Jet A-1/ Petroleum	Fuelolie
	TJ
/- Primær produktion	1.986	/-	/-	/-	/-	/-	/-
/- Genbrug	9	/-	/-	/-	/-	/-	/-
/- Import	9.816	8.001	/-	866	5	795	0
/- Eksport	-	/-	/-	/-	/-	/-	/-
/- Bunkring	969	766	/-	5	2	197	/-
/- Svind og ledningstab	344	114	/-	21	/-	10	/-
/- Lagertræk	386	363	/-	-25	2	46	/-
Faktisk energiforbrug i alt	10.111	6.758	-	866	1	542	0
Kraftvarmeværker og varmeværker
/- Brændselsforbrug	1.763	1.296	/-	/-	/-	/-	/-
/- Produktion af el og varme	1.430	/-	/-	/-	/-	/-	/-
/- Egetforbrug ved produktion	76	/-	/-	/-	/-	/-	/-
Vandkraftanlæg
/- Produktion af el	1.714	/-	/-	/-	/-	/-	/-
Forbrændingsanlæg
/- Produktion af affaldsvarme	145	/-	/-	/-	/-	/-	/-
Distributionstab m.m.	472
Endeligt energiforbrug i alt	9.230	5.462	-	866	1	542	0
/- Ikke energiformål	145	/-	/-	/-	/-	/-	/-
/- Vejtransport	494	330	/-	164	/-	/-	/-
/- Søtransport	715	631	/-	84	/-	/-	/-
/- Luftfart	473	/-	/-	2	1	470	/-
/- Forsvarets transport	46	23	/-	3	/-	19	/-
/- Landbrug, skovbrug og gartneri	11	10	/-	0	/-	0	/-
/- Fiskeri	2.063	1.448	/-	611	/-	1	/-
/- Råstofudvinding og efterforskning	108	101	/-	1	/-	6	0
/- Fremstillingsvirksomhed	485	293	/-	/-	/-	1	/-
/- Byggeri- og anlægsvirksomhed	476	406	/-	/-	/-	1	/-
/- Engroshandel	166	106	/-	/-	/-	0	/-
/- Detailhandel	440	232	/-	/-	/-	1	/-
/- Privat service	222	123	/-	/-	/-	1	/-
/- Offentlig service	837	446	/-	/-	/-	2	/-
/- Husholdninger	2.534	1.313	/-	/-	/-	41	/-

Anm.: Energibalancen giver et samlet overblik over forsyning, konvertering og forbrug af energi.

Kilde: Grønlands Statistik

Tabellen fortsættes på næste side!

Tabel 12 /[fortsat/]. Energiforsyning og energiforbrug 2024

	LPG	Spildolie	Affald	Vandkraft	El	Fjernvarme	Terpentin, smøreolie/ og bitumen
	TJ
/- Primær produktion	/-	/-	233	1.754	/-	/-	/-
/- Genbrug	/-	9	/-	/-	/-	/-	/-
/- Import	3	/-	/-	/-	/-	/-	145
/- Eksport	/-	/-	/-	/-	/-	/-	/-
/- Bunkring	/-	/-	/-	/-	/-	/-	/-
/- Svind og ledningstab	/-	/-	160	39	0	/-	/-
/- Lagertræk	/-	/-	/-	/-	/-	/-	/-
Faktisk energiforbrug i alt	3	9	72	1.714	0	-	145
Kraftvarmeværker og varmeværker
/- Brændselsforbrug	/-	9	/-	/-	458	/-	/-
/- Produktion	/-	/-	/-	/-	371	1.060	/-
/- Egetforbrug ved produktion	/-	/-	/-	/-	71	6	/-
Vandkraftanlæg
/- Produktion af el	/-	/-	/-	/-	1.714	/-	/-
Forbrændingsanlæg
/- Produktion af affaldsvarme	/-	/-	72	/-	/-	72	/-
Distributionstab m.m.					219	253
Endeligt energiforbrug i alt	3	-	-	-	1.338	874	145
/- Ikke energiformål	/-	/-	/-	/-	/-	/-	145
/- Vejtransport	0	/-	/-	/-	/-	/-	/-
/- Søtransport	/-	/-	/-	/-	/-	/-	/-
/- Luftfart	/-	/-	/-	/-	/-	/-	/-
/- Forsvarets transport	/-	/-	/-	/-	/-	/-	/-
/- Landbrug, skovbrug og gartneri	0	/-	/-	/-	0	/-	/-
/- Fiskeri	0	/-	/-	/-	1	1	/-
/- Råstofudvinding og efterforskning	0	/-	/-	/-	0	0	/-
/- Fremstillingsvirksomhed	0	/-	/-	/-	158	33	/-
/- Byggeri- og anlægsvirksomhed	1	/-	/-	/-	43	25	/-
/- Engroshandel	0	/-	/-	/-	43	17	/-
/- Detailhandel	1	/-	/-	/-	118	89	/-
/- Privat service	0	/-	/-	/-	60	38	/-
/- Offentlig service	0	/-	/-	/-	126	262	/-
/- Husholdninger	0	/-	/-	/-	339	841	/-

