Udgifter, indtægter og saldo for den offentlige forvaltning og service.
Næste opdatering: 2026-10-29
Statistikken om offentlige finanser belyser den samlede økonomi i Grønlands offentlige sektor, opdelt på den kommunale, den selvstyrede og den statslige sektor.
14,3 mia.
Udgifter i alt [kr.]
2024
14,8 mia.
Indtægter i alt [kr.]
2024
550 mio.
Fordringserhvervelse [kr.]
2024
Statistikken følger de internationale nationalregnskabssystemer (SNA og ENS) og viser udgifter og indtægter fordelt på henholdsvis realøkonomiske typer og formål (COFOG-klassifikationen), og sikrer sammenlignelighed over tid og på tværs af sektorer.
Udvalgte statistikker
Samlede udgifter og indtægter
De samlede offentlige udgifter og indtægter har begge været stigende
over de seneste år, drevet af vækst i det offentlige forbrug, øgede
skatteindtægter og stigende bloktilskud fra Danmark.
Udgifterne har i visse år oversteget indtægterne, mens der i andre år
er opnået overskud. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem
sektorer (fx bloktilskud fra selvstyre til kommuner) er ikke
medtaget.
Social beskyttelse er det største enkeltområde i de offentlige udgifter
og dækker forsorg for familier, børn, handicappede og ældre samt en bred
vifte af sociale ydelser.
Undervisning og sundhedsvæsen er de to næststørste områder, og
afspejler Selvstyrets ansvar for disse kerneydelser. Den funktionelle
fordeling følger den internationale COFOG-klassifikation og giver
mulighed for sammenligning med andre lande.
Fordringserhvervelsen viser, om den offentlige sektor samlet set har
overskud eller underskud på driften og investeringerne. Et positivt tal
betyder, at der er skabt finansiel opsparing, mens et negativt tal
indikerer nettogældsoptagelse.
Saldoen bør ikke forveksles med DAU-saldoen i landskassens eller
kommunernes regnskaber, da udlån, fonds og overførsler mellem år
behandles forskelligt.
Kommunerne og Selvstyret er de to dominerende sektorer i den offentlige
økonomi, mens den statslige sektor (der dækker forsvaret og politiet)
udgør en mindre del.
De kommunale udgifter er domineret af social beskyttelse og
undervisning, mens Selvstyret bærer det fulde ansvar for
sundhedssektoren. Udgifterne i alle tre sektorer har samlet set været
stigende over perioden.
Her finder du detaljerede udgifts- og indtægtsserier for alle sektorer — fordelt på COFOG-funktioner og realøkonomiske typer fra 1994 og frem.
Relateret
Offentligt ansatte
Fuldtidsbeskæftigede, løn og satstilpasningsprocent i den offentlige sektor.
Relateret
Landskassens regnskab
Selvstyrets regnskab — indtægter, udgifter og saldo for Landskassen.
Metode, begreber og datagrundlag
Metode
Offentlige finanser
Her finder du beskrivelse af statistikkens metode og datagrundlag, herunder de internationale nationalregnskabsstandarder, COFOG-klassifikationen og forskellen fra de kommunale og selvstyrets regnskaber.
Afklaring
Begreber
Klik på et begreb for at se forklaringen.
Classification of the Functions of Government — den internationale
klassifikation af offentlige udgifter efter formål. De ti hovedområder
dækker bl.a. generelle offentlige tjenester, forsvar, sundhed,
undervisning og social beskyttelse. COFOG-klassifikationen sikrer
sammenlignelighed med andre lande.
Overførsler mellem de offentlige delsektorer — fx bloktilskud fra
Selvstyret til kommunerne — er ikke medtaget i de konsoliderede tal.
Konsolidering forhindrer dobbeltoptælling, når udgifter og indtægter
opgøres for den samlede offentlige sektor.
Drifts- og kapitaloverskuddet, netto (B - A). Viser om den offentlige
sektor samlet set har skabt finansiel opsparing (positivt tal) eller
optaget nettogæld (negativt tal). Svarer til begrebet ‘den offentlige
sektors nettofordringserhvervelse’ i nationalregnskabet.
