Personindkomst

Indkomstudvikling, fordeling og ulighed i Grønland.

Næste opdatering: 2026-10-15

Indkomst bestemmer borgernes forbrugsmuligheder og afspejler fordelingen af velstand i samfundet.

191.342 kr.
Disponibel indkomst
Gennemsnit 2024
264.380 kr.
Erhvervsindkomst
Gennemsnit 2024

Udvalgte statistikker

Indkomstudvikling på udvalgte indkomsttyper

Figuren viser udviklingen i erhvervsindkomst, offentlige overførsler og disponibel indkomst siden 2002. Den disponible indkomst (hvad der er til rådighed efter skat) fremhæves som det primære mål for borgernes reelle forbrugsmuligheder.

Gns. indkomst pr. type

Udvikling i realindkomst

Figuren viser den løbende årsændring i den gennemsnitlige realindkomst - dvs. indkomststigningen fratrukket prisudviklingen. Positive søjler betyder reel fremgang i købekraft; negative søjler indikerer, at priserne steg hurtigere end indkomsterne.

Pct.

Indkomst efter uddannelsesniveau

2024

Figuren viser den gennemsnitlige personindkomst fordelt på uddannelsesniveau. Der er en markant indkomststigning med hvert trin op ad uddannelsesstigen — et mønster der afspejler både højere løn og højere beskæftigelsesgrad blandt højtuddannede.

Indkomstfordeling

Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst i hvert af de ti indkomstdeciler — fra de 10 % med lavest indkomst (1. decil) til de 10 % med højest indkomst (10. decil). Af diskretionshensyn offentliggøres maksimale indkomster i 10. decil ikke.

Kr.

Ulighed

Her vises to internationale standardmål for ulighed over tid: Gini-koefficienten, og S80/20-forholdet. Grønland har historisk set haft et højere ulighedsniveau end de øvrige nordiske lande.

Gini-koefficient

S80/20-forhold

Gini-koefficient er et mål for graden af indkomstulighed med værdier mellem 0 og 100. Jo tættere koefficienten er på 0, jo mere ligeligt er indkomsterne fordelt. Den beregnes ud fra familiens ækvivalerede disponible indkomst.

S80/20 angiver forholdet mellem den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med højest indkomst og den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med lavest indkomst, beregnet på baggrund af familiens ækvivalerede disponible indkomst på personniveau.

Se også

Statistikbanken
Se tallene i Statistikbanken
Her finder du alle bagvedliggende tal og serier for indkomststatistikken — fordelt på kommuner, distrikter, lokaliteter, aldersgrupper, køn og uddannelsesniveau.
Relateret
Familieindkomst
Familiers disponible indkomst fordelt på familietype og kommune.
Relateret
Indkomstfordeling
Ulighed, relativ fattigdom og sammenligning med nabolandene.
Relateret
Skat
Skattepligtig indkomst og indkomstskat siden 1988.

Metode, begreber og datagrundlag

Metode
Indkomststatistikken
Her finder du beskrivelse af metode, begreber og datagrundlag — herunder forklaring af disponibel indkomst, ækvivaleret indkomst og Gini-koefficienten.
Afklaring
Begreber
Klik på et begreb for at se forklaringen.

Den indkomst, en person har til rådighed efter betaling af skat, renteudgifter og underholdsbidrag. Beskæftigelsesfradraget tillægges den disponible indkomst. Det er det primære mål for borgernes reelle forbrugsmuligheder.

Samtlige indkomster — skattefri og skattepligtige — som en person erhverver i løbet af året. Inkluderer erhvervsindkomst, offentlige overførsler, tjenestemandspension og formueindkomst.

Løn, overskud af selvstændig virksomhed samt honorarer m.m. Den vigtigste indkomstkilde for personer i beskæftigelse. Barselsdagpenge og værdien af frynsegoder er inkluderet.

Indkomsten korrigeret for prisudviklingen (inflation). Realindkomsten viser, om borgerne faktisk får mere at købe for — eller om lønfremgangen blot opvejes af stigende priser.

Alderspension, førtidspension, arbejdsmarkedsydelser, offentlig hjælp, uddannelsesstøtte, boligsikring og børnetilskud. Visse overførsler er skattefrie — fx boligsikring og børnetilskud.

Kontakt

Simon Westmann