Fangstbeviser

Udstedte jagtbeviser fordelt på bevistype, alder, uddannelse og indkomst.

Opdateret: 2026-06-04

Fangstbevisstatistikken belyser omfanget og sammensætningen af erhvervs- og fritidsjagtbeviser i Grønland. Statistikken viser udviklingen i antal bevisholdere siden 1993 og giver et billede af, hvem der er aktive jægere, fordelt på køn, alder, uddannelsesniveau, indkomst og geografisk placering.

2.065
Erhvervsjagtbeviser
2024
4.727
Fritidsjagtbeviser
2024
46,5 år
Gns. alder, erhvervsjægere
2024

I 2024 var der 2.065 erhvervsjagtbevisholdere og 4.727 fritidsjagtbevisholdere i Grønland. Erhvervsjægerne har en gennemsnitlig alder på 46,5 år.

Udvalgte statistikker

Antal jagtbeviser siden 1993

Siden 1990’erne er antallet af fritidsjagtbeviser faldet markant, mens erhvervsjagtbeviser har ligget mere stabilt.

Faldet i fritidsjagtbeviser afspejler urbaniseringen og ændrede livsformer, hvor færre vælger jagt som fritidsaktivitet. Stigningen i fritidsjagtbeviser fra midten af 2010’erne kan ses som en modreaktion med fornyet interesse for traditionel fangst.

Antal

Gennemsnitlig alder for jægere

Den gennemsnitlige alder for begge bevistyper er steget støt siden begyndelsen af 1990’erne, hvilket er tegn på at færre unge søger jagtbeviser.

Erhvervsjægerne er gennemgående lidt yngre end fritidsjægerne, men aldersforskellen er smal, og har vendt i nogle år.

Gennemsnitlig skattepligtig indkomst

Fritidsjægere har en markant højere gennemsnitlig indkomst end erhvervsjægere. Det afspejler, at erhvervsfangst er en primær levevej for mange i de mindre byer og bygder, hvor alternativerne til fangst er begrænsede. Erhvervsjægernes indkomst er mere sårbar over for sæsonudsving og markedspriserne for sælskind og fiskeprodukter.

Fritidsjagtbeviser fordelt på uddannelsesniveau

Uddannelsesfordelingen blandt fritidsjægere viser, at gruppen med erhvervsuddannelser og videregående uddannelser er vokset som andel over tid , hvilket afspejler den generelle uddannelsesudvikling i Grønland. Folkeskolen udgør stadig den største enkeltgruppe, men dens andel er faldet relativt.

Erhvervsfangere

Fritidsfangere

Se også

Statistikbanken
Se tallene i Statistikbanken
Her finder du detaljerede jagtbevistal fordelt på bevistype, køn, alder, kommune, uddannelse og indkomst — med serier fra 1993.
Relateret
Fangst
Rapporterede fangstmængder for pattedyr og fugle fordelt på arter.
Relateret
Landbrug
Slagtning og indhandling fra fåreavl, rensdyr og moskusokse.

Metode, begreber og datagrundlag

Metode
Fangstbevisstatistikken
Her finder du beskrivelse af statistikkens kilde, population og metode — herunder definitionen af bevistyper og forholdet til CVR-registreringer.
Afklaring
Begreber
Klik på et begreb for at se forklaringen.

Et bevis, der giver ret til at drive fangst som erhverv og indhandle fangede dyr til indhandlingssteder. For at opnå erhvervsjagtbevis skal fangeren opfylde krav om fast bopæl og fangst som væsentlig del af indkomstgrundlaget. Bevisholdere betegnes erhvervsfangere.

Et bevis, der giver ret til at jage som hobby eller supplement til øvrig indkomst. Fritidsjægere må ikke sælge fangster til indhandlingssteder. Beviser udstedes bredt og kræver ikke fangst som primær levevej.

Tilgang dækker nye bevisholdere, der ikke havde bevis året før. Afgang dækker bevisholdere, der ikke fornyer. Fornyelsesgraden er typisk højere for erhvervsjagtbeviser end for fritidsjagtbeviser, da erhvervsfangere er mere afhængige af beviset for deres levevej.

Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst for bevisholdere i det pågældende år. Indkomsten inkluderer alle skattepligtige indkomster: løn, overskud i virksomhed, overførsler mv. Den opgøres for hver bevistype og kan opdeles på by/bygd.

Bevisholdernes højest fuldførte uddannelse. Inddelingen følger de standardiserede uddannelseskategorier: folkeskole, gymnasial, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse. En større andel med højere uddannelse afspejler, at fritidsjagt i stigende grad er et valg, ikke en nødvendighed.

Kontakt

Aqqaluaq Lund