Udgifter til den løbende drift, herunder konsum (aflønning af
ansatte, forbrug i produktionen og forbrug af fast realkapital
fratrukket salgindtægter) og løbende overførsler til private
husholdninger, virksomheder og udlandet. Driftsudgifterne udgør den
klart største del af de samlede offentlige udgifter.
Udgifter til faste nyinvesteringer, køb og salg af jord og
eksisterende bygninger samt kapitaloverførsler til virksomheder og
private. Kapitaludgifter svinger mere end driftsudgifter og afspejler
prioriteringen af anlæg og renovering i det pågældende år.
Kontakt
Lene Baunbæk
Kildekode
---title: Offentlige finansersubtitle: "Udgifter, indtægter og saldo for den offentlige forvaltning og service."toc: truetoc-title: Offentlige finansericon: bi-piggy-bank-filltag: public_financenext-release: 2026-10-29---Statistikken om offentlige finanser belyser den samlede økonomi i Grønlands offentlige sektor, opdelt på den kommunale, den selvstyrede og den statslige sektor. ```{r setup}#| include: falselibrary(highcharter)library(tidyverse)library(statgl)library(glue)``````{r kpi-data}#| include: false# OFDREAU: Udgifter i offentlig forvaltning og service, realøkonomisk fordeling# Dimensions: sektor (i alt/kommune/selvstyre/stat), type (udgiftsposter), tidofdreau_top <-statgl_fetch("OFDREAU", time =px_top(), .col_code =TRUE)sidst_aar <- ofdreau_top %>%pull(time)udg_val <- ofdreau_top %>%pull(value)udg_kpi <-glue("{format(round(udg_val / 1000000, 1), decimal.mark = ',')} mia.")# OFDREAI: Indtægter i offentlig forvaltning og service, realøkonomisk fordelingofdreai_top <-statgl_fetch("OFDREAI", time =px_top(), .col_code =TRUE)ind_val <- ofdreai_top %>%pull(value)ind_kpi <-glue("{format(round(ind_val / 1000000, 1), decimal.mark = ',')} mia.")# Fordringserhvervelse (drifts- og kapitaloverskud, netto): B - Asaldo_val <- ind_val - udg_valsaldo_kpi <-glue("{format(round(saldo_val/1000, 0), big.mark = '.', decimal.mark = ',')} mio.")```:::{.grid}:::{.g-col-12 .g-col-md-4}{{< kpicard title = "Udgifter i alt [kr.]" subtitle = "`r sidst_aar`" value = "`r udg_kpi`" style = "height:100%">}}::::::{.g-col-12 .g-col-md-4}{{< kpicard title = "Indtægter i alt [kr.]" subtitle = "`r sidst_aar`" value = "`r ind_kpi`" style = "height:100%">}}::::::{.g-col-12 .g-col-md-4}{{< kpicard title = "Fordringserhvervelse [kr.]" subtitle = "`r sidst_aar`" value = "`r saldo_kpi`" style = "height:100%">}}::::::Statistikken følger de internationale nationalregnskabssystemer (SNA og ENS) og viser udgifter og indtægter fordelt på henholdsvis realøkonomiske typer og formål (COFOG-klassifikationen), og sikrer sammenlignelighed over tid og på tværs af sektorer.### Udvalgte statistikker```{r fig-udg-ind-tid}# Samlede udgifter og indtægter over tid, offentlig forvaltning og serviceudg_ts <-statgl_fetch("OFDREAU", time =px_all(), .col_code =TRUE) %>%mutate(type ="Udgifter")ind_ts <-statgl_fetch("OFDREAI", time =px_all(), .col_code =TRUE) %>%mutate(type ="Indtægter")udg_ind_ts <-bind_rows(udg_ts, ind_ts)p_udg_ind <- udg_ind_ts %>%statgl_plot(time, value /1000000,group = type,type ="line",digits =1,suffix =" mia. kr.") ```{{< shorty title = "Samlede udgifter og indtægter" description = "De samlede offentlige udgifter og indtægter har begge været stigende over de seneste år, drevet af vækst i det offentlige forbrug, øgede skatteindtægter og stigende bloktilskud fra Danmark. <p> Udgifterne har i visse år oversteget indtægterne, mens der i andre år er opnået overskud. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem sektorer (fx bloktilskud fra selvstyre til kommuner) er ikke medtaget." plot_title = "Udgifter og indtægter" plot_subtitle = "Mia. kr." plot = '`r p_udg_ind`' link = "Se tallene i Statistikbanken: [Udgifter](https://bank.stat.gl:443/sq/e455a612-5534-4ff3-a23a-242807f661a3?select&lang=da) / [Indtægter](https://bank.stat.gl:443/sq/d6a0f9e0-57bb-43f0-bc5b-4e0baefab21a?select&lang=da)">}}```{r fig-funk-fordeling}# OFDFUNK: Udgifter fordelt på funktionel fordeling (COFOG), seneste år, i altofdfunk_top <-statgl_fetch("OFDFUNK", time =px_top()) p_funk <-statgl_fetch("OFDFUNK", sector =0, `function`=c("1","8","11","17","25","29","33","39","44","50"), time =px_top(), .col_code =TRUE) %>%filter(value >0) %>%arrange(desc(value)) %>%statgl_plot(`function`, value *1000, type ="bar", suffix =" kr.", show_last_value =FALSE)```{{< shorty title = "Udgifter fordelt på formål (COFOG)" subtitle = "`r sidst_aar` - Offentlig forvaltning og service" description = "Social beskyttelse er det største enkeltområde i de offentlige udgifter og dækker forsorg for familier, børn, handicappede og ældre samt en bred vifte af sociale ydelser. <p> Undervisning og sundhedsvæsen er de to næststørste områder, og afspejler Selvstyrets ansvar for disse kerneydelser. Den funktionelle fordeling følger den internationale COFOG-klassifikation og giver mulighed for sammenligning med andre lande." plot_title = "Udgifter efter formål" plot = '`r p_funk`' link = "[Se tallene i Statistikbanken](https://bank.stat.gl:443/sq/ec588b56-2eb1-49f3-a252-15d444c95f57?select&lang=da)">}}```{r fig-saldo-tid}# Fordringserhvervelse (saldo) over tidsaldo_ts <-left_join( udg_ts %>%select(time, udg = value), ind_ts %>%select(time, ind = value),by ="time") %>%mutate(saldo = ind - udg, neg =case_when(saldo <0~"Negativ", T ~"Positiv")) p_saldo <- saldo_ts %>%statgl_plot(time, saldo /1000,type ="column",group = neg,stacking ="normal",digits =0,suffix =" mio. kr.", show_last_value =FALSE, palette_reverse = T) %>%hc_legend(enabled =FALSE)```{{< shorty title = "Fordringserhvervelse (drifts- og kapitaloverskud)" description = "Fordringserhvervelsen viser, om den offentlige sektor samlet set har overskud eller underskud på driften og investeringerne. Et positivt tal betyder, at der er skabt finansiel opsparing, mens et negativt tal indikerer nettogældsoptagelse. <p> Saldoen bør ikke forveksles med DAU-saldoen i landskassens eller kommunernes regnskaber, da udlån, fonds og overførsler mellem år behandles forskelligt." plot_title = "Fordringserhvervelse, netto" plot = '`r p_saldo`' link = "Se tallene i Statistikbanken: [Udgifter](https://bank.stat.gl:443/sq/e455a612-5534-4ff3-a23a-242807f661a3?select&lang=da) / [Indtægter](https://bank.stat.gl:443/sq/d6a0f9e0-57bb-43f0-bc5b-4e0baefab21a?select&lang=da)">}}```{r fig-sektor-udgifter}# Udgifter fordelt på sektor over tid (kommune, selvstyre, stat)p_sektor <-statgl_fetch("OFDKRDS", .col_code =TRUE, time =px_top(), sector =1:3, `function`=c("1","8","11","17","25","29","33","39","44","50")) %>%filter(value !