BNP måler den samlede værdiskabelse i Grønlands økonomi. Her kan du følge den økonomiske vækst og dykke ned i, hvilke erhverv og efterspørgselskomponenter der driver udviklingen.
▲ 0,9 %
Realvækst i BNP
2023
22,9 mia. kr.
BNP
2023
Udvalgte statistikker
Årlig realvækst i BNP
Figuren viser, hvordan væksten i Grønlands økonomi har udviklet sig de
seneste 15 år, korrigeret for prisudvikling. Positive søjler angiver
fremgang; negative søjler tilbagegang.
Tallene for 2003-2020 er endelige tal og 2021-2023 er foreløbige
tal.
Forsyningsbalancen viser, hvordan BNP og import tilsammen finansierer
forbrug, investeringer og eksport. Stigninger og fald afspejler skift i
den indenlandske efterspørgsel og udenrigshandel.
Figuren viser, hvilke brancher der har trukket væksten op eller ned i
det seneste år. Søjlerne summerer til den samlede BNP-vækst og giver et
hurtigt overblik over de vigtigste drivkræfter bag den økonomiske
udvikling.
Bytteforholdet viser, hvor meget Grønland får for sin eksport i
forhold til, hvad importen koster. Et stigende bytteforhold betyder, at
eksportpriserne stiger relativt mere end importpriserne, og dermed at
den reale gevinst ved handel med udlandet forbedres.
Her finder du alle bagvedliggende tal og serier for nationalregnskabet, fordelt på erhverv, forsyningsbalancekomponenter og bytteforhold.
Relateret
Input-Output Tabeller
Input-output tabellen kortlægger, hvad de enkelte erhverv leverer til hinanden, samt og til forbrug, investeringer og eksport.
Metode, begreber og datagrundlag
Afklaring
Begreber
Klik på et begreb for at se forklaringen.
Her finder du forklaringer på de centrale begreber i
nationalregnskabsstatistikken, fra BNP og forbrug til investeringer og
handel.
Teksterne giver et hurtigt overblik over, hvad de enkelte størrelser
dækker over, og hvordan de bruges i opgørelsen af økonomien.
Bruttonationalproduktet (BNP) er værdien af alt det, der bliver
produceret i landet på et år. Det bruges som et centralt mål for,
hvordan økonomien udvikler sig.
BNP kan beregnes på tre måder:
Fra produktionen: værdien af det, virksomhederne skaber, minus
det de bruger i produktionen.
Fra efterspørgslen: forbrug, investeringer og eksport, minus
import.
Fra indkomsterne: lønninger, virksomheders overskud og
produktionsskatter.
Forsyningsbalancen giver et samlet overblik over, hvordan varer og
tjenester kommer ind i økonomien, og hvordan de bliver brugt.
Tilgangen består af BNP og import, mens anvendelsen omfatter forbrug,
investeringer og eksport.
Tilgang og anvendelse skal altid være lige store, så balancen går
op.
Investeringer dækker både over virksomhedernes køb af varige aktiver
og ændringer i deres varelagre.
De faste bruttoinvesteringer omfatter udgifter til ting, der bruges i
produktionen i mere end et år, såsom maskiner, bygninger, inventar samt
forskning og udvikling.
Lagerforøgelser viser, hvordan virksomhedernes beholdninger af
råvarer og færdigvarer ændrer sig over tid.
Husholdningernes udgifter til varer og tjenesteydelser til direkte
forbrug, samt forbrugsudgifter i NPISH (non-profit institutioner rettet
mod husholdninger fx sportsforeninger, fagforeninger og
privatskoler).
Offentligt forbrug dækker de udgifter, det offentlige bruger på at
levere service til borgerne.
Det opdeles i individuelt forbrug, som går til ydelser der bruges af
enkeltpersoner (f.eks. undervisning og sundhed) og kollektivt forbrug,
som omfatter ydelser hele samfundet bruger, som forsvar, politi og
retsvæsen.