Anm.: Energibalancen giver et samlet overblik over forsyning, konvertering og forbrug af energi.

Kilde: Grønlands Statistik

10. Begreber og definitioner

10. Begreber og definitioner

Brændværdi

Den energimængde, som frigøres ved forbrænding af et brændbart stof.

Bruttoenergiforbrug

Fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. Da Grønland ikke har nogen udenrigshandel med el, er bruttoenergiforbruget i Grønland identisk med det faktiske energiforbrug. I denne publikation anvendes udelukkende betegnelsen faktisk energiforbrug.

Bruttonationalprodukt (BNP)

Bruttonationalproduktet er et mål for værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer. Udviklingen i bruttonationalproduktet anvendes ved beskrivelse af et lands økonomiske vækst, idet der med dette udtryk oftest menes ens vækst i BNP.

Bunkring

Omfatter salg af brændstof til skibe og fly med en destination udenfor Grønland, Danmark og Færøerne. Bunkring indgår ikke det nationale energiforbrug. Bunkring af brændstof til fly i udenrigsfart er inkluderet i energistatistikken med denne publikation.

CO₂-emission

Udledning af kuldioxid (CO₂) fortrinsvis fra energianvendelse. Desuden foregår der udledning fra en række andre kilder (plast i affald til forbrænding og visse industriprocesser). I energistatistikken beregnes emissionen fra afbrænding af fossile brændsler, herunder gas- og dieselolie, motorbenzin, petroleum, flaskegas samt den fossile del af affald, der forbrændes med henblik på energianvendelse.

CO₂-ækvivalenter

Enhed for den vægtede sum af forskellige drivhusgasser. Gasserne er vægtet efter deres individuelle virkning på drivhuseffekten. Eksempelvis bidrager metan (CH₄) over 100 år 28 gange mere til drivhuseffekten end CO₂, hvorfor 1 ton CH₄ = 28 ton CO₂-ækvivalenter. Lattergas bidrager 265 gange mere til drivhuseffekten over en 100-årig periode, hvorfor 1 ton N₂O = 265 ton CO₂-ækvivalenter. I energistatistikken opgøres den samlede emission af kuldioxid, metan og lattergas i CO₂-ækvivalenter.

Direkte energiindhold

Den mængde energi, som en energivare indeholder. Det direkte energiindhold opgøres på grundlag af brændværdien pr. vægt- eller rumenhed for de forskellige energivarer og som den leverede energi for el og fjernvarme. I denne publikation anvendes enheden Tera joule (TJ) som et udtryk for energiindholdet.

Distributionstab

Forskellen mellem produktion og endeligt forbrug. For el og fjernvarme beregnes distributionstabet som forskellen mellem den samlede produktion og den mængde el og fjernvarme, der ifølge Nukissiorfiit er solgt til kunder.

Drivhusgasser

En drivhusgas er en luftart, der kan absorbere langbølget varmestråling fra Jorden. Drivhusgasserne vanddamp (H₂O), kuldioxid (CO₂), metan (CH₄) og lattergas (N₂O) forekommer naturligt i atmosfæren, mens de fluorholdige gasser (PFC, HFC og SF₆) også kaldet F-gasser er industrielt fremstillede drivhusgasser. Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren påvirker drivhuseffekten og derigennem temperaturen på Jorden.

