Energiforbruget er en væsentlig kilde til drivhusgasudledninger. Her kan du følge den faktiske og klimakorrigerede udledning fra energiforbrug, fordelt på brændsler og sektorer. Udledningen opgøres i ton CO₂-ækvivalent og indberettes årligt til FN’s klimakonvention.
606.659 ton
Faktisk udledning [CO₂e]
2024
▼ 2,9%
Ændring siden 1990
2024
Udvalgte statistikker
Faktisk og klimakorrigeret udledning
Den faktiske udledning af drivhusgasser følger det registrerede
energiforbrug i året, mens den klimakorrigerede udledning er justeret
for kolde og varme år. Sammenstillingen gør det muligt at se de
underliggende tendenser uafhængigt af vejret.
Forbruget af gasolie står for hovedparten af udledningen, fulgt af
motorbenzin og petroleum. Affaldsforbrænding bidrager også, mens
vandkraft ikke giver direkte udledning.
Skiftet fra fossile brændsler til vedvarende energi har betydet, at
der i dag udledes mindre drivhusgas pr. forbrugt enhed energi. Faldet
afspejler den gradvise dekarbonisering af energiforbruget.
Transport, husholdninger og produktionserhverv står for hovedparten
af de sektorbaserede udledninger. Fordelingen viser, hvor i samfundet
drivhusgasserne bliver udledt.
Her finder du alle bagvedliggende tal og serier for udledningsstatistikken.
Relateret
Faktisk og endeligt energiforbrug
Det samlede energiforbrug fordelt på sektorer og brændsler.
Relateret
Vedvarende energi og forsyning
Produktion af vedvarende energi og selvforsyningsgrad.
Metode, begreber og datagrundlag
Metode
Udledning af drivhusgasser
Her finder du beskrivelse af metode og datagrundlag.
Afklaring
Begreber
Klik på et begreb for at se forklaringen.
Luftarter, der kan absorbere langbølget varmestråling fra Jorden.
Kuldioxid (CO₂), metan (CH₄) og lattergas (N₂O) forekommer naturligt i
atmosfæren, mens F-gasser er industrielt fremstillede. Koncentrationen
af drivhusgasser påvirker temperaturen på Jorden.
Enhed for den vægtede sum af forskellige drivhusgasser vægtet efter
deres individuelle virkning på drivhuseffekten. Metan bidrager 28 gange
mere end CO₂ over 100 år, og lattergas 265 gange mere. I
energistatistikken opgøres den samlede emission af CO₂, metan og
lattergas i CO₂-ækvivalenter.
Udledning af kuldioxid fortrinsvis fra energianvendelse. I
energistatistikken beregnes emissionen fra afbrænding af fossile
brændsler — herunder gasolie, motorbenzin, petroleum og flaskegas — samt
den fossile del af affald, der forbrændes med henblik på
energianvendelse.
Den klimakorrigerede udledning følger det klimakorrigerede
energiforbrug: udledningen justeres for udsving i temperatur fra år til
år ved hjælp af graddagetal, så de underliggende tendenser kan ses
uafhængigt af vejret.
De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. Formålet er
at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser til et niveau, der
bremser de menneskeskabte klimaforandringer. 192 lande har tilsluttet
sig konventionen.
International juridisk bindende klimaaftale fra 2015 med formål at
begrænse den globale opvarmning til under 2 grader celsius og helst til
1,5 grader sammenlignet med det førindustrielle niveau. Grønland
tilsluttede sig Parisaftalen i 2023.