Kontakt
Josef Kâjangmat
Daniel Østergaard Madsen
Kildekode
---title: Nationalregnskabtoc: truetoc-title: Nationalregnskabtag: national_accountsicon: bi-banksubtitle: "BNP, efterspørgselskomponenter og værditilvækst."release-date: 2026-05-12next-release: 2026-11-26---BNP måler den samlede værdiskabelse i Grønlands økonomi. Her kan du følge denøkonomiske vækst og dykke ned i, hvilke erhverv og efterspørgselskomponenterder driver udviklingen.```{r setup}#| include: falselibrary(tidyverse)library(statgl)library(glue)library(pxmake)``````{r kpi-data}#| include: false# NRD10: BNP og vækst# units: "K" = realvækstrate (pct.), "L" = løbende priser (mio. kr.)# account: "04" = Realvækst i BNP, "01" = BNP i løbende prisergdp_yearly_growth_df <-statgl_fetch("NRD10", units ="K", account ="04", time =px_top(), .col_code = T) %>%mutate(label =glue("{ifelse(value >= 0, '▲ ', '▼ ')}{format(value, decimal.mark = ',')} %") )gdp_yearly_growth <- gdp_yearly_growth_df %>%pull(label, time)gdp_time <- gdp_yearly_growth_df$timegdp_df <-statgl_fetch("NRD10", units ="L", time =px_top(), account ="01", .col_code =TRUE)gdp_val <-format(gdp_df$value /1000, big.mark =".", decimal.mark =",", digits =3)```:::{.grid}:::{.g-col-12 .g-col-md-6}{{< kpicard value = '`r gdp_yearly_growth`' title = "Realvækst i BNP" subtitle = '`r gdp_time`'>}}::::::{.g-col-12 .g-col-md-6}{{< kpicard value = '`r gdp_val` mia. kr.' title = "BNP" subtitle = '`r gdp_time`'>}}::::::### Udvalgte statistikker```{r fig-realvaekst}#| include: falsep <-statgl_fetch("NRD10", units ="K", account ="04", .col_code = T) %>%mutate(vkst =case_when(value <0~"Negativ", T ~"Positiv")) %>%statgl_plot(time, group = vkst, stacking ="normal", type ="column", digits =1, suffix ="%", show_last_value =FALSE, palette_reverse =TRUE)gdp_note <-pluck(deframe(px_note(px("https://bank.stat.gl:443/sq/2e0adf85-7d52-4948-a3e8-9a0f3f2a629a.px"))), "da") %>%str_replace_all("##", "<p>") %>%str_remove_all("#") %>%str_extract("^[^.!?]*[.!?]")```{{< shorty title = "Årlig realvækst i BNP" description = "Figuren viser, hvordan væksten i Grønlands økonomi har udviklet sig de seneste 15 år, korrigeret for prisudvikling. Positive søjler angiver fremgang; negative søjler tilbagegang. <p>`r gdp_note`" plot = '`r p`' plot_subtitle = "Pct." link = "[Se tallene i Statistikbanken](https://bank.stat.gl:443/sq/f5f4dd9e-889d-4c0c-bc67-b3466115bfe5?select)">}}```{r fig-forsyningsbalance}#| include: falsesupply_balance <-statgl_fetch("NRD11", units ="K", account =c("3100", "3200", "5100", "9999"))p <- supply_balance %>%statgl_plot(tid, value /1000, group = kontonavn, suffix =" mio. kr.", digits =2)```{{< shorty title = "Udvikling i forsyningsbalancens komponenter" description = "Forsyningsbalancen viser, hvordan BNP og import tilsammen finansierer forbrug, investeringer og eksport. Stigninger og fald afspejler skift i den indenlandske efterspørgsel og udenrigshandel." plot = '`r p`' plot_subtitle = " mio. kr. (2010-priser, kædede værdier)" link = "[Se tallene i Statistikbanken](https://bank.stat.gl:443/sq/253d50fe-21ea-443d-b3e6-28b6f44d1191?select)">}}```{r fig-vaekstbidrag}#| include: false# Filtrér til brancheniveau ved at beholde rækker, hvor Kode er et enkelt bogstavp <-statgl_fetch("NRD13", time =px_top()) %>%filter(word(Kode) %in% LETTERS) %>%statgl_plot(Kode, value, type ="bar", digits =2, suffix ="%")tim <-statgl_fetch("NRD13", time =px_top()) %>%pull(Aar) %>%unique()```{{< shorty title = "Vækstbidrag til BNP" description = "Figuren viser, hvilke brancher der har trukket væksten op eller ned i det seneste år. Søjlerne summerer til den samlede BNP-vækst og giver et hurtigt overblik over de vigtigste drivkræfter bag den økonomiske udvikling." plot = '`r p`' plot_title = '`r tim`' plot_subtitle = "Procentpoint" link = "[Se tallene i Statistikbanken](https://bank.stat.gl:443/sq/2f49d954-adf0-4af0-adc0-ce1ba27a6e57?select)">}}```{r fig-bytteforhold}#| include: falsep <-statgl_fetch("NRD12") %>%statgl_plot(tid, group = kontonavn)```{{< shorty title = "Bytteforholdet" description = "Bytteforholdet viser, hvor meget Grønland får for sin eksport i forhold til, hvad importen koster. Et stigende bytteforhold betyder, at eksportpriserne stiger relativt mere end importpriserne, og dermed at den reale gevinst ved handel med udlandet forbedres." plot = '`r p`' plot_subtitle = "Indeks" link = "[Se tallene i Statistikbanken](https://bank.stat.gl:443/sq/a62a50b4-3b16-4dc3-8b2a-9cc8a81b579d?select)">}}### Se også {{< feature eyebrow = "Statistikbanken" title = "Se tallene i Statistikbanken" subtitle = "Her finder du alle bagvedliggende tal og serier for nationalregnskabet, fordelt på erhverv, forsyningsbalancekomponenter og bytteforhold." icon = "bi-safe" link = "https://bank.stat.gl/pxweb/da/Greenland/Greenland__NR/">}}{{< feature eyebrow = "Relateret" title = "Input-Output Tabeller" subtitle = "Input-output tabellen kortlægger, hvad de enkelte erhverv leverer til hinanden, samt og til forbrug, investeringer og eksport." icon = "bi-diagram-2-fill" link = "input_output.html">}}### Metode, begreber og datagrundlag{{< feature eyebrow = "Afklaring" title = "Begreber" subtitle = "Klik på et begreb for at se forklaringen." icon = "bi-journal-text" body = "Her finder du forklaringer på de centrale begreber i nationalregnskabsstatistikken, fra BNP og forbrug til investeringer og handel.§§Teksterne giver et hurtigt overblik over, hvad de enkelte størrelser dækker over, og hvordan de bruges i opgørelsen af økonomien." doc1_title = "Bruttonationalprodukt (BNP)" doc1_text = "Bruttonationalproduktet (BNP) er værdien af alt det, der bliver produceret i landet på et år. Det bruges som et centralt mål for, hvordan økonomien udvikler sig.§§ BNP kan beregnes på tre måder:§§- Fra produktionen: værdien af det, virksomhederne skaber, minus det de bruger i produktionen.§§- Fra efterspørgslen: forbrug, investeringer og eksport, minus import.§§- Fra indkomsterne: lønninger, virksomheders overskud og produktionsskatter." doc3_title = "Bruttoinvesteringer" doc3_text = "Investeringer dækker både over virksomhedernes køb af varige aktiver og ændringer i deres varelagre.§§De faste bruttoinvesteringer omfatter udgifter til ting, der bruges i produktionen i mere end et år, såsom maskiner, bygninger, inventar samt forskning og udvikling.§§Lagerforøgelser viser, hvordan virksomhedernes beholdninger af råvarer og færdigvarer ændrer sig over tid." doc2_title = "Forsyningsbalance" doc2_text = "Forsyningsbalancen giver et samlet overblik over, hvordan varer og tjenester kommer ind i økonomien, og hvordan de bliver brugt.§§Tilgangen består af BNP og import, mens anvendelsen omfatter forbrug, investeringer og eksport.§§Tilgang og anvendelse skal altid være lige store, så balancen går op." doc4_title = "Privatforbrug" doc4_text = "Husholdningernes udgifter til varer og tjenesteydelser til direkte forbrug, samt forbrugsudgifter i NPISH (non-profit institutioner rettet mod husholdninger fx sportsforeninger, fagforeninger og privatskoler)." doc5_title = "Offentligt forbrug" doc5_text = "Offentligt forbrug dækker de udgifter, det offentlige bruger på at levere service til borgerne.§§Det opdeles i individuelt forbrug, som går til ydelser der bruges af enkeltpersoner (f.eks. undervisning og sundhed) og kollektivt forbrug, som omfatter ydelser hele samfundet bruger, som forsvar, politi og retsvæsen.">}}### Kontakt{{< contact name = "Josef Kâjangmat" mail = "joka@stat.gl" phone = "+299 34 57 74">}}{{< contact name = "Daniel Østergaard Madsen" mail = "daos@stat.gl" phone = "+299 34 57 77">}}