Elvarme

Elvarme produceres ved brug af el fra vandkraft. Der distribueres elvarme i Qaqortoq, Narsaq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat.

Endeligt energiforbrug

Det endelige energiforbrug udtrykker forbruget hos slutbrugerne dvs. private og offentlige erhverv samt husholdninger. Formålene med energianvendelsen er fremstilling af varer og tjenester, rumopvarmning, belysning og andet apparatforbrug samt transport. Hertil kommer forbrug til ikke energiformål fx smøring, rensning og bitumen til asfaltering samt taglægning. Energiforbrug i forbindelse med udvinding af energi, raffinering og konvertering er ikke inkluderet i det endelige energiforbrug. Energiforbrug til transport på vej, til søs, i luften og i rør – uanset forbruger – udskilles som en særlig transportkategori. Det betyder, at energiforbrug i erhverv og husholdninger opgøres ekskl. forbrug til transportformål.

Energibalance

Energibalancerne opgøres for hver energivare i fysiske enheder (mængder). Balancebegrebet er knyttet til definitionen tilgang = anvendelse, der er den grundlæggende regnskabsidentitet for opbygningen af systemet. Tilgangen bestemmes som summen af to poster: import og produktion, mens den samlede anvendelse er summen af i alt 749 poster: eksport, svind og distributionsstab, lagerforøgelse, input i 744 erhverv samt privat forbrug. Energibalancerne foreligger fra 2004 til 2024 i sammenlignelig form.

Energiforsyning

Den samlede energiforsyning er opgjort som primær produktion af energi reguleret for import og eksport, udenrigs bunkring og lagerændringer.

Faktisk energiforbrug

Angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår.

Fjernvarme

Fjernvarme er varmt vand, der distribueres via et højisoleret rørsystem. Produktionen af fjernvarme sker på et varmeværk, kraftvarmeværk eller forbrændingsanlæg.

Flaskegas (LPG)

Flaskegas er betegnelsen for en blanding af kulbrinterne propan og butan, der under tryk kan opbevares i gasflasker som en klar væske. Flaskegas anvendes i industrien, til håndværksopgaver samt til opvarmning, madlavning og som drivmiddel.

Flybenzin

Flybenzinen avgas anvendes til stempelmotordrevne fly og helikoptere indenfor luftfarten. Navnet kommer af den engelske betegnelse aviation gasoline. I energistatistikken opgøres avgas under betegnelsen flybenzin. I forhold til motorbenzin er flybenzin mindre flygtig og har større modstandsdygtighed mod fordampning ved faldende tryk (stigende flyvehøjde).

Forbrug ved produktion/Eget forbrug

Forskellen mellem bruttoproduktion og nettoproduktion af en energivare.

Fuelolie

Fuelolie anvendes som en fællesbetegnelse for de tre svære olier IFO-30, IFO-180 og HFO-380. Produkterne er tyktflydende brændsler, som anvendes til søværts godstransport samt i større fiskefartøjer.

Gas-/dieselolie

Gasolie og dieselolie tilhører samme kogepunktsinterval i raffinerings-processen og kan i vidt omfang anvendes til de samme formål, hvorfor der ikke skelnes mellem de to produkter i energistatistikken.

Handels- og serviceerhverv

Omfatter engroshandel, detailhandel, privat service og offentlig service. Sidstnævnte omfatter forvaltning og serviceydelser, der stilles til rådighed for samfundet på ikke-markedsmæssige vilkår, fx undervisning, sociale institutioner, sundhed, kultur, renovation mm.

Import og eksport

Import og eksport angiver varebevægelser, der krydser en landegrænse. Danmark og Færøerne betragtes som udland. Salg til danske virksomheder uden skattepligt i Grønland betragtes dermed som eksport. Salg til skibe og fly i udenrigsfart betragtes som bunkring.