=0) %>%mutate(across(where(is.character), fct_infreq, w = value)) %>%arrange(across(everything())) %>%statgl_plot(sector, group =`function`, type ="bar", stacking ="normal", show_last_value =FALSE, legend_position ="none")```{{< shorty title = "Udgifter fordelt på sektor" description = "Kommunerne og Selvstyret er de to dominerende sektorer i den offentlige økonomi, mens den statslige sektor (der dækker forsvaret og politiet) udgør en mindre del. <p> De kommunale udgifter er domineret af social beskyttelse og undervisning, mens Selvstyret bærer det fulde ansvar for sundhedssektoren. Udgifterne i alle tre sektorer har samlet set været stigende over perioden." plot_title = "Udgifter i alt efter sektor" plot_subtitle = "Mia. kr." plot = '`r p_sektor`' link = "[Se tallene i Statistikbanken](https://bank.stat.gl:443/sq/a23e7b95-eb0b-477c-a404-2e18df23880e?select&lang=da)">}}### Se også{{< feature eyebrow = "Statistikbanken" title = "Se tallene i Statistikbanken" subtitle = "Her finder du detaljerede udgifts- og indtægtsserier for alle sektorer — fordelt på COFOG-funktioner og realøkonomiske typer fra 1994 og frem." icon = "bi-safe" link = "https://bank.stat.gl/pxweb/da/Greenland/Greenland__OF/">}}{{< feature eyebrow = "Relateret" title = "Offentligt ansatte" subtitle = "Fuldtidsbeskæftigede, løn og satstilpasningsprocent i den offentlige sektor." icon = "bi-file-earmark-person" link = "public_employees.qmd">}}{{< feature eyebrow = "Relateret" title = "Landskassens regnskab" subtitle = "Selvstyrets regnskab — indtægter, udgifter og saldo for Landskassen." icon = "bi-bank" link = "landscape_accounts.qmd">}}### Metode, begreber og datagrundlag{{< feature eyebrow = "Metode" title = "Offentlige finanser" subtitle = "Her finder du beskrivelse af statistikkens metode og datagrundlag, herunder de internationale nationalregnskabsstandarder, COFOG-klassifikationen og forskellen fra de kommunale og selvstyrets regnskaber." icon = "bi-file-earmark-text" link = "../../../docs/public_finance.html">}}{{< feature eyebrow = "Afklaring" title = "Begreber" subtitle = "Klik på et begreb for at se forklaringen." icon = "bi-journal-text" doc1_title = "COFOG" doc1_text = "Classification of the Functions of Government — den internationale klassifikation af offentlige udgifter efter formål. De ti hovedområder dækker bl.a. generelle offentlige tjenester, forsvar, sundhed, undervisning og social beskyttelse. COFOG-klassifikationen sikrer sammenlignelighed med andre lande." doc2_title = "Konsolidering" doc2_text = "Overførsler mellem de offentlige delsektorer — fx bloktilskud fra Selvstyret til kommunerne — er ikke medtaget i de konsoliderede tal. Konsolidering forhindrer dobbeltoptælling, når udgifter og indtægter opgøres for den samlede offentlige sektor." doc3_title = "Fordringserhvervelse" doc3_text = "Drifts- og kapitaloverskuddet, netto (B - A). Viser om den offentlige sektor samlet set har skabt finansiel opsparing (positivt tal) eller optaget nettogæld (negativt tal). Svarer til begrebet 'den offentlige sektors nettofordringserhvervelse' i nationalregnskabet." doc4_title = "Driftsudgifter" doc4_text = "Udgifter til den løbende drift, herunder konsum (aflønning af ansatte, forbrug i produktionen og forbrug af fast realkapital fratrukket salgindtægter) og løbende overførsler til private husholdninger, virksomheder og udlandet. Driftsudgifterne udgør den klart største del af de samlede offentlige udgifter." doc5_title = "Kapitaludgifter" doc5_text = "Udgifter til faste nyinvesteringer, køb og salg af jord og eksisterende bygninger samt kapitaloverførsler til virksomheder og private. Kapitaludgifter svinger mere end driftsudgifter og afspejler prioriteringen af anlæg og renovering i det pågældende år.">}}### Kontakt{{< contact name = "Lene Baunbæk" mail = "leba@stat.gl" phone = "+299 34 57 70">}}