Kvartalsbefolkningen
Befolkningen opgøres hvert kvartal. Her findes de nyeste tal om den seneste udvikling.
Befolkningen opgøres som personer, der har bopæl i landet ved kvartalets begyndelse. I landets folkeregistre registreres løbende ændringer i form af fødsler, dødsfald, ind- og udvandringer samt adresseoplysninger.
(0,4 %)
(0,4 %)
Befolkningen i kommunerne
Folketallet pr. 1. april er steget med 0.4 pct. siden 1. januar 2026 og var 0.4 pct. højere end 1. april 2025. Størst årlig vækst ses i Kommuneqarfik Sermersooq med 1 pct. Størst årlig tilbagegang ses i Kommune Qeqertalik med 0.8 pct.
Andel med dansk statsborgerskab, falder i de største byer
Andelen med dansk statsborgerskab er faldende i de fem største byer. Udviklingen i Ilulissat tog fart fra 2022 og har med 91 pct. den laveste andel danske statsborgere i 2026. Sisimiiut og Ilulissat har holdt sig højest med 96 pct. Den samme udvikling ses i Qaqortoq med 95 pct. i 2026. Udenfor de 5 største byer er der 2 pct., som ikke har dansk statsborgerskab.
Størst stigning: asiatiske statborgere
Figuren viser udviklingen i antallet af personer med asiatisk statsborgerskab i de fem største byer fra 2017 til 2026.
Nuuk har gennem hele perioden haft den klart største gruppe og er steget jævnt til omkring 1.167 personer i 2026. Ilulissat har haft den næststørste vækst og er steget til omkring 352 personer.
I Qaqortoq, Sisimiut og Aasiaat tog væksten især fart fra 2022. Qaqortoq skiller sig ud med en markant stigning fra 2023 og har på få år næsten indhentet Sisimiut.
Væksten i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq falder samtidig med opførelsen af de nye internationale lufthavne og tyder på øget tilflytning af udenlandsk arbejdskraft.
Den kvartalsvise udvikling
Et befolkningsregnskab viser udviklingen i befolkningens størrelse fra en periode til den næste og forklarer gennem de demografiske komponenter årsager til udviklingen. Fejl i datagrundlaget eller opgørelse samles i en korrektionspost, som er større end årlige Befolkningsregnskab pga forsinkede indrapporteringer af især udvandringer.
Fødselsoverskud
Udviklingen er en fortsættelse af den langsigtede tendens, hvor fødselsoverskuddet gradvist er blevet mindre som følge af lavere fertilitet og en ældre befolkning. I de seneste kvartaler har fødselsoverskuddet ligget på et relativt lavt niveau sammenlignet med tidligere år.
Nettoudvandring
Figuren viser en tydelig sæsonvariation i både ind- og udvandring. Udvandringen er højest i 3. kvartal, hvor mange unge rejser til Danmark for at begynde på efterskole eller uddannelse.
Indvandringen er mere jævnt fordelt over året.
I et længere perspektiv har Grønland stort set altid haft årlig samlet nettoudvandring. Udviklingen skyldes, at flere personer født i Grønland er flyttet ud af landet, end der er flyttet tilbage.
.
Interne flytninger
Langt de fleste flytninger sker inden for samme lokalitet. Der ses også en betydelig mobilitet fra bygd til by, mens flytninger mellem byer udgør den næststørste flyttestrøm. Flytninger mellem bygder samt til og fra yderdistrikter er derimod relativt få.
De interne flytninger følger samtidig et tydeligt sæsonmønster med højere aktivitet i sommerperioden og omkring studiestart.
Vielser og skilsmisser
Mange bryllupper finder sted i perioden med bedre vejr og længere dage.
Fra tabel i Statistikbanken ses at antallet af skilsmisser er mere stabilt gennem året. Der ses dog enkelte måneder med større udsving.
Samlet viser udviklingen et tydeligt sæsonmønster for vielser, mens skilsmisser fordeler sig mere jævnt over året.
Se tabeller i Statistikbanken
Metode, begreber og datagrundlag
Kvartalsbefolkningen opgør antallet af personer med registreret bopæl i Grønland ved kvartalets begyndelse.
Tidsangivelsen viser status ved kvartalets primo, fx 2026Q2 for 1. april 2026.
En lokalitet er en officiel geografisk enhed i Grønland, som bruges
til at opdele kommunerne i mindre områder. Begrebet blev indført i
forbindelse med kommunalreformen i 2009, hvor de tidligere 18 kommuner
blev samlet i større kommuner.
En lokalitet svarer typisk til en :
by, bygd, station, lufthavn, fåreholdersted, mineområde eller andet
bosted.
Hver lokalitet tilhører altid én bestemt
kommune.
Lokaliteter bruges især i statistik og adresseregistre,
fordi de giver en mere detaljeret geografisk opdeling end kommune. Det
gør det muligt at lave mere præcis statistik over fx befolkning,
flytninger og familier på lokalt niveau.
Lokalitetsbegrebet
vedligeholdes i samarbejde med Asiaq.