Joule

Joule er en måleenhed for energi, der gør det lettere at sammenligne forbruget af forskellige energivarer. I den grønlandske energistatistik anvendes følgende enheder: 1 TJ (Tera Joule) = 1.000 GJ (Giga Joule).

Jet A-1

Jet A-1 er en petroleum, der anvendes til luftfart. I energistatistikken opgøres Jet A-1 sammen med anden petroleum.

Klimakonventionen

De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. Klimakonventionens formål er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser til et niveau, der bremser de menneskeskabte klimaforandringer. 192 lande har tilsluttet sig Klimakonventionen.

Klimakorrektion

Energiforbruget til opvarmning afhænger delvist af klimaet, der varierer fra år til år. Et mål herfor er graddagetallet, som opgøres af Asiaq (Grønlands Forundersøgelser. Antallet af graddage opgøres som summen af de dage, hvor gennemsnittet af udendørstemperaturen er under 17˚C ganget med forskellen mellem de 17˚C og døgnets middeltemperatur. Klimakorrektion sker ved at korrigere – for hvert enkelt af statistikkens forbrugsområder – den andel af energiforbruget, der består af opvarmning, og som er afhængig af klimaet. Korrektionen sker ved at sætte årets graddagetal i forhold til graddagetallet i et vejrmæssigt normalt år. Normalårets graddagetal er fastlagt som et glidende gennemsnit af de seneste tyve år.

Konvertering

Produktion af el og fjernvarme

Konverteringstab

Forskellen på det samlede input og output i konverteringsprocessen.

Kyoto-protokollen

I Kyoto-protokollen, der er en protokol til FN’s Klimakonvention, forpligtigede de industrialiserede lande, der ratificerede protokollen, sig til at mindske deres emissioner af seks drivhusgasser (kuldioxid, metan, nitrogenoxider (lattergas), hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og svovlhexafluorid) med mindst 5 pct. i perioden 2008-2012, i forhold til niveauet i 1990. Efter forudgående dialog med det daværende Landsting ratificerede Danmark i 2002 Kyoto-protokollen på vegne af Grønland og Danmark.

Overskudsvarme / Restvarme

Restvarme fra erhvervsmæssig produktion. Forbrændingsanlæg sælger overskudsvarme fra deres processer til Nukissiorfiit, der distribuerer varmen via fjernvarmenettet. Fjernvarme, som stammer fra overskudsvarme, tilknyttes ikke brændslet i energistatistikken, idet brændslet indgår under den primære produktion. Ved fjernvarmeproduktion for private producenter fremkommer derfor en konverteringsgevinst.

Parisaftalen

Parisaftalen er en international juridisk bindende aftale fra 2015, der har til formål at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 grader celsius og helst til 1,5 grader celsius sammenlignet med det førindustrielle niveau. Aftalen forpligter landene til at udarbejde nationale klimahandlingsplaner og styrke deres evne til at håndtere klimaforandringernes konsekvenser. Grønland tilsluttede sig Parisaftalen i 2023.

Primær energiproduktion

Produktion af råolie, kul og naturgas samt vedvarende energi. I Grønland sker der en primær produktion af vedvarende energi ved vandkraft samt afbrænding af affald.

Produktionserhverv

Produktionserhvervene omfatter virksomheder beskæftiget med landbrug, jagt, fiskeri, råstofudvinding samt industri. Energistatistikkens erhvervsmæssige fordeling af virksomheder er baseret på det grønlandske erhvervsregister.

Reduktionsforpligtigelse

Reduktion af udledningen af CO₂ skal ske gennem nationale tiltag for at reducere egen udledning af CO₂, ved køb af CO₂-kvoter eller ved investering i projekter, der udløser CO₂-kreditter.

Selvforsyningsgrad

Selvforsyningsgraden opgøres i den grønlandske energistatistik som produktion af primær energi i forhold til det faktiske energiforbrug.

Solar

Solar er en lokal brugt betegnelse for gasolie. Solar er navnet på en virksomhed, som tidligere solgte gasolie. Betegnelsen solar for gasolie har dog hængt fast.

Spildolie

Olie, der anvendes som brændsel i industrien og ved konvertering, og som tidligere er indgået i energistatistikken som smøreolie.