Kontakt
Lene Baunbæk
Kildekode
---title: "Udledning"subtitle: "Udledning af drivhusgasser fra energiforbrug."toc: truetoc-title: "Udledning"icon: bi-cloudtag: energyrelease-date: 2026-06-04next-release: 2026-12-17---Energiforbruget er en væsentlig kilde til drivhusgasudledninger. Her kan du følge den faktiske og klimakorrigerede udledning fra energiforbrug, fordelt på brændsler og sektorer. Udledningen opgøres i ton CO₂-ækvivalent og indberettes årligt til FN's klimakonvention.```{r}library(highcharter)library(tidyverse)library(jsonlite)library(statgl)library(glue)``````{r}# Samlet udledning og ændring siden 1990end2co2_total <-statgl_fetch("END2CO2e",type =0, gas =0, time ="*", .col_code =TRUE) %>%arrange(time)samlet_total <- end2co2_total %>%tail(1) %>%pull(value)samlet_1990 <- end2co2_total %>%filter(time =="1990") %>%pull(value)aendring_pct <- (samlet_total - samlet_1990) / samlet_1990 *100samlet_label <-format(round(samlet_total), big.mark =".", decimal.mark =",")aendring_label <-glue("{ifelse(aendring_pct >= 0, '▲ ', '▼ ')}{format(abs(round(aendring_pct, 1)), decimal.mark = ',')}%")seneste_aar <- end2co2_total %>%tail(1) %>%pull(time) %>%as.character()```:::{.grid}:::{.g-col-12 .g-col-md-6}{{< kpicard title = "Faktisk udledning [CO₂e]" subtitle = "`r seneste_aar`" value = "`r samlet_label` ton" style = "height:100%;">}}::::::{.g-col-12 .g-col-md-6}{{< kpicard title = "Ændring siden 1990" subtitle = "`r seneste_aar`" value = "`r aendring_label`" style = "height:100%;">}}::::::### Udvalgte statistikker```{r}# Faktisk vs. klimakorrigeret udledning over tidp <-statgl_fetch("END2CO2e",gas =0, time ="*", .col_code =TRUE) %>%statgl_plot(time, group = type, type ="line", suffix =" ton CO₂e")```{{< shorty title = "Faktisk og klimakorrigeret udledning" description = "Den faktiske udledning af drivhusgasser følger det registrerede energiforbrug i året, mens den klimakorrigerede udledning er justeret for kolde og varme år. Sammenstillingen gør det muligt at se de underliggende tendenser uafhængigt af vejret." plot_title = "Drivhusgasudledning fra energiforbrug" plot_subtitle = "ton CO₂-ækvivalent" plot = '`r p`' link = "[Se tallene i Statistikbanken]()">}}```{r}# Udledning fordelt på brændsler i seneste årp <-statgl_fetch("END2CO2e",type =0, gas =0, product =1:9, time =px_top(), .col_code =TRUE) %>%arrange(desc(value)) %>%statgl_plot(product, type ="bar", suffix =" ton CO₂e")```{{< shorty title = "Udledning fordelt på brændsler" description = "Forbruget af gasolie står for hovedparten af udledningen, fulgt af motorbenzin og petroleum. Affaldsforbrænding bidrager også, mens vandkraft ikke giver direkte udledning." plot_title = "Udledning efter brændsel" plot_subtitle = "ton CO₂-ækvivalent, `r seneste_aar`" plot = '`r p`' link = "[Se tallene i Statistikbanken]()">}}```{r}# Udledning pr. forbrugt energienhed (ton CO₂e pr. TJ = kg pr. GJ)em <-statgl_fetch("END2CO2e",type =0, gas =0, time ="*", .col_code =TRUE) %>%select(time, emission = value)en <-statgl_fetch("END1ACT",type =0, product =0, use =0, time ="*", .col_code =TRUE) %>%select(time, forbrug = value)p <- em %>%inner_join(en, by ="time") %>%mutate(value = emission / forbrug) %>%select(time, value) %>%statgl_plot(time, value, type ="line", suffix =" kg/GJ", digits =1)```{{< shorty title = "Udledning pr. forbrugt energienhed" description = "Skiftet fra fossile brændsler til vedvarende energi har betydet, at der i dag udledes mindre drivhusgas pr. forbrugt enhed energi. Faldet afspejler den gradvise dekarbonisering af energiforbruget." plot_title = "Drivhusgasintensitet" plot_subtitle = "kg CO₂-ækvivalent pr. GJ" plot = '`r p`' link = "[Se tallene i Statistikbanken]()">}}```{r}# Udledning