Familieindkomst

Familiers indkomst og forbrugsmuligheder.

Næste opdatering: 2026-10-15

Familiens disponible indkomst er det beløb, der er til rådighed efter skat, renteudgifter og underholdsbidrag.

288.762 kr.
Gennemsnitlig disponibel familieindkomst
2024 · Alle familier
▲ 4 %
Ændring år-til-år
2024 vs. 2023
8,25 mia. kr.
Samlet disponibel indkomst
2024 · Alle familier

Her kan du følge udviklingen i familieindkomsten og se, hvordan den fordeler sig på familietype og geografi.

Udvalgte statistikker

Gennemsnitlig disponibel familieindkomst

2002–2024

Familiens disponible indkomst er hvad familien samlet har til rådighed efter skat, renteudgifter og underholdsbidrag. Tallene dækker alle registrerede familier med mindst én fuldt skattepligtig person over 15 år.

Erhvervsindkomst og offentlige overførsler

2002–2024

Erhvervsindkomst (løn, virksomhedsoverskud) og offentlige overførsler (pensioner, dagpenge, boligsikring) er de to vigtigste indkomstkilder. Offentlige overførsler fylder mere for ældre familier og familier med ledige forsørgere.

Familieindkomstens sammensætning

2024

Løn og frie goder dominerer billedet. Virksomhedsoverskud er afgørende for selvstændige familier. De offentlige overførsler dækker et bredt spektrum: Fra alderspension til uddannelsesstøtte og boligsikring.

Gns. familieindkomst pr. indkomsttype

Familieindkomst efter familietype

2024

Par har en markant højere samlet disponibel indkomst end enlige, da der typisk er to indkomster i parforhold.

Den ækvivalerede indkomst (som tager højde for stordriftsfordele og husstandsstørrelse) giver et mere retvisende billede af de faktiske forbrugsmuligheder.

Ækvivalensindkomst bruges til at sammenligne levestandarden på tværs af forskellige familietyper ved at justere husstandens samlede indkomst efter dens størrelse.

Man beregner indkomsten ved at dividere det samlede beløb med en bestemt vægt: Den første vokse tæller som 1, yderligere voksne som 0,5 og børn som 0,3. <

Det betyder for eksempel, at en familie på fem (to voksne og tre børn) får en samlet vægt på 2,4. Hvis denne familie tjener 300.000 kr., svarer deres økonomiske råderum til en enlig person, der tjener 125.000 kr.

Familieindkomst efter kommune

2024

Kommuneqarfik Sermersooq har den højeste gennemsnitlige disponible familieindkomst, drevet af Nuuks høje andel af lønmodtagere i offentlig og privat sektor.

Kommune Qeqertalik og Avannaata Kommunia ligger lavest, dels som følge af en højere andel familier med overførselsindkomst som primær indkomstkilde.

Gns. Disponibel Familieindkomst

Se også

Statistikbanken
Se tallene i Statistikbanken
Alle bagvedliggende tal for familieindkomst, fordelt på kommuner, familietype, antal børn og bosted.
Relateret
Personindkomst
Indkomstudvikling, fordeling og ulighed på personniveau.
Relateret
Indkomstfordeling
Ulighed, relativ fattigdom og sammenligning med nabolandene.
Relateret
Skat
Skattepligtig indkomst og indkomstskat siden 1988.

Metode, begreber og datagrundlag

Metode
Indkomst
Her finder du beskrivelse af metode og begreber, herunder forklaring af disponibel indkomst, ækvivaleret indkomst og OECD's ækvivalensvægte.
Afklaring
Begreber
Klik på et begreb for at se forklaringen.

Den indkomst, en familie samlet har til rådighed efter betaling af skat, renteudgifter og underholdsbidrag. Det er det primære mål for familiers faktiske forbrugsmuligheder og bruges til at sammenligne indkomstniveauer på tværs af familier.

Løn, overskud af selvstændig virksomhed, honorarer m.m. Den vigtigste indkomstkilde for familier med mindst én person i beskæftigelse. Barselsdagpenge og værdien af frynsegoder er inkluderet.

Pensioner, arbejdsmarkedsydelser, uddannelsesstøtte, boligsikring og børnetilskud. Offentlige overførsler fylder relativt mere for ældre familier og familier med ledige forsørgere. Visse overførsler er skattefrie — fx boligsikring og børnetilskud.

En eller to voksne med eller uden hjemmeboende børn. Statistikken dækker alle registrerede familier med mindst én fuldt skattepligtig person over 15 år, der er bosiddende i Grønland primo og ultimo året.

Kontakt

Simon Westmann