Transport

Transportsektoren omfatter al transportaktivitet bortset fra intern transport på virksomhedsarealer. Omfatter vejtransport samt transport til søs og i luften samt forsvarets transport.

Udenrigs maritim bunkring

Omfatter leverancer af energivarer (olie) i Grønland til skibe og fly i udenrigsfart af alle nationaliteter inkl. krigsskibe samt udenlandske fiskefartøjer. Leveringer til indenlandsk søfart og grønlandske fiskefartøjer medregnes ikke. Udenrigs marine bunkring indgår ikke i det nationale energiforbrug på samme måde, som eksport heller ikke indgår.

Udvinding og raffinering

Produktion af råolie og naturgas samt raffinering af råolie og halvfabrikata. I Grønlands efterforskes forekomsten af olie og naturgas. På nuværende tidspunkt sker der hverken udvinding eller raffinering af energi i Grønland.

Varmeværker

Oliebaserede varmeværker.

Vedvarende energi

Defineres som vandkraft, vindkraft, solenergi, geotermi, biomasse (halm, skovflis, brænde, træpiller, træaffald, fiskeolie og bionedbrydeligt affald), biogas, bioethanol og biodiesel samt varmepumper.

Vedvarende energi m.m.

Defineres som vedvarende energi med tillæg af ikke bionedbrydeligt affald.

Vægtfylde

Forholdet mellem vægten af et vist rumfang væske og vægten af et lige så stort rumfang vand ved 4 graders celsius, måles i fx ton/m³.

11. Grønlandske nøgletal og beregningsforudsætninger

11. Grønlandske nøgletal og beregningsforudsætninger

Tabel 13. Grønlandske nøgletal vedr. energiforbrug og emission

	1990	2000	2010	2020	2021	2022	2023	2024
Faktisk energiforbrug /[TJ/]	8.527	9.792	10.056	9.002	8.982	9.646	9.976	9.966
Klimakorrigeret faktisk energiforbrug /[TJ/]	8.407	9.766	10.558	8.930	9.067	9.537	10.075	10.257
Endeligt energiforbrug /[TJ/]	6.094	7.392	9.175	8.234	8.146	8.894	9.213	9.214
Faktisk energiforbrug pr. indbygger /[GJ/]	153	174	178	160	159	170	175	175
Klimakorrigeret faktisk energiforbrug pr. indbygger /[GJ/]	151	174	187	160	158	160	168	177
Endeligt energiforbrug pr. indbygger /[GJ/]	110	132	162	146	144	157	162	162
Energiintensitet, faktisk energiforbrug /[TJ pr. mio. BNP/]	0,89	0,86	0,71	0,59	0,58	0,61	0,63	…
Energiintensitet, klimakorrigeret faktisk energiforbrug /[TJ pr. mio. BNP/]	0,88	0,86	0,75	0,58	0,58	0,61	0,64	…
Energiintensitet, endeligt energiforbrug /[TJ pr. mio. BNP/]	0,64	0,65	0,65	0,54	0,52	0,57	0,58	…
Selvforsyningsgrad /[pct./]	/-	7,3	11,0	18,0	18,1	17,9	17,6	17,9
Olieforbrug - andel af faktisk energiforbrug /[pct./]	100,0	92,7	89,0	82,0	81,9	82,1	82,4	82,1
Vedvarende energi - andel af faktisk energiforbrug /[pct./]	/-	7,3	11,0	18,0	18,1	17,9	17,6	17,9
Vandkraftkapacitet /[MW/]	/-	30	69	91	91	91	91	91
Vedv. energi m.m. - andel af faktisk energiforbrug /[pct./]	/-	7,3	11,0	18,0	18,1	17,9	17,6	17,9
Vedv. energi m.m. - andel af input i konverteringssektoren /[pct./]	/-	30,8	46,8	59,3	59,0	61,3	58,8	58,4
Vedv. energi m.m. - andel af Nukissiorfiits samlede produktion	/-	/-	55,6	67,3	70,1	69,6	69,7	68,7
Faktisk emission /[1.000 ton CO2-ækvivalenter/]	625	668	661	549	546	587	609	607
Faktisk emission pr. indbygger /[ton CO2-ækvivalenter/]	11,2	11,9	11,7	9,7	9,6	10,4	10,7	10,7
Faktisk emission pr. BNP-enhed /[ton CO2-ækvivalenter pr. mio. BNP/]	65,2	58,5	47,0	35,7	35,1	37,4	38,4	…

Anm. Andel af vedvarende energi m.m. ift. Nukissiorfiits afsætning og produktion omfatter vandkraft og affaldsvarme.