fordelt på sektor, seneste 4 år — kun faktisk udledning, ingen decimalert <-statgl_fetch("END2CO2e",type =0, gas =0, branch ="*", time =px_top(3), .col_code =TRUE) %>%select(-gas, -type) %>%mutate(branch =fct_inorder(branch),value =round(value)) %>%arrange(branch) %>%pivot_wider(names_from = time) %>%rename(``= branch) %>%statgl_table(.as_html =TRUE)```{{< shorty title = "Udledning fordelt på sektor" description = "Transport, husholdninger og produktionserhverv står for hovedparten af de sektorbaserede udledninger. Fordelingen viser, hvor i samfundet drivhusgasserne bliver udledt." plot_title = "Udledning efter sektor" plot_subtitle = "ton CO₂-ækvivalent" plot = '`r t`' link = "[Se tallene i Statistikbanken]()">}}### Se også{{< feature eyebrow = "Statistikbanken" title = "Se tallene i Statistikbanken" subtitle = "Her finder du alle bagvedliggende tal og serier for udledningsstatistikken." icon = "bi-safe" link = "https://bank.stat.gl/pxweb/da/Greenland/Greenland__EN__EN20/">}}{{< feature eyebrow = "Relateret" title = "Faktisk og endeligt energiforbrug" subtitle = "Det samlede energiforbrug fordelt på sektorer og brændsler." icon = "bi-lightning-charge" link = "energy_use.html">}}{{< feature eyebrow = "Relateret" title = "Vedvarende energi og forsyning" subtitle = "Produktion af vedvarende energi og selvforsyningsgrad." icon = "bi-recycle" link = "energy_utilities.html">}}### Metode, begreber og datagrundlag{{< feature eyebrow = "Metode" title = "Udledning af drivhusgasser" subtitle = "Her finder du beskrivelse af metode og datagrundlag." icon = "bi-file-earmark-text" link = "../../../docs/energy_emissions.html">}}{{< feature eyebrow = "Afklaring" title = "Begreber" subtitle = "Klik på et begreb for at se forklaringen." icon = "bi-journal-text" doc1_title = "Drivhusgasser" doc1_text = "Luftarter, der kan absorbere langbølget varmestråling fra Jorden. Kuldioxid (CO₂), metan (CH₄) og lattergas (N₂O) forekommer naturligt i atmosfæren, mens F-gasser er industrielt fremstillede. Koncentrationen af drivhusgasser påvirker temperaturen på Jorden." doc2_title = "CO₂-ækvivalenter" doc2_text = "Enhed for den vægtede sum af forskellige drivhusgasser vægtet efter deres individuelle virkning på drivhuseffekten. Metan bidrager 28 gange mere end CO₂ over 100 år, og lattergas 265 gange mere. I energistatistikken opgøres den samlede emission af CO₂, metan og lattergas i CO₂-ækvivalenter." doc3_title = "CO₂-emission" doc3_text = "Udledning af kuldioxid fortrinsvis fra energianvendelse. I energistatistikken beregnes emissionen fra afbrænding af fossile brændsler — herunder gasolie, motorbenzin, petroleum og flaskegas — samt den fossile del af affald, der forbrændes med henblik på energianvendelse." doc4_title = "Klimakorrigeret udledning" doc4_text = "Den klimakorrigerede udledning følger det klimakorrigerede energiforbrug: udledningen justeres for udsving i temperatur fra år til år ved hjælp af graddagetal, så de underliggende tendenser kan ses uafhængigt af vejret." doc5_title = "Klimakonventionen" doc5_text = "De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. Formålet er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser til et niveau, der bremser de menneskeskabte klimaforandringer. 192 lande har tilsluttet sig konventionen." doc6_title = "Parisaftalen" doc6_text = "International juridisk bindende klimaaftale fra 2015 med formål at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader celsius og helst til 1,5 grader sammenlignet med det førindustrielle niveau. Grønland tilsluttede sig Parisaftalen i 2023.">}}### Kontakt{{< contact name = "Lene Baunbæk" mail = "leba@stat.gl" phone = "+299 34 57 46">}}