Befolkning
Befolkningens størrelse og ændringer over tid
Nøgletal (ikke klar)
Befolkningens størrelse og sammensætning
Folketallet har de seneste 30 år ligget stabilt på mellem 56.000 og 57.000 personer. Fra 2003 til 2024 var flere end 50.000 af dem født i Grønland. Fremskrivninger viser, at denne del af befolkningen kan falde med 14 pct. over de næste 25 år.
De seneste 5 år har især indvandring af personer født i Asien medvirket til at opretholde folketallet.
Samtidig er befolkningen blevet ældre. Antallet af ældre er steget, og udviklingen ventes at gå hurtigere i de kommende år. De store årgange fra 1960’erne når nu de ældre aldersgrupper. Dermed også det årlige antal dødsfald.
Den naturlige tilvækst er samtidig blevet svagere. Fertiliteten er faldet markant, og kvinder får færre børn end før. Det giver færre fødsler og mindsker bidraget fra fødselsoverskuddet.
De næste tre år ventes folketallet at ligge nogenlunde uændret. Udviklingen afhænger især af nettovandringen og af behovet for arbejdskraft udefra. Andelen af ældre vil fortsat stige.
Hele befolkningen
2026
Befolkningen kan statistisk opdeles efter en række kendetegn. Det gælder fx. køn, alder, fødested, statsborgerskab, bopæl og slægtskab. Personer kan også samles i husstande og familier. Disse kendetegn kan kombineres i vores tabelsamling, Statistikbanken, og bliver gennemgået her.
Befolkningen opgøres hvert kvartal. Her findes de nyeste tal om den seneste udvikling.
hvor mange børn, unge, voksne og ældre bor i landet?
Nøgletal om beboede lokaliteter
aldersfordelingen, forsørgerbyrde, medianalder
TEST: Hvor mange fra en fødselsårgang bor i Grønland over tid
Det samlede folketal har i de senere år været relativt stabilt som følge af øget indvandring, primært af personer født i Asien, der har modsvaret nettoudvandringen af personer født i Rigsfællesskabet.
Hvor er de i dag?
Befolkningen bor i større eller mindre lokaliteter ved kysten. 2 ud af 3 bor i Nuuk eller en af de 4 hovedbosteder. På nær enkelte steder i syd, og et ATV spor mellem Sisimiut og Kangerlussuaq er der ingen veje mellem lokaliteterne.
kommer senere
Befolkningens udvikling
Befolkningens størrelse kan kun ændre sig på tre måder: ved fødsler, ved dødsfald og ved vandringer. Vandringer er flytninger ind og ud af landet. Disse kaldes de demografiske komponenter.
Opgøres som antal døde personer med bopæl i landet på dødstidspunktet. Omkring 1 pct af alle dødsfald registreres først nogen tid efter dødsfaldets indtræden.
Et barn betragtes som levendefødt, når det ved fødslen udviser tegn på liv, uanset graviditetens længde og uanset om barnet dør kort tid efter fødslen. Moders bopælsadresse på fødselstidspunkt anvendes i statistikken
Befolkningsudviklingen beskrives af ændringer i de demografiske komponenter: fødsler, dødsfald, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger
Befolkningsregnskab
Befolkningens størrelse kan følges detaljeret over tid i det konsoliderede befolkningsregnskab. Befolkningsregnskabet er datagrundlaget for alle demografiske mål og for befolkningsfremskrivningsmodellen.
I det konsoliderede befolkningsregnskab kan de enkelte fødselsårgange følges fra fødsel til død fra 1977 og frem.
Personer, der er født før CPR-systemet blev indført, indgår kun i regnskabet, hvis de var i live i 1973.
De enkelte fødselsårgange kan fordeles efter køn, fødested og kalenderår.
Befolkningsforhold
Udviklingen i antallet af levendefødte, dødsfald og vandringer beskrives, sammenlignes og forstås gennem demografiske nøgletal. Dermed muliggøres sammenligninger over tid, eller med langt større samfund.
Hvert mål har sine styrker og begrænsninger.
Fertilitetsmål relaterer antallet af levendefødte til størrelsen og aldersfordelingen af den kvindelige befolkning. På forskellig vis beskriver de, hvor mange børn kvinder i gennemsnit føder over deres livsforløb.
Den fremtidige befolkning
Den fremtidige befolkning … text