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END6KEY

Grønlands Statistiks metode til korrektion for klimaforskelle

Formålet med klimakorrektion er at vise energiforbruget uafhængigt af klimaudsving mellem de enkelte år. Klimakorrektion sker ved at korrigere den andel af energiforbruget, der består af rumopvarmning, og som derfor er afhængigt af klimaet.

Korrektionen sker ved at sætte årets graddagetal i forhold til graddagetallet i et normalår. Et højt antal graddage i forhold til et normalår angiver, at det har været et forholdsvis koldt år, og årets faktiske energiforbrug korrigeres derfor ned som udtryk for, hvad energiforbruget ville have været i et normalt år. Et lavt antal graddage medfører omvendt, at det faktiske energiforbrug korrigeres op.

Ideelt set skal graddagetallet for de forskellige år fordele sig nogenlunde jævnt omkring normalåret. Tidligere beregnede man et fast normalår. Som følge af det stadig mildere klima betød det imidlertid, at graddagetallet i en længere årrække med få undtagelser var lavere end normalen. For at opnå en korrektion, der tager højde for, at klimaet er blevet stadigt varmere, opgøres normalåret ved at beregne et glidende gennemsnit over tyve år.

Graddagetallet opgøres af Asiaq (Grønlands Forundersøgelser). I 2024 er graddagene estimeret, og offentliggøres derfor ikke.

Brændværdi, vægtfylde og CO₂-indhold i 2024

	Vægtfylde/ ton/m3	Brændværdi/ GJ/ton	CO2-indhold/ kg/GJ
Diesel Fuel Arctic (DFA)	0,79	42,90	72,967
Fuelolie	0,96	40,65	77,400
Gas-/dieselolie	0,82	42,90	72,967
Flybenzin	0,71	43,80	70,000
Flaskegas	0,54	46,00	63,100
Motorbenzin	0,74	43,80	69,300
Petroleum / Jet A-1	0,79	43,50	71,900
Petroleum / Jet A-1 (Luftfart)	0,79	43,50	71,500
Affald, ikke-bionedbrydeligt	/-	10,50	42,500
Mineralsk terpentin	/-	43,50	/-
Bitumen	/-	39,80	/-
Smøreolie	/-	41,90	/-

Kilde: Vægtfylde (Polaroil). Brændværdi (Energistyrelsen og GS). Emissionsfaktor (IPCC Guidelines og GS).

Anm. Der anvendes ikke vægtfylde for affald, mineralsk terpentin, bitumen og smøreolie, der alle opgøres direkte i ton.

Omregningstabel

1 kilo Joule	=	1.000 J
1 Mega Joule	=	1.000 kJ
1 Giga Joule	=	1.000 MJ
1 Tera Joule	=	1.000 GJ
1 Peta Joule	=	1.000 TJ
1 kWh	=	3,6 MJ
1 MWh	=	3,6 GJ
1 GWh	=	3,6 TJ

Klimakorrektion

	Graddage
År	Årets	Normalår
2020	7.202	7.040
2021	6.843	7.032
2022	7.275	7.036
2023	6.845	7.051
2024	…	…

Afgiftssatser 2024

	Miljøafgift/ DKK / Liter	Miljøafgift/ DKK / Ton	Miljøafgift/ DKK / Nm3
Gas-/dieselolie	0,10	/-	/-
Petroleum / Jet A-1	0,10	/-	/-
Fuelolie	/-	113,80	/-
Motorbenzin	0,10	/-	/-
Flybenzin	0,10	/-	/-
Naturgas	/-	/-	110,40
Kul, stenkul, koks m.m.	/-	73,40	/-

Kilde: Skattestyrelsen